Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 787 af 21. september 1992 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »vedrørende økonomiske forbrydelser,»: »jf. dog § 2 a, ».
2. Efter § 2 indsættes
»§ 2 a. Statsadvokaten for Selskabstømmerkriminalitet varetager for hele landet forretningerne vedrørende koordination af sager om selskabstømmerkriminalitet samt behandlingen af visse selskabstømmersager, herunder de selskabstømmersager, som tidligere er blevet behandlet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Stk. 2. Opstår der tvivl, om en sag henhører under Statsadvokaten for Selskabstømmerkriminalitet, afgøres spørgsmålet af rigsadvokaten.
Stk. 3. Embedskontoret for Statsadvokaten for Selskabstømmerkriminalitet er i København.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Justitsministeriet, den 17. april 1998
Frank Jensen
/ Mogens Hendriksen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne
Ingen