Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 667 af 10. juli 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 141 af 18. februar 1997, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer
1. § 6 affattes således
» § 6. Medlemmet skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område. Det vil sige arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet, eller arbejde inden for det område, hvor medlemmet tidligere har haft beskæftigelse.
Stk. 2. Hvis medlemmet ikke kan overtage arbejde inden for sit faglige område, kan medlemmet få dagpenge, når medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder. Medlemmet skal oplyse Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen om, hvilket arbejde medlemmet kan overtage.«
2. § 6 a affattes således
»§ 6 a. Når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 6 måneder inden for de seneste 12 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde. Det vil sige arbejde, som medlemmet under hensyn til alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer kan varetage, og arbejde som medlemmet vil kunne kvalificeres til at varetage efter et kortvarigt uddannelsesforløb.
Stk. 2. Når et medlem har haft sammenlagt 6 måneders ledighed inden for de seneste 12 måneder, skal arbejdsløshedskassen underrette Arbejdsformidlingen herom. Opgørelsen af ledighed i 1. pkt. sker efter reglerne i §§ 125 og 126 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.«
3. § 6 b affattes således
» § 6 b. Medlemmet skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af § 6 a, stk. 1, skal medlemmet kunne overtage arbejde i et større geografisk område.
Stk. 2. Medlemmet skal i særlige situationer, kunne formidles arbejde med en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på op til 4 timer.
Stk. 3. Hvis medlemmet bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.«
4. § 7 affattes således
» § 7. Medlemmet skal søge passende arbejde, jf. § 6, stk. 1, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Stk. 2. Når medlemmet har været ledigt i sammenlagt 6 måneder inden for de seneste 12 måneder, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. § 6 a, stk. 1.
Stk. 3. Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område, og medlemmet skal søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.«
5. I § 8, stk. 1, ændres » jf. § 6, » til: » jf. §§ 6 - 6 b ,».
6. I § 9, stk.1, ændres » jf. § 6, » til: » jf. §§ 6 - 6 b ,».
7. I § 11, stk. 3, ændres »HF-enkeltsfagsundervisning« til: »enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau«.
8. § 23, stk. 1, nr. 12 , 2. pkt., ophæves .
9. I § 23, stk. 1, nr. 15, ændres » jf. §§ 5 og 6, » ti1: » jf. §§ 5 - 6 b ,».
10. § 24, stk. 4, ophæves.
11. I § 26, stk. 1, ændres » jf. §§ 5 og 6, » til: » jf. §§ 5 - 6 b ,».
12. § 31, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
13. § 39, stk. 2, ophæves.
§ 2
Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.
Stk. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. december 1997
Troels Nørgaard
/ Lisbet Jensen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed