Bekendtgørelse om vildtskader

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med skydevåben eller fangst af vildt i fælder.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Regulering må kun foregå med skydevåben, med mindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

Kapitel 2

Adgang til regulering

Kapitel 2

Adgang til regulering

§ 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) beskytte flora og fauna eller

4) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder.

Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

Stk. 5. Regulering med skydevåben må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2 . I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Kapitel 4

Reguleringens udøvelse

Kapitel 4

Reguleringens udøvelse

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året.

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder.

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni-31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Kapitel 6

Straf, ikrafttræden m.v.

Kapitel 6

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 6. På ikke høstede marker må ringdue, råge og grågås, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli-31. august, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 2. Uanset reglen i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. må grågås reguleres i tiden fra solopgang til solnedgang.

§ 7. Inden for en afstand af 500 m fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i perioden 1. september-31. januar. Hvis fiskeredskabet er placeret mindst 1,5 km fra en skarvkoloni, må regulering finde sted hele året. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke.

Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18 km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen.

Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 4 . I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Stk. 5. I og ved dambrug må fiskehejre reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

§ 8. I rågekolonier må rågeunger reguleres uden for reden i perioden 7. maj - 6. juni. Til reguleringen må der anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

§ 9. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året, ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område.

Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted i det forudgående kalenderår.

§ 10. Vaskebjørn, mårhund, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året.

Stk. 2 . Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder.

§ 11. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter reguleres i perioden 1.-29. februar.

Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

§ 12. Skov- og Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering i følgende tilfælde

1) I rapsmarker i perioden 1. februar-30. april: Ringdue i flok.

2) I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts-30. april: Ringdue i flok.

3) I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang.

4) Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august-31. maj: Spættet sæl.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 kan normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

§ 13. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end nævnt i §§ 3-12 og på anden måde end nævnt i § 1.

§ 14. Ved regulering må kunstigt skjul og lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2 . Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krager og husskader.

§ 15. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

§ 16. For fælder gælder følgende bestemmelser

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke lemlæstes eller dræbes. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må fanges i fælde, skal straks frigives.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

Stk. 2. Indgangsåbningen i fælden må ikke være større end 30x30 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være over 175 cm.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2.

§ 17. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.

§ 18. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften.

§ 19. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 1-2, § 17 eller § 18, stk. 3, eller

2) i strid med § 9, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1997.

Stk. 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 21. januar 1994 om vildtskader med senere ændringer ophæves.

Miljø- og Energiministeriet, den 17. marts 1997

Svend Auken

/ Jens Bjerregaard Christensen

Bekendtgørelse om vildtskader

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes

Ingen