Legislator Case Law & Legislation
B19980030105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om salmonellafri foderstoffer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1998 301 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 677 af 25. august 1997 om salmonellafri foderstoffer foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. For at hindre forekomst af salmonellabakterier i foderstoffer skal virksomheder, der er registreret eller godkendt efter bekendtgørelse om registrering m.m. af foderstofvirksomheder, dog ikke virksomheder, der alene fremstiller og håndterer tilsætningsstoffer til foderstoffer, og mellemhandlere, der alene videresælger emballerede foderstoffer, tilrettelægge og gennemføre deres produktion, oplagring og transport af foderstoffer efter retningslinier, der mindst opfylder kravene i bilaget, afsnit A-D.

Stk. 2. Varmebehandles foderstoffer, skal varmebehandlingen gennemføres efter retningslinier, der mindst opfylder kravene i bilaget, afsnit E.

Stk. 3. Stk. 1 gælder tilsvarende for virksomheder, der forarbejder olieholdige frø og alene sælger forarbejdede produkter til registrerede foderstofvirksomheder.

Stk. 4. Denne bekendtgørelse gælder ikke for produktion m.m. af foder til fisk.«

2. Som nyt § 6, stk. 4, indsættes

»Stk. 4. Konstateres det, at produktion m.m. af et parti foderstoffer ikke er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan direktoratet efter lov om foderstoffer, § 2, stk. 3, påbyde den, der besidder partiet, inden for en nærmere fastsat frist at lovliggøre det ved en passende behandling. Kan partiet ikke lovliggøres, kan direktoratet tilsvarende påbyde besidderen at foranledige, at partiet anvendes til andet formål end fodring af dyr eller tilintetgøres.«

3. § 8 affattes således

»§ 8. Overtrædelse af § 1, §§ 4-5 og § 6, stk. 2, og af påbud om lovliggørelse meddelt efter § 6, stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ændringsbekendtgørelse 1998 301 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juni 1998.

Plantedirektoratet, den 25. maj 1998

Mogens Nagel Larsen

/ Camilla Hesselby

Ændringsbekendtgørelse 1998 301 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om salmonellafri foderstoffer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →