Legislator Case Law & Legislation
B19970063805 DK

Bekendtgørelse om biomasseaffald

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for håndtering af træaffald og andet fast biomasseaffald ved forbrænding eller ved afsætning til virksomheder, der producerer brændselspiller eller brændselsbriketter.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf.

Stk. 2. Ved træforarbejdende virksomheder forstås savværker, møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 3. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan uden kommunal anvisning brændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg.

Stk. 2. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan endvidere uden kommunal anvisning afsættes til virksomheder, der fremstiller brændselspiller eller brændselsbriketter til forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 4. Biomasseaffald, der ikke er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, skal bortskaffes i henhold til bestemmelser i kommunale affaldsregulativer eller efter konkret anvisning fra kommunen.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 5. Kommunalbestyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt affald er omfattet af bekendtgørelsens bilag.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der importeres til forbrænding i eller til produktion af brændselspiller på et anlæg i kommunen, er omfattet af bekendtgørelsens bilag.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 6. Virksomheder, der brænder eget affald, eller afsætter affald uden kommunal anvisning i henhold til bekendtgørelsens § 3, samt virksomheder, der producerer brændselspiller og brændselsbriketter af affald, omfattet af bekendtgørelsen, skal underrette kommunalbestyrelsen. Underretningen skal indeholde oplysning om affaldets art, oprindelse og sammensætning og om den forventede mængde.

Stk. 2. Landbrugsbedrifter og skovbrugsvirksomheder, der alene brænder eller afsætter eget affald, er ikke omfattet af pligten til at underrette kommunalbestyrelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i affaldets art, oprindelse, sammensætning og mængde skal virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen på ny.

Stk. 4. Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger om og dokumentation for affaldets art, oprindelse, sammensætning og mængde samt om eventuelle modtagere af affaldet. Oplysninger og dokumentation skal opbevares i 5 år.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 7. Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen efter denne bekendtgørelse, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 8. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet fører tilsyn i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 9. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4,

2) undlader at underrette kommunalbestyrelsen efter § 6, stk. 1,

3) undlader at give underretning om væsentlige ændringer i affaldets art, oprindelse, sammensætning eller mængde efter § 6, stk. 2,

4) undlader at afgive oplysninger efter § 6, stk. 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. august 1997.

Miljø- og Energiministeriet, den 3. juli 1997

Svend Auken

/ Niels Juul Jensen

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

Bilag

Affald, der er omfattet af bekendtgørelsen

1. Råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis

2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.

3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof.

4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer)

5. Kerner og sten fra frugter og bær

6. Frugttrester (tørre frugtdele)

7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning)

8. Ubehandlet kork

9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø

10. Ubehandlet bomuld og hør

11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1ê, målt som vægtprocent af tørstof

12. Grøntpiller

13. Malt

14. Stråtag

15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v.

16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag.

Bekendtgørelse 1997 638 Historic

Bekendtgørelse om biomasseaffald

I medfør af §§ 44, 45, 92 og 110, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 433 af 10. juni 1997, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →