Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder
Ved kgl. resolution af 23. marts 1998 er der fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningsfordelingen mellem ministerierne
at sager vedrørende universitetsloven inklusive de af loven omfattede institutioner, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole, overføres fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet, dog undtaget regler om uddannelserne, de dertil knyttede bevillinger og adgang til uddannelserne. Endvidere overføres sager vedrørende Undervisningsministeriets Byggedirektorat, VUE-centret, Rektorkollegiets sekretariat, Forskerakademiet og internationalt universitetssamarbejde inklusive danske forskningsinstitutioner i udlandet fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet,
at sager vedrørende Odense Universitetsbibliotek overføres fra Kulturministeriet til Forskningsministeriet,
at sager vedrørende designuddannelse overføres fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet,
at sager vedrørende videreuddannelse af sygeplejersker og af ergo- og fysio- terapeuter overføres fra Sundhedsministeriet til Undervisningsministeriet,
at sager vedrørende psykiatriloven overføres pr. 1. juli 1998 fra Justitsministeriet til Sundhedsministeriet,
at sager vedrørende lov om det færøske pengevæsen overføres fra Statsministeriet til Økonomiministeriet,
at sager vedrørende Ørestadsselskabet I/S overføres fra Finansministeriet til Trafikministeriet.
Statsministeriet, den 27. marts 1998
Poul Nyrup Rasmussen
/ Peter Lauritzen
Ingen