Legislator Case Law & Legislation
B19970016105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1997 161 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 459 af 9. juni 1995 om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 25 af 15. januar 1997, foretages følgende ændring

1. § 15 a affattes således

» § 15 a. Ansøgning om tildeling af gratis præmierettigheder for moderfår fra den nationale reserve for produktionsåret 1997 kan ekstraordinært indsendes til EU-direktoratet, således at ansøgningen er EU-direktoratet i hænde senest den 5. marts 1997.

Stk. 2. Ansøgningsskema og vejledning kan fås ved henvendelse til EU-direktoratet.

Stk. 3. Tildeling af præmierettigheder for moderfår fra den nationale reserve jf. stk. 1, foretages efter følgende prioritering

1) Ansøgere, der har fået godkendt en forbedringsplan, jf. lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, får tildelt det ansøgte antal præmierettigheder, dog maksimalt det antal forbedringsplanen omfatter. Ansøgere, der har fået tildelt præmierettigheder for produktionsåret 1997 i forbindelse med den ordinære ansøgningsrunde, jf. § 15, vil kun blive tildelt præmierettigheder i det omfang ansøgerne ikke allerede er blevet tildelt det maksimale antal præmierettigheder, forbedringsplanen omfatter.

2) Ansøgere, der prioriteres efter alder, idet unge ansøgere får tildelt præmierettigheder først. Ansøgere skal dog mindst være fyldt 26 år den 31. december 1996.

3) Øvrige ansøgere, der prioriteres efter alder, idet ældre ansøgere får tildelt præmierettigheder først. Ansøgere skal dog mindst være fyldt 18 år den 31. december 1996.

4) Ansøgere, som søger mere end 150 præmierettigheder, prioriteres lavest for så vidt angår den del af ansøgningen, der ligger udover 150 præmierettigheder.«

Ændringsbekendtgørelse 1997 161 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. februar 1997. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på ansøgninger, der er modtaget i EU-direktoratet fra den 12. februar 1997.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 21. februar

1997

Henrik Dam Kristensen

/ Kirstine Thorsen

Ændringsbekendtgørelse 1997 161 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →