Legislator Case Law & Legislation
B19970082705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1 § 2 Kapitel 3 § 3. En sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig døgninstitution eller være knyttet til en døgninstitution for børn og unge, jf. bistan § 4. En sikret afdeling kan anvendes for børn og unge når § 5. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis børn og unge-udvalget, kan i overensstemmelse med reglerne i lovens § 66 d beslutte at anbringe unge, der er fyl § 5 a. Hvis betingelserne i § 4, nr. 1 - 3, er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt i en døgninstitution, hvortil der er knyttet § 5 b. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt og på hvilken institution/afdeling efter bistandsloven en anbringelse skal ske for en ung, § 6. Børn og unge-udvalgets beslutning om anbringelse i sikret afdeling efter § 5, stk. 1, jf. lovens § 35, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrels § 7. I ganske særlige tilfælde, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra amtsrådet i den unges bopælsamt dispe § 7 a. Ophold i sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1 og 2, må højst vare 2 måneder. I opholdstiden medregnes ikke den tid, den unge uden tilladelse har vær § 7 b. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af et barn eller en ungs anbringelse i en sikret afdeling ved anbringelse efter § 4, nr. 1-3 ell § 8. For en ung anbragt i sikret afdeling kan institutionens leder undtagelsesvis træffe bestemmelse om anbringelse af den unge i særlige isolationsru § 8 a. Under ophold i sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1-3 og 5, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra institu § 8 b. Under ophold i sikret afdeling efter § 4, nr. 1-3, kan institutionens leder tillade, at den unge beskæftiges uden for afdelingen. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (17 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 1

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1175 af 16. december 1992 om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 5 , ændres »§ 7« til: »§ 8«.

2. Kapitel 3 affattes således

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1997.

Stk. 2 . Bekendtgørelsen har også virkning for personer, der er dømt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som ikke på dette tidspunkt har afsonet straffen fuldt ud.

Socialministeriet, den 5. november 1997

Karen Jespersen

/ Anders Lynge Madsen

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 3. En sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig døgninstitution eller være knyttet til en døgninstitution for børn og unge, jf. bistandslovens § 96. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst.

Stk. 2. Amtsrådet kan tillade aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger, uden at dette betragtes som isolation, jf. lovens § 14, stk. 6.

Stk. 3. Sikrede afdelinger skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra amtsrådet. Socialministeriet følger udviklingen inden for anvendelsen af de sikrede afdelinger og aflægger lejlighedsvis besøg på institutionerne.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 4. En sikret afdeling kan anvendes for børn og unge når

1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, eller

2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller

3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret institution, eller

4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller

5) opholdet er led i afsoning, jf. straffelovens § 49, stk. 2, og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 5. Kommunalbestyrelsen, henholdsvis børn og unge-udvalget, kan i overensstemmelse med reglerne i lovens § 66 d beslutte at anbringe unge, der er fyldt 15 år, i en sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1 - 3.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver skal altid underrettes om anbringelsen, jf. stk. 1, så vidt muligt inden denne sker.

Stk. 3. Nægter forældremyndighedens indehaver at give samtykke til en beslutning efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri advokatbistand, jf. lovens § 124, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4. En ung, der er fyldt 15 år, og som nægter at give samtykke i en sag om beslutning efter stk. 1, skal have tilbud om vederlagsfri advokatbistand, jf. lovens § 124, stk. 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, på hvilken institution/afdeling en anbringelse skal ske, når der er truffet beslutning om anbringelse, jf. stk. 1.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 5 a. Hvis betingelserne i § 4, nr. 1 - 3, er opfyldt for en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt i en døgninstitution, hvortil der er knyttet en sikret afdeling, kan lederen af døgninstitutionen træffe midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede afdeling. Overførslen kan iværksættes umiddelbart. Beslutningen skal straks forelægges kommunalbestyrelsen, henholdsvis børn og unge-udvalget til afgørelse, jf. § 5, stk. 1. § 5 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 5 b. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt og på hvilken institution/afdeling efter bistandsloven en anbringelse skal ske for en ung, hvor opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller ved strafafsoning, jf. straffelovens § 49, stk. 2, jf. henholdsvis § 4, nr. 4 og 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om anbringelse af en ung i en sikret afdeling, hvor betingelserne i § 4, nr. 1-3 og 5 er opfyldt, skal tiltrædes af amtsrådet i det amt, hvor den pågældende sikrede afdeling er beliggende.

Stk. 3. Hvis anbringelsen er led i afsoning, jf. § 4, nr. 5, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen tiltræde kommunens beslutning, jf. stk. 1.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 7. I ganske særlige tilfælde, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra amtsrådet i den unges bopælsamt dispensere fra den i § 5, stk. 1, nævnte aldersgrænse. I disse tilfælde finder §§ 5, stk. 1 - 3 og 5, 5 a, 5 b, stk. 2, §§ 6, 7 b, 8, 8 a og 8 b, stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ophold i en sikret afdeling skal være påbegyndt før det fyldte 18 år.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 7 a. Ophold i sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1 og 2, må højst vare 2 måneder. I opholdstiden medregnes ikke den tid, den unge uden tilladelse har været fraværende fra afdelingen ud over 24 timer i træk.

Stk. 2. Hvis de i § 4, nr. 1 og 2, nævnte betingelser i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, henholdsvis børn og unge-udvalget, dispensere fra 2 måneders grænsen for nye perioder på højst 2 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan der alene dispenseres for een ny periode på højst 2 måneder.

Stk. 3. Ophold i en sikret afdeling, jf. § 4, nr. 3, må for unge, der er fyldt 15 år, højst vare 6 måneder, og for unge, der ikke er fyldt 15 år, højst vare 2 måneder. I opholdstiden medregnes ikke den tid, den unge uden tilladelse har været fraværende fra afdelingen ud over 24 timer i træk.

Stk. 4. Hvis de i § 4, nr. 3, nævnte betingelser for unge, der er fyldt 15 år, i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, henholdsvis børn og unge-udvalget, dispensere fra 6 månedersgrænsen for een ny periode på højst 6 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan der alene dispenseres for een ny periode på højst 2 måneder.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for unge, der har ophold i en sikret afdeling, hvor opholdet er et led i afsoning, jf. § 4, nr. 5. Børn og unge-udvalget har dog ikke kompetence til at indstille til amtsrådet i disse tilfælde.

Stk. 6. For unge, der er fyldt 15 år, kan den samlede varighed af et ophold i en sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1-3, og nr. 5, ikke overstige 14 måneder. For unge, der ikke er fyldt 15 år, kan den samlede varighed af et ophold i en sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1-3, ikke overstige 6 måneder.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 7 b. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ophør af et barn eller en ungs anbringelse i en sikret afdeling ved anbringelse efter § 4, nr. 1-3 eller 5.

Stk. 2. Er lederen af den sikrede afdeling ikke enig i kommunalbestyrelsens vurdering af, at betingelserne for fortsat anbringelse af et barn eller en ung i en sikret afdeling er opfyldt, herunder at forholdene fortsat gør det absolut påkrævet, at anbringelse skal finde sted i en sikret afdeling, træffer amtsrådet i det amt, hvor den sikrede afdeling er beliggende, afgørelse herom.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 8. For en ung anbragt i sikret afdeling kan institutionens leder undtagelsesvis træffe bestemmelse om anbringelse af den unge i særlige isolationsrum, når der er overhængende fare for, at denne skader sig selv eller andre. Isolationen må kun vare indtil 2 timer.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 8 a. Under ophold i sikret afdeling, jf. § 4, nr. 1-3 og 5, kan amtsrådet i det amt, hvor institutionen er beliggende, efter indstilling fra institutionens leder beslutte, at barnet eller den unge for en kortere periode kan placeres uden for afdelingen, hvis placeringen er sikret via tæt voksenkontakt.

Stk. 2. Amtsrådets beslutning, jf. stk. 1, kan kun iværksættes

1) for anbragte, jf. § 4, nr. 1-3, med kommunalbestyrelsens samtykke og

2) for anbragte, jf. § 4, nr. 5, med samtykke fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

§ 8 b. Under ophold i sikret afdeling efter § 4, nr. 1-3, kan institutionens leder tillade, at den unge beskæftiges uden for afdelingen.

Stk. 2. Unge, der er anbragt i sikret afdeling ud over 24 timer, skal have adgang til at opholde sig i fri luft mindst 1 time dagligt.

Stk. 3. Til unge, der er anbragt i sikret afdeling i stedet for varetægtsfængsel efter § 4, nr. 4, kan udgangstilladelse af kort varighed meddeles af institutionens leder med politiets samtykke, når den unge har et uafviseligt behov herfor.

3. I § 16 ændres » jf. § 6« til: » jf. § 7«.

4. I § 19 ændres »jf. § 5« til: »jf. § 6«.

5. I § 20 ændres »jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«, til: »jf. § 4, nr. 1-3.«.

Ændringsbekendtgørelse 1997 827 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →