Tekniske bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1) TB 94 053 rev. B, Juli 1997
Statutory Text (3 Articles)
BILAG 1
En trådløs telefon består af en eller flere bærbare dele og en stationær del. Den stationære del tilsluttes det offentlige telefonnet, og transmissionen mellem enhederne foregår via en radioforbindelse.
Den stationære del kan indeholde en ikke-trådløs telefonapparatfunktion eller en mulighed for gennemstilling af eksternt tilsluttede telefonapparater til telefonnettet. I sidstnævnte tilfælde styrer den stationære del strømforsyning og/eller signalering til de eksterne telefonapparater.
Prøvning af de telefontekniske egenskaber af en trådløs telefon skal foretages med en afstand på 0,5-10 m mellem bærbar og stationær del.
En trådløs telefon skal opfylde kravene i TB 93 004 rev.D, når den virker som telefonapparat, dvs. når den ikke gennemstiller til et andet apparat.
Ved taletransmission til og fra den bærbare del gælder dog, at kravene i TB 93 004 rev.D pkt. 6.2 og pkt. 7.2, erstattes af kravene vedlagt i fig. 1a og fig. 1b.
Kravet i pkt. 6.3 (minimum sendespænding) skal kun være opfyldt for en udstyring på 1.8 V i frekvensområdet 500 til 1500 Hz og for en udstyring på (1.8V)53(1500 Hz)/f i frekvensområdet 1500 til 2500 Hz.
Hvis den trådløse telefon er udstyret med både compander og forbetoning, skal kravet i TB 93 004 rev.D pkt. 6.3.2 i frekvensområdet 1500 til 2500 Hz kun være opfyldt for en udstyring på (1,8V)53(1500 Hz/f)2.
Lokalsamtale (intercom)
Der tillades lokalsamtale mellem den trådløse telefons enheder, uden foregående opkald. Den trådløse telefon skal under sådanne forhold optræde som pålagt mod telefonnettet.
Fig. 1.a: Relative grænser for frekvenskarakteristik for sending fra bærbar del af trådløøs telefon.
Koordinater (f/Hz. x/dB) for karakteristiske punkter for
grænserne.
A = ( 100,36) J = ( 300,27) B = ( 500,43) K = ( 400,30) C = ( 500,40) L = ( 500,30) D = ( 2000,46) M = ( 500,33) E = ( 2200,46) N = (1000,35) F = ( 2200,49) O = (2200,35) G = ( 4000,49) P = (2200,32) H = ( 8000,25) Q = (3000,32) R = (3400,27)
Fig. 1 b: Relative grænser for frekvenskarakteristik for modtagning fra bærbar del af trådløs telefon.
Koordinater (f/Hz. x/dB) for karakteristiske punkter for
grænserne.
A = ( 100,31) L = ( 300,31) B = ( 200,43) M = ( 400,34) C = ( 500,47) N = ( 500,34) D = ( 500,44) O = ( 500,37) E = ( 800,46) P = (2200,37) F = ( 2200,46) Q = (2200,34) G = ( 2200,49) R = (3000,34) H = ( 4000,49) S = (3400,27) K = ( 8000,25)
Tekniske bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1) TB 94 053 rev. B, Juli 1997
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som en analog, trådløs telefon (CT1) skal overholde for at kunne godkendes til brug i Danmark.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af Kommunikations-ministerens bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994 »Bekendtgørelse om teleterminaludstyr« (* 1), § 5.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. juli 10997 og erstatter TB 94 053 rev.A, januar 1995.
Overgangsbestemmelser
Indtil 1. januar 1998 vil analoge trådløse telefoner (CT1) også kunne typegodkendes efter: »Tekniske bestemmelser for analoge trådløse telefoner (CT1), TB 94 053 rev A, januar 1995«.
Godkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994 om teleterminaludstyr, § 11.
Tekniske krav
De tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som udstyret skal opfylde, fremgår af
- ETSI standard I-ETS 300 235, March 1994
Radio Equipment and Systems
Technical characteristics, test conditions and methods of measurement for radio aspects of cordless telephones CT1.
- Tekniske bestemmelser for håndsættelefoner, TB 93 004 rev.D, juli 1997
(TB 93 004 rev. D er baseret på krav i TB 94 052, der implementerer ETS 300 001)
Nærmere angivelse af anvendelse af og undtagelser fra sidstnævnte dokument fremgår af bilag 1.
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser som er nævnt i denne TB, kan fås uden beregning, (hvis ikke andet er angivet ved TB'en i oversigten), ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.
ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen.
ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisons, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/263/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1991 L 128 s.1.