Legislator Case Law & Legislation
B19970105405 DK

Bekendtgørelse om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark(* 1)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på de i medfør af ovennævnte direktiv godkendte udenlandske investeringsinstitutter, der ønsker at markedsføre deres andele i Danmark.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 2. Såfremt et investeringsinstitut, jf. § 1 ønsker at markedsføre sine andele i Danmark, skal det forinden til Finanstilsynet indsende følgende

1) En erklæring fra investeringsinstitutters tilsynsmyndigheder om at instituttet opfylder kravene i direktiv om investeringsinstitutter.

2) Fondsbestemmelser eller vedtægter.

3) Prospekt.

4) Det seneste årsregnskab, hvis et sådant forefindes og en eventuel efterfølgende halvårlig formueopførelse.

5) En redegørelse for den planlagte markedsføring.

6) Oplysning om, hvilke foranstaltninger der påtænkes gennemført her i landet for at sikre deltagernes ret til udbetaling af udbytte, indløsning af andele og de oplysninger, det påhviler investeringsinstituttet at formidle også i det tilfælde, at investeringsinstituttet ophører med at markedsføre sig her i landet.

Stk. 2. Prospektet skal indeholde de i stk. 1, nr. 6, nævnte oplysninger.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte dokumenter skal være affattet på dansk.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 3. Investeringsinstituttet kan påbegynde markedsføringen 2 måneder efter indgivelse af alle de i § 2 krævede oplysninger, medmindre Finanstilsynet forinden har meddelt, at investeringsinstituttets påtænkte foranstaltninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, ikke på tilstrækkelig vis sikrer deltagenes rettigheder, eller at den planlagte markedsføring vil stride mod lovgivningen på områder, der ikke omfattes af dette direktiv.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 4. De dokumenter og oplysninger, som investeringsinstituttet er forpligtet til at offentliggøre i hjemlandet, skal offentliggøres her i landet på dansk.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 5. Investeringsinstituttet er berettiget til at benytte samme betegnelse for sin virksomhed, som benyttes i hjemlandet.

Stk. 2. Såfremt betegnelsen indebærer risiko for forveksling, kan Finanstilsynet kræve, at der tilføjes en forklarende bemærkning.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 6. Finanstilsynet kan kræve, at et investeringsinstitut ophører med markedsføring af andele i Danmark,

1) hvis investeringsinstituttets foranstaltninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, ikke på tilstrækkelig vis sikrer deltagerne rettigheder, eller

2) hvis investeringsinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998. Samtidig ophæves Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 619 af 21. september 1989 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark.

Finanstilsynet, den 17. december 1997

Henrik Bjerre-Nielsen

/ Malene Christensen

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

Bekendtgørelse om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark(* 1)

I medfør af § 71 og § 86, stk. 6 i lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, fastsættes

Bekendtgørelse 1997 1054 Historic

(* 1) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets direktiv nr. 85/611 af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →