Legislator Case Law & Legislation
B19970063905 mma DK

Bekendtgørelse om uddannelser til Master of Multimedia Science (MMS) og Master of Multimedia Arts (MMA) ved Aarhus Universitet (mma)

34 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (34)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Formålet med uddannelsen Master of Multimedia Science (MMS) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående naturvidenskabe Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Formålet med uddannelsen Master of Multimedia Arts (MMA) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående humanistisk uddann Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Uddannelserne udbydes ved Aarhus Universitet. Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Institutionen fastsætter antallet af ansøgere, der kan optages på uddannelsen. Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Uddannelserne er videregående deltidsuddannelser, der udbydes som åben uddannelse. Kapitel 6 Kapitel 6 § 6. Den, der har gennemført MMS-uddannelsen, har ret til at betegne sig MMS (Master of Multimedia Science). Den, der har gennemført MMA-uddannelsen, § 7. Adgang til MMS-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en naturvidenskabelig bacheloruddannelse med datalogi eller en uddannelse som § 8. Adgang til MMA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en humanistisk bacheloruddannelse. Det fastsættes i studieordningen, hvilke b § 9. Institutionen kan give adgang til uddannelserne for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i §§ 7 og 8, men som skønnes at have de nødvendige § 10. Kan institutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle rettidigt tilmeldte ansøgere, skal optagelse ske efter kriterier, der på forhånd § 11. Uddannelserne tilrettelægges således, at der veksles mellem undervisning i relevante fagområder og projekter, seminarer og tværgående cases, der § 12. MMS-uddannelsen omfatter datalogiske og humanistiske fagområder. De datalogiske kurser hypermedier og menneske-maskininteraktion samt de humanis § 13. MMA-uddannelsen omfatter datalogiske og humanistiske fagområder. De datalogiske kurser hypermedier og computeres karakteristiske egenskaber samt § 14. Som afslutning på uddannelserne indgår et speciale. § 15. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse vid § 16. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning. § 17. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller ud § 18. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. § 19. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen ve § 20. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997. Den fulde tekst

Statutory Text (34 Articles)

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 1. Formålet med uddannelsen Master of Multimedia Science (MMS) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående naturvidenskabelig eller ingeniørmæssig baggrund i datalogi en videregående uddannelse inden for multimedier for derved at kvalificere dem til at løse krævende tekniske og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny multimedieteknologi.

Stk. 2. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

1) forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling og vurdering af multimediesystemer og -anvendelser,

2) deltage i udvikling, herunder planlægning, analyse, design og programmering, af systemer med multimedie-brugergrænseflader,

3) deltage i udvikling, jf. nr. 1, af informationssystemer baseret på hypermedieprincipper,

4) forstå og udnytte multimediale udtryksmidler i formidling af informationer inden for forskellige anvendelsesområder og

5) kunne analysere, evaluere og kritisk vurdere multimediesystemer og -anvendelser med vægt på de tekniske aspekter.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 2. Formålet med uddannelsen Master of Multimedia Arts (MMA) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående humanistisk uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for multimedier for derved at kvalificere dem til at løse krævende analyse- og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny multimedieteknologi.

Stk. 2. Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

1) forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling og vurdering af multimediesystemer og -anvendelser,

2) planlægge, designe og udvikle multimedieproduktioner ud fra æstetiske og formidlingsmæssige synspunkter,

3) deltage i analyse, design og evaluering af informationssystemer, der er baseret på hypermedieprincipper,

4) forstå og udnytte multimediale udtryksmidler i formidling af informationer inden for en bred vifte af genrer og

5) kunne analysere, evaluere og kritisk vurdere multimediesystemer og -anvendelser med vægt på de æstetiske aspekter.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 3. Uddannelserne udbydes ved Aarhus Universitet.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelserne eller en af uddannelserne udbydes ved andre institutioner.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 5. Uddannelserne er videregående deltidsuddannelser, der udbydes som åben uddannelse.

Stk. 2. Hver uddannelse har et omfang, der svarer til 11/2 års heltidsuddannelse (11/2 årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 6. Den, der har gennemført MMS-uddannelsen, har ret til at betegne sig MMS (Master of Multimedia Science). Den, der har gennemført MMA-uddannelsen, har ret til at betegne sig MMA (Master of Multimedia Arts).

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 7. Adgang til MMS-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en naturvidenskabelig bacheloruddannelse med datalogi eller en uddannelse som dataingeniør. Ansøgeren skal derudover have mindst 3 års relevant erhvervserfaring. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 8. Adgang til MMA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en humanistisk bacheloruddannelse. Det fastsættes i studieordningen, hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til uddannelsen, samt hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse. Ansøgeren skal derudover have mindst 3 års relevant erhvervserfaring. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 9. Institutionen kan give adgang til uddannelserne for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i §§ 7 og 8, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelserne.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 10. Kan institutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle rettidigt tilmeldte ansøgere, skal optagelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen. Institutionen må alene anvende fagligt relevante kriterier samt tilmeldingstidspunktet som udvælgelseskriterier. Kriterierne skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor institutionen annoncerer den åbne uddannelsesaktivitet.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 11. Uddannelserne tilrettelægges således, at der veksles mellem undervisning i relevante fagområder og projekter, seminarer og tværgående cases, der skal integrere teorier og metoder fra fagområderne og forankre dem i praksis. I uddannelserne kan indgå indenlandske og udenlandske studieture og feltstudier.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 12. MMS-uddannelsen omfatter datalogiske og humanistiske fagområder. De datalogiske kurser hypermedier og menneske-maskininteraktion samt de humanistiske kurser multimedieæstetik I og materialer og værktøjer indgår som kerneområder i uddannelsen.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen for MMS-uddannelsen, hvilke fag den studerende kan vælge som valgfag.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 13. MMA-uddannelsen omfatter datalogiske og humanistiske fagområder. De datalogiske kurser hypermedier og computeres karakteristiske egenskaber samt de humanistiske kurser multimedieæstetik I og materialer og værktøjer indgår som kerneområder i uddannelsen.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen for MMA-uddannelsen, hvilke fag den studerende kan vælge som valgfag.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 15. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Ved bedømmelse gives karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 16. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde

1) Mål for og indhold af de enkelte fag/kurser.

2) Adgangsforudsætninger.

3) Omfanget af fag og øvrige studieelementer opgjort i studieenheder.

4) Hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.

5) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange studieenheder der anvendes på skriftlige arbejder (speciale).

6) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

7) Eksamensformer for de enkelte prøver.

8) Antallet af prøver og disses placering i uddannelsesforløbet.

9) Fastsættelse af hvilke prøver, der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Andre udbydere af uddannelsen, jf. § 3, stk. 2, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes i studieordningen overgangsregler.

Stk. 7. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til orientering til censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, og til Undervisningsministeriet.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 17. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 18. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, § 7, sidste pkt., § 8, sidste pkt., § 9 , § 10 og § 17.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 19. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997.

Undervisningsministeriet, den 31. juli 1997

Ole Vig Jensen

/ Eva Ranch Christensen

Bekendtgørelse 1997 639 Historic

Bekendtgørelse om uddannelser til Master of Multimedia Science (MMS) og Master of Multimedia Arts (MMA) ved Aarhus Universitet

I medfør af § 2, stk. 7, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →