Tekniske bestemmelser for Terminaludstyr for tilslutning til 140 Mbit/s digitale faste kredsløb med og uden standardiseret rammelåsning TB 97 096, December 1997
Statutory Text (2 Articles)
Tekniske bestemmelser for Terminaludstyr for tilslutning til 140 Mbit/s digitale faste kredsløb med og uden standardiseret rammelåsning TB 97 096, December 1997
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som et terminaludstyr beregnet for tilslutning til 140 Mbit/s digitale faste kredsløb med og uden standardiseret rammelåsning skal overholde, for at der for udstyret kan udstedes en fælles europæisk administrativ godkendelse.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser er § 5 i Ministeriet for Kom-munikation og Turismes bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994 om teleterminaludstyr (* 1)
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft den 15. december 1997.
Overgangsbestemmelser
Indtil den 1. november 1998 vil det omhandlede terminaludstyr kunne markedsføres og tilsluttes det danske telenet uden administrativ godkendelse eller national typegodkendelse.
Administrativ godkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af en fælles europæisk administrativ godkendelse fremgår af kapitel 3 i ovennævnte bekendtgørelse.
Tekniske krav og prøvningsforskrifter
For så vidt angår de nærmere bestemmelser - herunder de tekniske krav og prøvningsforskrifter - er disse anført i vedlagte bilag 1
Bilag 1: KOMMISSIONENS BESLUTNING af 31. oktober 1997 om en fælles teknisk forskrift med tilslutningskrav til grænseflader for terminaludstyr til digitale strukturerede og ustrukturerede faste ONP-kredsløb med en kapacitet på 140 Mbit/s. (97/751/EF)
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Tekniske bestemmelser samt relevante love og bekendtgørelser kan fås/købes ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.
ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen.
ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisions, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/263/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1991 L 128 s. 1 og Rådets direktiv nr. 93/68/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1993 L 220 s.1.