Legislator Case Law & Legislation
B19971712605 DK

Bestemmelser om etablering af flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bekendtgørelse 1997 17126 Historic

Bilag 1

Flyvepladshåndbogens indhold

1. Indledning

- Revisionsoversigt

- Fordelingsliste

- Indholdsfortegnelse med oversigt over gældende sider

- Bilagsfortegnelse med oversigt over gældende sider

- Fortegnelse over eventuelle tillæg med oversigt over gældende sider

2. Generelt

- Retningslinier for revision af flyvepladshåndbogen

- Beskrivelse af flyvepladsens koncessionshaver

- Beskrivelse af flyvepladsledelsen

- Tjenestetid og åbningstid

3. Målsætning

- Arten og omfanget af den forventede trafik

- Ambitionsniveau for flyvepladsens anvendelighed på baggrund af snerydning, glatførebekæmpelse, reparationstider etc.

- Andre aktiviteter, hvortil anlægget ønskes benyttet

4. Organisation

- Beskrivelse af flyvepladsens organisation, ressourcer, kommandoveje og arbejdsgange med henvisning til tjenester m.v.

- Organisationsplan, opbygning af ledelsesstruktur

- Angivelse af adresse og telefonnummer på ledere

5. Forskrifter for flyvepladsens ledelse og tjenester, herunder

- Flyvepladschef

- Flyvepladstjeneste

- Lufttrafiktjeneste

- Øvrige tjenester, f.eks. meteorologisk tjeneste og brand- og redningstjeneste

6. Instrukser for daglig leder af flyvepladsens organisatoriske enheder, herunder f.eks.

- Flyvepladstjeneste

- Brand- og redningstjeneste

- Luftrafiktjenesteenhed

- Briefingkontor

- Vejrobservationstjeneste

- Formidlingstsjeneste

- Meteorologisk kontor

- Flyvevejrtjenestekontor

7. Kvalitetsstyring

- Beskrivelse af flyvepladsens kvalitetsstyringssystem, jf. bestemmelserne i afsnit 6, herunder hvem der er udpeget som ansvarlig for gennemførelse af audit.

8. Aftaler med andre myndigheder, f.eks.

- Politiet

- Told- og skattemyndighederne

- Beredskabsstyrelsen

- Amt/kommune

- Ambulancetjenesten

- Forsvaret

- Indrejsemyndigheder

9. Aftaler med godkendelsespligtige underleverandører, f.eks.

- Tekniske organisation/tekniker, jf. BL 3-3

- Godkendt sagkyndig, jf. BL 3-16

10. Aftaler med øvrige underleverandører, f.eks.

- Indehaver af hydrantanlæg/tankningsanlæg, jf. BL 3-6

- Tilsynsførende for lysanlæg, jf. BL 3-21

11. Flyvepladsreglement, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 16. juni 1985 om ordensreglement for flyvepladser, eller BL'er i 11-serien

12. Anvisninger vedrørende arbejdsaktiviteter, jf. B 3-12

13. Reglementer for særlige aktiviteter på flyvepladsen, f.eks.

- Faldskærmsspring, jf. BL 9-1

- Modelflyvning, jf. BL 9-4

- Drageflyvning, jf. BL 9-5

- Ultralet flyvning, jf. BL 9-6 og BL 9-12

- Svæveflyvning, jf. BL 9-9

- Ballonflyvning, jf. BL 9-11

14. Henvisning til eventuel(le)

- Sikkerhedsplan, jf. BL 3-15 (skal ikke være almen tilgængelig)

- Alarmerings- og beredskabsplan, jf. BL 3-9

- Anvisninger om forholdsregler til nedsættelse af kollisions- risikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser, jf. BL 3-16

15. Bilag

- Kopi af tilladelse til drift af flyveplads

- Kopi af godkendelse af flyveplads

- Kopi af godkendelse af anlæg, udstyr og tjenester

- Kopi af meddelte dispensationer

- Kort i målestoksforholdet 1:50.000 med angivelse af flyvepladsens beliggenhed og de hindringfrie flader

- Kort i målestoksforholdet 1:50.000, der viser placering og dimensioner af flyvepladsens anlæg og udstyr

