Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 612 af 17. juli 1995 om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold foretages følgende ændringer
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan træffe bestemmelse om, at transporten, oplagringen og forarbejdningen på de i stk. 1 nævnte virksomheder, foregår på et særligt sted og under overholdelse af særlige betingelser'.
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
2. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.
»For så vidt angår affald fra hjemmeslagtede dyr skal nedgravningen forestås af den person, der har fået slagtet dyrene til eget forbrug, samt finde sted på den pågældendes ejendom«.
3. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
» Stk. 4. Ferske huder kan af virksomheden leveres direkte tilbage til leverandøren«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. § 9, stk. 1, affattes således
»Animalsk affald til destruktionsvirksomheder og dyrefoderfabrikker skal indsamles og transporteres på forsvarlig måde i hensigtsmæssigt udformede, overdækkede containere eller overdækkede køretøjer«.
5. § 14 affattes således
»Veterinærdirektoratets udgifter til godkendelse, registrering, attestering, tilsyn eller kontrol betales i henhold til bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinærdirektoratet«.
6. § 16, stk. 1, nr. 2, affattes således
»tilsidesætter betingelser, der er fastsat efter § 3, stk. 3, eller § 5, stk. 2, eller«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. april 1997.
Veterinærdirektoratet, den 10. april 1997
Erik Stougaard
/ Arne Sunesen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold
Ingen