Legislator Case Law & Legislation
B19972820405 DK

Tekniske Bestemmelser for Terminaludstyr beregnet for tilslutning til det offentlige analoge koblede telefonnet TB 94 052 rev.B, Juli 1997

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1997 28204 Historic

Tekniske Bestemmelser for Terminaludstyr beregnet for tilslutning til det offentlige analoge koblede telefonnet TB 94 052 rev.B, Juli 1997

Gyldighedsområde

Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og de tilhørende prøvningsforskrifter, som terminaludstyr skal overholde for at kunne typegodkendes for tilslutning til det danske offentlige koblede telefonnet (PSTN).

For håndsættelefoner, betalingstelefoner og PABC'er gælder særlige bestemmelser, der findes i henholdsvis »Tekniske bestemmelser for håndsættelefoner«, »Tekniske bestemmelser for betalingstelefoner« og »Tekniske bestemmelser for PABC'er«.

Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af Bekendtgørelse nr. 737 af 13. august 1994, »Bekendtgørelse om teleterminaludstyr« (* 1).

Ikrafttræden

Disse tekniske bestemmelser træder i kraft den 1. juli 1997.

Overgangsbestemmelser

Terminaludstyr vil fortsat kunne godkendes efter TB 94 052 rev.A, marts 1995.

Typegodkendelse

Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af ovennævnte bekendtgørelse.

Tekniske krav og prøvningsforskrifter

De tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som terminaludstyret skal opfylde, fremgår af ETS 300 001, January 1997, Fourth Edition: Attachments to Public Switched Telephone Network (PSTN): General technical requirements for equipment connected to an analogue subscriber interface in the PSTN' (NET4),

samt

følgende ændring

6.4.1 (DK) 1 Kravet i pkt. 6.4.1 gælder ikke, hvis terminaludstyret er i stand til at vende tilbage til rotilstand under kontrol af supplerende tjenester.

Ovenstående tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter er identiske med de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som fremgår af TB 94 052 rev. A, marts 1995.

Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.

Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.

ETSI-standarder kan købes hos Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.

ITU-rekommandationer kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

CEPT rekommandationer og NET standarder kan købes hos ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330, eller eventuelt gennem Telestyrelsen.

ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.

Annex til

Tekniske bestemmelse for terminaludstyr

beregnet for tilslutning til det offentlige koblede telefonnet

Vejledende retningslinier for anvendelse af tekniske bestemmelser ved prøvning af analoge teleterminaler.

De punkter, der i accesskravene er definerede som særlige krav til telefonapparater, gælder kun tele-fonifunktionen i et fast fortrådet håndsæt. Alle øvrige funktioner relateret til telefonapparater (f. eks. telefonsvarer-, kortnummervalgs-, betalings-, display- og A-nummer modtagefunktioner), som er indbygget i teleterminalen, er udelukkende omfattet af de almindelige accesskravene.

Der kan være kombinerede terminaler, hvor der er 2 jævnstrømssløjfer. Såfremt den ene linie er beregnet til telefoni, og den anden er beregnet til andet end telefoni (data), skal linien til telefoni overholde de særlige accesskrav til telefonapparater. Den anden linie skal kun overholde de almindelige accesskrav. I de tilfælde, hvor der i en kombineret teleterminal kun er en fælles jævnstrøms-sløjfe til både telefoni og data, skal kun de almindelige accesskrav overholdes.

Bekendtgørelse 1997 28204 Historic

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/263/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1991 L 128 s.1 og Rådets direktiv nr. 93/68/EØF, De Europæiske Fællesskabers Tidende (EF-Tidende) 1993 L 220 s.1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →