Legislator Case Law & Legislation
B19970057005 DK

Bekendtgørelse om statstilskud m.v. til daghøjskoler

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Kapitel 1 Heltidsundervisning Kapitel 1 § 1. Daghøjskoletilbud tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Ved heltidsundervisning forstås mindst 30 timers undervisning pr. kal Kapitel 2 Grundtilskud og supplerende kommunalt tilskud Kapitel 2 § 2. Nedsættelse af grundtilskud kan efter undervisningsministerens bestemmelse finde sted for skoler, der i 1995 modtog kommunalt tilskud på under 30 Kapitel 3 Statslige tilskud Kapitel 3 § 3. Kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder tilskud ud over grundtilskuddet, jf. lovens § 11, stk. 5, træffer afgørelse om, hvornår sådant tilskud u Kapitel 4 Deltagerbetaling Kapitel 4 § 4. Statstilskuddet omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter. Tilskuddet ydes som et samlet tilskud til anvende Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. Kapitel 5 § 5. Statstilskud ydes som et fast beløb pr. årselev med en sats, hvis størrelse fastsættes på finansloven. § 6. Deltagere indgår i årselevberegningen, hvis de § 7. For at indgå i årselevberegningen skal et kursus være af mindst 4 og højst 24 ugers varighed og være gennemført med mindst 8 af de deltagere, der § 8. Statstilskud udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en af skolen indsendt og skolens revisor attesteret aktivitetsopgørelse for det pågældend § 9. Staten udbetaler forskud til skolens konto i pengeinstitut i lige store månedlige rater til skoler, der har indsendt erklæring til Undervisningsm § 10. I det kvartalsvise tilskud, jf. § 8, fradrages de i kvartalet udbetalte acontobeløb. Differencer mellem acontoudbetalingerne og statstilskuddet § 11. Daghøjskolerne opkræver af hver enkelt deltager en deltagerbetaling på mindst 30 kr. pr. undervisningsuge, dog mindst 200 kr. for et kursus. For § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997 med virkning for kurser, der iværksættes den 1. september 1997 eller senere. Bekendtgørelse Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (24 Articles)

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 1

Heltidsundervisning

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 1. Daghøjskoletilbud tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Ved heltidsundervisning forstås mindst 30 timers undervisning pr. kalenderuge som gennemsnit for et kursus. Undervisningen gennemføres normalt inden for almindelig arbejdstid.

Stk. 2. Bestyrelsen for en daghøjskole kan beslutte, at heltidsundervisning udgør et lavere timetal end 30 pr. uge, hvis et kursus er tilrettelagt for handicappede eller for personer med særlige sociale vanskeligheder, for hvem et lavere timetal end 30 af pædagogiske grunde svarer til fuld tid. Det ugentlige timetal kan ikke fastsættes lavere end 20.

Stk. 3. Begrundelsen for et lavere ugentligt timetal end 30 skal fremgå af virksomhedsplanen.

Stk. 4. Hvis der på grund af kursusstart, kursusafslutning, skæve helligdage eller lignende undervises i færre end 5 dage pr. kalenderuge, nedsættes det ugentlige timetal med 1/5 for hver dag, der ikke undervises.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 2 Grundtilskud og supplerende kommunalt tilskud

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 2

Grundtilskud og supplerende kommunalt tilskud

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 2. Nedsættelse af grundtilskud kan efter undervisningsministerens bestemmelse finde sted for skoler, der i 1995 modtog kommunalt tilskud på under 300.000 kr., og for skoler, der er beliggende i tyndt befolkede områder. Ved tyndt befolkede områder forstås kommuner, der er omfattet af geokoderne 33 og 34 i Danmarks Statistiks opdeling af kommunerne efter urbaniseringsgrad. Det er for tiden de kommuner, der er optaget i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Det fulde grundtilskud for tilskudsåret skal være modtaget af skolen senest i forbindelse med indsendelsen af skolens første aktivitetsopgørelse for det pågældende år, jf. § 8, stk. 2. Grundtilskuddet er det samme, uanset om daghøjskolen kun har været aktiv i en del af året.

Stk. 3. Opsiger en kommunalbestyrelse eller et amtsråd sit tilsagn til en daghøjskole om fuldt eller delvist grundtilskud, jf. lovens § 11, stk. 4, skal der uden unødigt ophold gives meddelelse herom til Undervisningsministeriet og til eventuelle andre kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til den pågældende daghøjskole.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 3

Statslige tilskud

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 3. Kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder tilskud ud over grundtilskuddet, jf. lovens § 11, stk. 5, træffer afgørelse om, hvornår sådant tilskud udbetales.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 4

Deltagerbetaling

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 4. Statstilskuddet omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter. Tilskuddet ydes som et samlet tilskud til anvendelse inden for lovens rammer.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 5. Statstilskud ydes som et fast beløb pr. årselev med en sats, hvis størrelse fastsættes på finansloven.

Stk. 2. Daghøjskolerne indberetter til Undervisningsministeriet, hvor mange personer og årselever, der deltager som led i et aktiveringstilbud i henhold til lov om kommunal aktivering og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3. En årselev beregnes som en deltager i 40 uger, jf. § 1. Er det ugentlige timetal lavere end 30, jf. § 1, stk. 2 og stk. 4, vægtes det lavere timetal i forhold til 30 timer. Et højere timetal end 30 påvirker ikke beregningen af elevuger.

Stk. 4. I beregningen af årselever indgår skemalagte aktiviteter, jf. lovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Praktik i privat eller offentlig virksomhed kan højst udgøre 1/4 af undervisningstiden, dog højst 4 uger.

Stk. 5. Indtil 1/3 af timerne på det enkelte kursusforløb kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning. Sådanne timer indgår i årselevberegningen, hvis daghøjskolen fuldt ud afholder udgiften ved undervisningen.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 6. Deltagere indgår i årselevberegningen, hvis de

1) ved kursets start er fyldt 18 år og ikke er fyldt 61 år,

2) er danske statsborgere eller udlændinge bosat i og tilmeldt folkeregisteret i en dansk kommune eller tilhører det danske mindretal i Sydslesvig. Som sådanne anerkendes deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig,

3) har indbetalt deltagerbetalingen i overensstemmelse med reglerne i § 11, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., eller der er givet tilsagn til skolen om deltagerbetaling, jf. § 11, stk. 4 og stk. 5,

4) har deltaget i undervisningen som heltidsundervisning og

5) har deltaget i mindst 10 undervisningsdage med faktisk tilstedeværelse.

Stk. 2. Deltagere, der overskrider et fravær på 20 pct. af et kursus samlede timetal, indgår herefter kun i årselevberegningen med deres faktiske tilstedeværelse.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 7. For at indgå i årselevberegningen skal et kursus være af mindst 4 og højst 24 ugers varighed og være gennemført med mindst 8 af de deltagere, der var med ved kursets start.

Stk. 2. Ved et kursus forstås, et sammenhængende forløb med fælles start og slutdato, og hvor mindst 1/4 af undervisningen er fælles for deltagerne.

Stk. 3. Opgørelsen af deltagere i henhold til stk. 1 foretages for kurser af mindst 8 ugers varighed den 10. undervisningsdag og den sidste undervisningsdag. For øvrige kurser opgøres deltagerne den 5. undervisningsdag og den sidste undervisningsdag.

Udbetaling af statstilskud

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 8. Statstilskud udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en af skolen indsendt og skolens revisor attesteret aktivitetsopgørelse for det pågældende kvartal. Opgørelsen indsendes på et af Undervisningsministeriet udarbejdet skema, så den er ministeriet i hænde senest den 10. i måneden efter kvartalets udløb.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud er betinget af, at grundtilskuddet er modtaget af skolen, jf. § 2, stk. 2. Skolen afgiver revisorattesteret meddelelse til Undervisningsministeriet herom samtidig med indsendelsen af skolens første aktivitetsopgørelse for det pågældende tilskudsår.

Acontoudbetaling, regulering og

tilbageholdelse m.v.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 9. Staten udbetaler forskud til skolens konto i pengeinstitut i lige store månedlige rater til skoler, der har indsendt erklæring til Undervisningsministeriet om tilsagn om kommunalt grundtilskud.

Stk. 2. Acontoudbetalingerne beregnes på grundlag af den enkelte skoles aktivitet i det seneste tilskudsgrundlagsår. Tilskudsgrundlagsåret løber fra den 1. oktober til den 30. september det følgende år. Acontoraten udgør normalt 1/12 af tilskudsgrundlagsårets aktivitet multipliceret med den på finansloven fastsatte tilskudssats for det pågældende tilskudsår.

Stk. 3. Acontoraten for skoler, der ikke har haft aktivitet i tilskudsgrundlagsåret, beregnes på grundlag af den forventede aktivitet i tilskudsåret.

Stk. 4. Hvis der efter Undervisningsministeriets opfattelse kan være tvivl om, hvorvidt en skole kan gennemføre undervisningen, kan ministeriet kræve, at der stilles bankgaranti for acontoudbetalingerne.

Stk. 5. Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 10. I det kvartalsvise tilskud, jf. § 8, fradrages de i kvartalet udbetalte acontobeløb. Differencer mellem acontoudbetalingerne og statstilskuddet reguleres i 2. acontorate i det følgende kvartal. Fortsatte differencer i statens favør modregnes i efterfølgende acontoudbetalinger.

Stk. 2. Acontoudbetalinger kan stilles i bero, hvis aktivitetsopgørelserne ikke er indsendt til tiden eller ikke er fyldestgørende, eller hvis skolen i øvrigt ikke har indsendt fyldestgørende og rettidige oplysninger til Undervisningsministeriet efter dets anvisninger.

Stk. 3. Undervisningsministeriet kan kræve for meget udbetalt tilskud tilbagebetalt.

Stk. 4. Udebliver indberetninger, kan Undervisningsministeriet kræve acontoudbetalte beløb tilbagebetalt.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 11. Daghøjskolerne opkræver af hver enkelt deltager en deltagerbetaling på mindst 30 kr. pr. undervisningsuge, dog mindst 200 kr. for et kursus. For personer, der deltager som led i et aktiverende tilbud i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkræves deltagerbetalingen hos henholdsvis kommunen eller Arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Deltagerbetaling betales forud for en periode på mindst en uge. Deltagerbetaling skal være erlagt senest den første undervisningsdag i hver enkelt undervisningsuge.

Stk. 3. Ved deltagerens første undervisningsdag skal der være erlagt mindst 200 kr. For aktiverede personer kan deltagerbetalingen indbetales efter kursets afslutning, jf. stk. 4 og stk. 5.

Stk. 4. For personer, der deltager som led i aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, skal tilsagn til skolen om deltagerbetaling fra kommunen eller Arbejdsformidlingen foreligge forud for deltagelsen.

Stk. 5. Indbetales deltagerbetalingen ikke efterfølgende for personer, der deltager som led i et aktiveringsforløb, og hvor der er givet tilsagn om deltagerbetaling, jf. stk. 4, udgår sådanne deltagere i årselevberegningen og for meget udbetalt statstilskud tilbageføres.

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997 med virkning for kurser, der iværksættes den 1. september 1997 eller senere. Bekendtgørelse nr. 1056 af 18. december 1995 om statstilskud m.v. til daghøjskoler ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For kurser, der er begyndt før den 1. september 1997, gælder reglerne i den i stk. 1, 2. pkt., nævnte bekendtgørelse dog fortsat, og deltagere indgår i årselevberegningen, når deltagerbetalingen er erlagt. For sådanne kurser skal endelig aktivitetsopgørelse dog være Undervisningsministeriet i hænde senest den 10. april 1998.

Undervisningsministeriet, den 2. juli 1997

Ole Vig Jensen

/ Emil Hother Paulsen

Juli 1997 Bilag

Bekendtgørelse om statstilskud m.v. til daghøjskoler

Kommuner omfattet af geokode 33 (mindre end 331/3 pct. bymæssig bebyggelse)

Bjergsted

Tølløse

Nørre Alslev

Ravnsborg

Rønnede

Stevns

Stubbekøbing

Åkirkeby

Søndersø

Tommerup

Årslev

Christiansfeld

Rødding

Tinglev

Ølgod

Give

Juelsminde

Tørring-Uldum

Videbæk

Ebeltoft

Langå

Mariager

Purhus

Rønde

Fjends

Karup

Kjellerup

Sydthy

Arden

Brovst

Løkken-Vrå

Sejlflod

Sindal

Skørping

Kommuner omfattet af geokode 34 (ingen bymæssig bebyggelse)

Fuglebjerg

Hashøj

Hvidebæk

Jernløse

Stenlille

Trundholm

Fladså

Holeby

Højreby

Langebæk

Nysted

Ravnsborg

Rudbjerg

Suså

Sydfalster

Allinge-Gudhjem

Hasle

Christiansø

Broby

Egebjerg

Ejby

Gudme

Ryslinge

Sydlangeland

Tranekær

Ærøskøbing

Ørbæk

Bredebro

Højer

Lundtoft

Sundeved

Blåbjerg

Helle

Egtved

Gedved

Nr. Snede

Thyholm

Ulfborg-Vemb

Gjern

Midtdjurs

Nørhald

Nr. Djurs

Rougsø

Samsø

Them

Hvorslev

Møldrup

Sallingsund

Spøttrup

Sundsøre

Tjele

Læsø

Nørager

Bekendtgørelse 1997 570 Historic

Bekendtgørelse om statstilskud m.v. til daghøjskoler

I medfør af § 1, stk. 3, § 11, stk. 2, § 13, stk. 6, § 14, stk. 2, og § 17 i lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., som ændret ved § 9 i lov nr. 310 af 24. april 1996, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →