Legislator Case Law & Legislation
B19980025605 DK

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 1. Miljøstyrelsen udarbejder vejledninger m.v. inden for Miljølovens område, herunder vejledninger som nævnt i lovens § 14, stk. 1.

Beføjelser

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 2. Følgende beføjelser i henhold til Miljøloven udøves af Miljøstyrelsen

l) meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 17, stk. 4 til opdræt af vilde rotter,

2) beføjelser i henhold til lovens § 25, stk. 1, jf. §§ 22-24 i sager, hvor miljø-og energiministeren i medfør af vandforsyningsloven træffer afgørelse om vandindvinding,

3) meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 27, stk. 3, til at stoffer, der kan forurene vandet, i særlige tilfælde tilføres vandløb, søer eller havet,

4) begrænsning af bestående listevirksomheders adgang til at søge godkendelse i henhold til lovens § 38, stk. 2,

5) godkendelse af forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder eller kategorier af disse i henhold til lovens § 39a, stk. 6, 1. punktum,

6) afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden, jf. lovens § 39a, stk. 6, 2. punktum,

7) oprettelse af et register, som nævnt i lovens § 40b over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af lovens § 40a,

8) udarbejdelse af standardbetalingsvedtægter i henhold til lovens § 48, stk. 4, til dækning af udgifter vedrørende affaldsbortskaffelsen,

9) anmodning om oplysninger fra virksomheder og meddelelse af påbud om foretagelse af prøveudtagning, analyser og målinger m.v. i henhold til lovens § 72,

10) afgørelser, som ministeren i henhold til lovens § 82 henlægger til Miljøstyrelsen

11) pålæg til amtsråd og kommunalbestyrelser i henhold til lovens § 83, stk. 1, om at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold vedrørende miljøbeskyttelsen,

12) pålæg til amtsråd og kommunalbestyrelser i henhold til lovens § 84 om at tage spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelsen op til behandling og beslutning,

13) afgørelse i henhold til lovens § 91 af klage over kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser og beslutninger efter loven eller efter regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

14) bestemmelse i henhold til lovens § 95 om opsættende virkning af klager over påbud og forbud,

15) bestemmelse i henhold til lovens § 96, stk. 1, om at tillægge klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation opsættende virkning, og

16) bestemmelse i henhold til lovens § 97 om, at klage over en ekspropriationsbeslutning ikke har opsættende virkning.

Stk. 2. Modtagne klager over afgørelse truffet af et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, jf. lovens § 94, indsendes af myndigheden til Miljøstyrelsen.

Andre opgaver

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 3. Miljøstyrelsen forbereder følgende afgørelser i henhold til loven

1) indgåelse af miljøaftaler i henhold til lovens § 10, stk. 2,

2) bestemmelse i henhold til lovens § 32, stk. 4 om forudsætninger for planlægningen og administrationen af loven,

3) bestemmelse i henhold til lovens § 47, stk. 4 om forudsætninger for den kommunale affaldsplan, herunder om, at planen skal erstattes af en fælleskommunal plan,

4) bestemmelse i henhold til lovens § 49, stk. 1, om kommunernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen af, eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder,

5) bestemmelse i henhold til lovens § 49, stk. 2, om, at kommunale fællesskaber for affaldsbortskaffelsen skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for sådanne fælleskommunale virksomheder,

6) bestemmelse i henhold til lovens § 51 om materialer og produkter,

7) bestemmelse i henhold til § 67 om at henlægge tilsynet til andre myndigheder,

8) beslutning i henhold til lovens § 82 om at over tage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven, og

9) bestemmelse i henhold til lovens § 98, stk. 4, og § 107, stk. 2, om, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

Beredskabsloven

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 4. Miljøstyrelsen varetager inden for Miljø- og Energiministeriets område, de opgaver, der følger af lov nr. 1054 af 23. december 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, om det civile beredskab § 24 og § 28.

Klage m.v.

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 5. Afgørelser, truffet af Miljøstyrelsen i henhold til § 2, stk. 1, er endelige, med mindre de kan påklages til Miljøklagenævnet, jf.lovens § 103.

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 6. Miljø-og Energiministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til denne bekendtgørelse skulle være truffet af Miljøstyrelsen, i stedet træffes af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan give direktøren for Miljøstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Styrelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1099 af 11. december 1992 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Miljø- og Energiministeriet, den 19. april 1998

Svend Auken

/ Leo Larsen

Bekendtgørelse 1998 256 Historic

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

I medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 (Miljøloven), § 80 fastsættes

Vejledninger

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →