Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om erhvervsfremme, samt om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. I medfør af § 2 i lov nr. 1085 af 29. december 1997 om ændring af lov om erhvervsfremme bestemmes, at loven træder i kraft den 1. marts 1998.
§ 2. Beføjelser, som efter §§ 9a-9c, §§ 10-13 og § 13 c i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, som ændret senest ved lov nr. 1085 af 29. december 1997, er tillagt erhvervsministeren, udøves af Erhvervsfremme Styrelsen.
Stk. 2. De afgørelser, som Erhvervsfremme Styrelsen træffer i medfør af §§ 10-12, i lov om erhvervsfremme, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Afgørelser i medfør af lovens § 10, stk. 2, om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning mv. og virksomheder og personer til certificering, inspektion, miljøverifikation mv., og som indebærer afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af givet akkreditering samt sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP), kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Klagenævnet for Udbud.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 73 af 30. januar 1992 om henlæggelse af visse beføjelser til Industri og Handelsstyrelsen.
Erhvervsministeriet, den 16. februar 1998
Jan Trøjborg
/ Morten Dam
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om erhvervsfremme, samt om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen
I medfør af § 9 a, stk. 7, § 9 b, stk. 5, § 9 c, stk. 3, § 10-13, § 13 c, stk. 1, og § 16, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, som ændret senest ved lov nr. 1085 af 29. december 1997, fastsættes
Ingen