Bekendtgørelse om de pædagogiske kandidatuddannelser ved Danmarks Lærerhøjskole

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de pædagogiske kandidatuddannelser ved Danmarks Lærerhøjskole er at uddanne de studerende til at forbinde indsigt i pædagogisk-psykologisk og fagdidaktisk teori med praksis og til selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at kunne identificere og udarbejde løsninger på pædagogiske problemstillinger i offentlige og private virksomheder, institutioner og organisationer.

Kapitel 2

Uddannelsernes adgangsforudsætninger

Kapitel 2

Uddannelsernes adgangsforudsætninger

§ 2. Uddannelserne kan tilrettelægges i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold

§ 3. De pædagogiske kandidatuddannelser er normeret til 2 år, og den samlede maksimale studietid fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Uddannelserne består af følgende hovedretninger

1) En psykologisk-pædagogisk kandidatuddannelse.

2) En almen-pædagogisk kandidatuddannelse.

3) En faglig-pædagogisk kandidatuddannelse, der er delt op i en række linier inden for folkeskolens fag og fagområder.

Stk. 3. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel 4

Eksamen m.v.

Kapitel 4

Eksamen m.v.

§ 4. En pædagogisk kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiæ).

Kapitel 5

Andre bestemmelser

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 5. Undervisningsministeriet godkender, efter indstilling fra Danmarks Lærerhøjskole, inden for hvilke linier institutionen kan udbyde faglig-pædagogisk kandidatuddannelse.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 6. Adgangen til uddannelserne forudsætter, at den studerende har gennemført en uddannelse til lærer eller pædagog eller en anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet. Ved de faglig-pædagogiske kandidatuddannelser kræves endvidere en nyere relevant liniefagsuddannelse fra et lærerseminarium eller et fagligt niveau mindst svarende hertil. Den studerende skal endvidere kunne dokumentere praktisk erfaring med pædagogisk arbejde af en varighed på mindst 2 år efter afsluttet grunduddannelse. Institutionen kan herudover kræve dokumentation for studierelevant efter-/videreuddannelse af indtil 1 års varighed ved den pædagogisk-psykologiske kandidatuddannelse og indtil 1/2 års varighed ved den almen-pædagogiske og de faglig-pædagogiske kandidatuddannelser.

Stk. 2. Institutionen kan i særlige tilfælde give adgang til uddannelserne for ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne i stk. 1.

§ 7. De pædagogiske kandidatuddannelser består af 6 studieenheder a hver 1/4 årsværk og et speciale a 1/2 årsværk, jf. § 11.

§ 8. Den pædagogiske kandidatuddannelse inden for det psykologisk-pædagogiske fagområde udbygger de studerendes viden, således at de kan forbinde forståelse af videnskabelig metode med psykologisk og pædagogisk indsigt.

§ 9. Den pædagogiske kandidatuddannelse inden for det almen-pædagogiske fagområde udbygger de studerendes viden, således at de kan forbinde forståelse af videnskabelig metode med indsigt i teoretisk og anvendt pædagogik.

§ 10. De pædagogiske kandidatuddannelser inden for det faglig-pædagogiske fagområde udbygger de studerendes viden i et fag/fagområde, således at de kan forbinde forståelse af videnskabelig metode med faglig og pædagogisk indsigt i dette fag/fagområde. Af de 6 studieenheder skal 4 anvendes på fagområder, der ligger inden for det valgte fag/faglige område.

§ 11. I kandidatuddannelserne indgår udarbejdelsen af et speciale, jf. § 7, hvori de studerende behandler en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag/fagområde og herigennem dokumenterer evnen til at anvende videnskabelig metode.

§ 12. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde

1) Mål for og indhold af de enkelte studieenheder.

2) Angivelse af normeret og maksimal studietid.

3) Adgangsforudsætninger til de tre hovedretninger, herunder mål for, indhold og omfang af studierelevant efter-/videreuddannelse.

4) Regler om studieenhedernes rækkefølge.

5) Eventuelle regler om hvilke studieenheder der er obligatoriske, og hvilke studieenheder der er valgfrie.

6) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder skriftlige arbejder.

7) Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger til studieforløbet.

8) Eventuelle regler om meritoverførsel.

9) Regler om specialet, herunder godkendelse af specialeemne, regler vedrørende afleveringsfrist samt eventuelle regler for begrænsning i sidetallet.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes der en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 5. Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 7. Studieordningen og ændringer heraf sendes til censorerne og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 14. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 15. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 1, sidste pkt., og § 14.

§ 16. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997 og har virkning for studerende, der er begyndt på kandidatuddannelserne 1. september 1997 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1987 om de pædagogiske kandidatuddannelser ophæves.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på kandidatuddannelserne før 1. september 1997, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 10. juli 1997

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Lippert

Bekendtgørelse om de pædagogiske kandidatuddannelser ved Danmarks Lærerhøjskole

I medfør af § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes

Ingen