- Situationsplan i målestoksforholdet 1:5.000, der viser placering og dimensioner af flyvepladsens anlæg og udstyr

- Målsatte tegninger og beskrivelse af flyvepladsens udstyr

- Tekniske data for og oplysning om placering af anlæg og udstyr

- Afmærknings- og bemalingsplan

- Eventuel dyrknings- og beplantningsplan

16. Tillæg

- Oplysninger om servitutter og tingbogsnoteringer eller tilsvarende vedrørende de hindringsbegrænsende flader

- Liste over luftfartshindringer

- Kopi af servitutattester udstedt af Statens Luftfartsvæsen

- Instrukser fra andre myndigheder

- Beredskabsplan vedrørende flyvehavarier m.v.

Bekendtgørelse 1997 17126 Historic

Bestemmelser om etablering af flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser m.v.

I medfør af § 52 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 1997 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende

1. Referencedokumenter

1.1 BL 3-1, Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser, seneste udgave.

1.2 BL 3-2, Bestemmelser om etablering af offentlige IMC-flyvepladser, seneste udgave.

1.3 BL 3-5, Bestemmelser om helikopterdæk på havanlæg, seneste udgave.

1.4 BL 3-7, Anmeldelse og registrering af private flyvepladser, seneste udgave.

1.5 BL 3-22, Bestemmelser om rundflyvningsflyvepladser, flyvemaskine, seneste udgave.

1.6 BL 3-25, Bestemmelser om etablering af helikopterflyvepladser på Færøerne og i Grønland, seneste udgave.

1.7 Pjecen »Kvalitetsstyring«, udgivet af Statens Luftfartsvæsen i juni 1996.

2. Definitioner

Flyveplads (Aerodrome)

Et bestemt område på land eller vand (omfattende bygninger, installationer og udstyr) beregnet til anvendelse helt eller delvis ved landing, start og manøvrering af luftfartøjer.

Flyveplads, godkendt (Aerodrome, approved)

En flyveplads, der af Statens Luftfartsvæsen er godkendt til en særlig aktivitet.

Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public)

En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som på nærmere fastsatte vilkår er åben for offentligheden.

Flyveplads, privat (Aerodrome, private)

En flyveplads, der ikke er offentlig.

Flyvepladschef (Aerodrome manager)

Chef for flyvepladsledelsen.

Flyvepladsledelse (Aerodrome management)

En organisation, som af Statens Luftfartsvæsen er godkendt til at forestå den daglige drift og det daglige tilsyn med pladsen eller det civile område på en militær flyvestation.

Flyvepladstjeneste (Aerodrome services)

En tjeneste, der har til opgave at sikre, at flyvepladsen med dens anlæg og tilbehør er i foreskreven stand.

Tjenestetid (Hours where service is provided)

Den periode, hvor der på en offentlig flyveplads ydes flyvepladstjeneste og lufttrafiktjeneste.

3. Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for offentlige flyvepladser og civile områder på militære flyvestationer samt for private, godkendte flyvepladser, hvor Statens Luftfartsvæsen har fastsat, at der skal etableres en flyvepladsledelse, jf. pkt. 4.2.

4. Etablering og drift

4.1 Det påhviler den, der har fået tilladelse til at indrette og drive en offentlig flyveplads eller et civilt område på en militær flyvestation, i det følgende kaldet koncessionshaveren, at etablere en flyvepladsledelse.

4.2 Statens Luftfartsvæsen kan ved godkendelse af private flyvepladser til særlige aktiviteter, jf. BL 3-5 og BL 3-22, stille krav om, at der etableres flyvepladsledelse.

4.3 Koncessionshaveren er ansvarlig for

a. fastsættelse af den målsætning, som flyvepladsen skal leve op til, jf. bilag 1, pkt. 3,

b. etablering af de tjenester, som er krævet af Statens Luftfartsvæsen, jf. BL 3-1, BL 3-2, BL 3-5 og BL 3-25,

c. ansættelse af det personale, der er nødvendigt for drift af flyvepladsen, samt at dette personale har den nødvendige uddannelse og de nødvendige kvalifikationer for udøvelse af deres funktioner,

d. at anlæg, udstyr og materiel, som er krævet af Statens Luftfartsvæsen, forefindes, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med Statens Luftfartsvæsens krav,

e. etablering af kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med afsnit 6, samt

f. at medarbejdere fra Statens Luftfartsvæsen i inspektionsøjemed har uhindret adgang til flyvepladsen, herunder dens anlæg, udstyr og tjenester samt eventuelle kontrol- og auditrapporter.

4.4 Koncessionshaveren skal udarbejde en flyvepladshåndbog i overensstemmelse med afsnit 5.

4.4.1 Flyvepladshåndbogen skal løbende ajourføres. Et eksemplar skal fremsendes til Statens Luftfartsvæsen, som til enhver tid kan kræve ændringer i indholdet.

4.5 Koncessionshaveren skal udpege en flyvepladschef til at forestå flyvepladsledelsen.

4.5.1 Koncessionshaveren skal meddele Statens Luftfartsvæsen, hvem der er udpeget som flyvepladschef.

4.6 Flyvepladschefen er ansvarlig for, at den daglige drift og vedligeholdelse af flyvepladsen sker i henhold til flyvepladshåndbogen og gældende retsforskrifter.

4.6.1 Flyvepladschefen skal på koncessionshaverens vegne varetage forbindelsen til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartstilsynet, i sager vedrørende anlæg, udstyr og tjenester, der berører flyvepladsens tilladelser/godkendelse.

4.6.2 Flyvepladschefen eller den person, der er udpeget til at varetage flyvepladschefens operationelle ansvar, jf. pkt. 4.7, skal være til stede på flyvepladsen i flyvepladsens tjenestetid.

4.7 Flyvepladschefen kan uddelegere sine opgaver og forpligtelser i et omfang, som er beskrevet i flyvepladshåndbogen.

5. Flyvepladshåndbog

5.1 Flyvepladshåndbogen skal indeholde de forskrifter og instruktioner, der har relation til flyvesikkerhedsmæssige forhold på flyvepladsen, herunder forskrifter og instruktioner, der er krævet i henhold til ministerielle bekendtgørelser eller BL'er.

5.5.1 Flyvepladshåndbogen skal mindst have det indhold, som er beskrevet i bilag 1.

6. Kvalitetsstyring

6.1 Koncessionshaveren skal tilsikre, at de flyvesikkerhedsmæssige forhold, som er beskrevet i gældende bestemmelser, og som er tiltrådt ved Statens Luftfartsvæsens tiltrædelseskontrol, opretholdes gennem etablering af et kvalitetsstyringssystem, der omfatter følgende elementer

a. Beskrivelse af flyvepladsens organisation, ressourcer, kommandoveje og arbejdsgange i flyvepladshåndbogen, jf. afsnit 5.

b. Etablering af et rapporteringssystem, der sikrer flyvepladsen og Statens Luftfartsvæsen indblik i de sikkerhedsmæssige aspekter ved flyvepladsens drift.

c. Etablering af en selvstændig auditfunktion, der mindst een gang om året kontrollerer, om flyvepladsen følger de arbejdsgange, der er beskrevet i flyvepladshåndbogen, jf. pkt. a.

6.1.1 VMC-flyvepladser skal alene opfylde pkt. 6.1 a.

6.2 Kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at flyvepladsen opretholder det tiltrådte sikkerhedsniveau ved

- udnyttelsen af befæstede og ubefæstede arealer,

- den etablerede hindringsfrihed,

- udnyttelsen af de visuelle hjælpemidler (bemaling, lyssystemer, skilte, afmærkninger o.s.v.),

- udnyttelsen af de elektroniske hjælpemidler og

- driften af etablerede tjenester.

Anm.: Kvalitetsstyring er beskrevet i pjecen »Kvalitetsstyring«, udgivet af Statens Luftfartsvæsen i juni 1996.

7. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

8. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

9. Straf

9.1. Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 4 i denne BL straffes med bøde.

9.2. Der kan pålægges aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. maj 1997.

10.2 Samtidig ophæves BL 3-18, 1. udgave af 6. november 1987.

10.3 For flyvepladser, der er godkendt før denne BL's ikrafttræden, skal kravene i pkt. 5.1.1 og afsnit 6 være opfyldt senest den 1. januar 1998.

Statens Luftfartsvæsen, den 14. marts 1997

Ole Asmussen

/M. Dambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →