Bekendtgørelse om ornitose

§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler ornitose (clamydiose, papegøjesyge, infektion med Chlamydia psittaci) hos fugle og fjerkræ, samt smitte med ornitose fra fugle og fjerkræ til mennesker.

§ 2. Denne bekendtgørelse omhandler fugle og fjerkræ i private og erhvervsmæssige fugle- eller fjerkræhold, dyrehandler, zoologiske haver, dyreparker og lignende.

Mistanke og sygdomsangreb

§ 3. Den ansvarlige for et fugle- eller fjerkræhold skal ved mistanke om, at ornitose forekommer, straks tilkalde en dyrlæge.

Stk. 2. Tilkaldelse skal ske, når der i fugle- eller fjerkræholdet hos enkelte eller flere dyr ses øjenbetændelse, næseflåd, grå-grønlig diarre, afmagring, nedstemthed og manglende ædelyst, eventuelt efterfulgt af dødsfald.

§ 4. Opretholdes mistanken, eller får en dyrlæge iøvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af ornitose, skal dyrlægen straks underrette kredsdyrlægen og efter dennes anvisning indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

§ 5. Som mistænkt for smitte med ornitose anses de i §§ 3 og 4 nævnte fugle- eller fjerkræhold, samt fugle- eller fjerkræhold, hvor der har været smittefarlig kontakt til mistænkte eller smittede fugle- eller fjerkræhold.

Stk. 2. Som mistænkt anses endvidere fugle- eller fjerkræhold, hvor der har været kontakt med mennesker, som efterfølgende har fået påvist infektion med ornitose, og hvor der er mistanke om, at smitten stammer fra det pågældende fugle- eller fjerkræhold.

§ 6. Som smittet med ornitose anses fugle- eller fjerkræhold, hvor der i materiale indsendt til Statens Veterinære Serumlaboratorium er

1) påvist specifikke serumantistoffer mod Chlamydia psittaci i forbindelse med typiske kliniske symptomer,

2) fundet karakteristiske patologiske forandringer kombineret med påvisning af de elementarlegemer, som er karakteristiske for ornitose, eller

3) isoleret eller på anden måde påvist Chlamydia psittaci.

Tilsyn

§ 7. Mistænkte eller smittede fugle- eller fjerkræhold kan stilles under kredsdyrlægens tilsyn.

Stk. 2. Tilsynet ophæves når kredsdyrlægen skønner, at der ikke længere er risiko for smittespredning fra fugle- eller fjerkræholdet.

Stk. 3. Kredsdyrlægen kan påbyde flytning af hele eller dele af fugle- eller fjerkræhold under tilsyn, med henblik på at begrænse smitterisiko for mennesker.

§ 8. I fugle- eller fjerkræhold, der er sat under kredsdyrlægens tilsyn jf. § 7

1) må fugle eller fjerkræ ikke fjernes eller tilføres uden kredsdyrlægens tilladelse,

2) må produkter, foder, bure, redskaber, og lignende genstande, der har haft kontakt med fuglene eller fjerkræet ikke fjernes uden kredsdyrlægens tilladelse,

3) skal foder, gødning, strøelse, døde fugle og andre kontaminerede produkter destrueres, brændes eller nedgraves efter kredsdyrlægens anvisning,

4) må andre end de til dyrenes pasning fornødne personer ikke have adgang til fuglene og fjerkræet, og

5) må personer der passer fuglene eller fjerkræet ikke have kontakt til andre fugle eller andet fjerkræ.

§ 9. I fugle- eller fjerkræhold, der er sat under kredsdyrlægens tilsyn, jf. § 7, kan kredsdyrlægen påbyde den ansvarlige for fugle- eller fjerkræholdet

1) at lade udtage og indsende materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium,

2) at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse af mennesker mod smitte ved pasningen af fuglene eller fjerkræet,

3) at lade fugle og fjerkræ behandle af en dyrlæge efter kredsdyrlægens anvisning, eller

4) at foretage rengøring og desinfektion efter kredsdyrlægens anvisning.

Stk. 2. I smittede fugle- eller fjerkræhold, jf. § 6, kan kredsdyrlægen påbyde den ansvarlige at lade enkelte dyr eller samtlige fugle og alt fjerkræ aflive.

Betaling, straf og ikrafttræden

§ 10. Jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme betaler Veterinærdirektoratet følgende

1) udgifterne ved undersøgelse i henhold til § 4 og § 9, pkt. 1 af materiale indsendt til Statens Veterinære Serumlaboratorium,

2) erstatning ved destruktion i henhold til § 8, pkt. 3 af foder og lignende, og

3) erstatning for dyrenes værdi, samt eventuelt erstatning for driftstab ved aflivning i henhold til § 9, stk. 2 af hele fugle eller fjerkræhold.

Stk. 2. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

§ 11. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 3-4 eller § 8, eller

2) undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 3 eller § 9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. februar 1997.

§ 13. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Veterinærdirektoratet, den 30. januar 1997

Erik Stougaard

/ Arne Sunesen

Bekendtgørelse om ornitose

I medfør af §§ 3-5, § 8, § 10 og § 15, stk. 2 i lov nr. 1106 af 21.

december 1994 om zoonoser, og § 4, stk. 2, §§ 6 og 7, § 12 og § 35,

stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7.

juni 1993, fastsættes

Ingen