Legislator Case Law & Legislation
B19970054205 DK

Bekendtgørelse om prøveudtagning og laboratorieundersøgelse for aflatoxin i mælk

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 1. De i medfør af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) autoriserede virksomheder, der indvejer mælk, udtager i nærmere angivet omfang, jf. § 3, prøver af mælk hos den enkelte mælkeproducent til brug for undersøgelse for indhold af aflatoxin.

Stk. 2. Virksomhederne skal indsende prøverne til undersøgelse på et laboratorium, der er godkendt hertil af Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 2. Alle resultater af de laboratoriemæssige undersøgelser skal af laboratoriet indsendes til Mejeriforeningen. Resultaterne skal opbevares på laboratoriet i mindst 1 år. Kvartalsvise oversigter over resultaterne af de laboratoriemæssige undersøgelser fremsendes af Mejeriforeningen til Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 3. Den i §§ 1 og 2 nævnte udtagelse og indsendelse af prøver, udførelse af laboratorieundersøgelser samt indsendelse af laboratorieresultater sker efter retningslinjer fastsat af Veterinærdirektoratet.

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 4. Veterinærdirektoratet kan, inden for et på finansloven optaget beløb, yde tilskud til udgifter afholdt i forbindelse med de i § 1, stk. 2, anførte laboratorieundersøgelser.

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 5. Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1997 og har virkning fra 1. januar 1996.

Veterinærdirektoratet, den 25. juni 1997

P.V.V.

Kristian Hermansen

/ Per A. Hansen

Bekendtgørelse 1997 542 Historic

Bekendtgørelse om prøveudtagning og laboratorieundersøgelse for aflatoxin i mælk

I medfør af § 3, stk. 2, § 10, stk. 1-2, § 19, stk. 1, § 20, stk. 3, og § 22, stk. 3 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven) og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →