Bestemmelser om teoripensum for privatflyvercertifikat, teorikrav I

Bestemmelser om teoripensum for privatflyvercertifikat, teorikrav I

I medfør af § 34 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 (BL 6-02), § 3, følgende

1. Generelt

1.1 Teorikrav I er betegnelsen for det teoripensum til privatflyvercertifikat, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen.

1.2 Teorikrav I omfatter følgende 6 faggrupper

Love og bestemmelser

Meteorologi

Navigation

Aerodynamik og flyvelære

Aeroplan- og motorlære

Menneskelig ydeevne og begrænsning

1.2.1 Ud for hvert enkelt delemne er der anført en af nedenstående niveaubetegnelser

Grundviden (G): Eleven har fået forklaret emnet gennem en bred orientering og har opnået kendskab til det pågældende emne.

Essentielt (E): Eleven har gennem lektioner og selvstændigt arbejde med stoffet opnået god forståelse for og dybere kendskab til det pågældende emne og kan anvende det i afvigende kombinationer og analysere problemstillinger.

1.2.2 Niveaubetegnelsen er alene anført for at fremme en forholdsmæssig balanceret indlæringsdybde.

1.3 Eksamination i Teorikrav I foregår ved en skriftlig prøve, der er anordnet af Statens Luftfartsvæsen, under anvendelse af en formular, der er autoriseret hertil.

1.3.1 Eksaminationen omfatter 15 spørgsmål i hver faggruppe (Multiple Choice).

1.3.2 Prøveresultatets godkendelse er betinget af mindst 11 rigtige svar i hver faggruppe.

2. Love og bestemmelser

Det teoripensum, der til enhver tid er fastsat af Statens Luftfartsvæsen, foreligger som en særskilt publikation »Love og bestemmelser«.

Anm.: Publikationen kan rekvireres hos Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

3. Meteorologi 3.1 Indsamling og bearbejdelse af meteorologiske data 3.1.1 Synoptiske observationer G Observationsstationer/observationshyppighed Observerede data 3.1.2 Radiosondeobservationer G 3.1.3 Satellitobservationer 3.1.4 Udveksling af observationer G 3.1.5 Bearbejdning af data/bundkort G Stationsindprikning Grundsymboler Analyse 3.2 Meteorologisk betjening af luftfarten 3.2.1 Informationer fra lufthavne/flyvepladser E METAR METREPORT SPECI SPECIAL Observationshyppighed/distribution 3.2.2 Prognoser lufthavn/flyveplads E TAF TAF AMD TREND Hyppighed/gyldighedsperiode/distribution 3.2.3 Område- og strækningsudsigter E Significant weather kort Områdeudsigter i klart sprog/VMC-udsigt Strækningsudsigt i klart sprog 3.2.4 SIGMET E 3.3 Temperatur og stabilitet 3.3.1 Jordoverfladens temperatur G Ind- og udstråling Daglige temperaturvariationer over vand/jord/sneoverflader Årstidsvariationer over vand/jord/sneoverflader 3.3.2 Luftens temperatur G Definition og måleenhed Opvarmning/afkøling Kort- og langbølgestråling Ledning Drivhuseffekt Daglig temperaturvariation over vand/jord/sneoverflader Uregelmæssigheder grundet vindændring/nedbør/skyer 3.3.3 Stabilitet og instabilitet G Adiabatiske processer Stabil og instabil lagdeling/vertikalbevægelse Daglig variation i stabilitetsforhold over land/vand Årstidsvariationer 3.4 Fugtighed, sigtbarhed og tåge 3.4.1 Vandets stadier G Vanddamp/vand/underafkølet vand/is Vandets kredsløb Mætning (aktuelt og maksimalt vanddampindhold) Kondensationskerner Kondensationsprocesser afkøling/fugtighedstilførsel 3.4.2 Angivelse af fugtighed G Relativ fugtighed Dugpunktstemperatur Dugpunktsspredning 3.4.3 Sigtbarhedsbegreber Meteorologisk horisontal sigt: E bestemmelsesmetoder/repræsentativitet Banesynsvidde (RVR) G Vertikal sigt E EFlyvesigtbarhed, forskellen mellem meteorologisk- og flyvesigtbarhed E Flyvesigtbarhed, kraftig regn/dis/sne E E3.4.3.1 Terminologi E Haze (tørdis) Mist (tågedis) Shallow fog (lav tåge) Fog (tåge) Smog (røg og tåge) Smoke (røg) Drifting snow (lav snefygning) Blowing snow (høj snefygning) Dust/sandstorm (støv eller sandstorm) 3.4.4 Tåge, generelt G 3.4.4.1 Dannelsesmåde og -betingelser: E varighed/intensitet/udbredelse Strålingståge Advektionståge Fronttåge 3.4.4.2 Særlige tågeforekomster i Danmark G 3.4.4.3 Opløsning af tåge G Opvarmning Vind Nedbør Snedækkede overflader ved negative tempera-turer 3.5 Skyer, nedbør og torden 3.5.1 Dannelse af skyer G Stratiforme, især ST/SC/NS Cumuliforme, især CU/CB 3.5.2 Skyobservationer Metoder og repræsentativitet G Skymængde/skyhøjde E 3.5.3 Nedbørudløsning G Iskrystaleffekt Sammenstødseffekt 3.5.3.1 Terminologi/dannelse og beskrivelse/ G tilhørende skytyper Drizzle (finregn) Snow grains (kornsne) Freezing drizzle (underafkølet finregn) Rain (regn) Ice pellets (iskorn) Freezing rain (underafkølet regn) Snow (sne) Rain and snow (slud) Soft hail (snehagl) Small hail (små ishagl) Hail (ishagl) 3.5.4 Torden, generelt Meteorologiske betingelser G De 3 stadier G Fordeling af luftstrømme omkring og under E skyen Fordeling af luftstrømme i skyen G Elektriske fænomener G 3.5.4.1 Tordenvejrstyper G Fronttorden (koldfront/bygelinie) Varmetorden 3.5.5 VFR-flyvning i forbindelse med skyer/nedbør/torden E Vind/turbulens ved start og landing/under flyvning Flyvesigt ved start og landing/under flyvning Lokale variationer i skyhøjden grundet terrænforhold Hagl Lyn/lynnedslag Underafkølet nedbør/underafkølede skydråber 3.6 Lufttryk, lufttæthed, trykhøjdemåling, vind og turbulens 3.6.1 Måling af lufttryk G Definition af lufttryk Målemetoder/måleenheder 3.6.2 Luftens tæthed G Definition af tæthed Lufttæthedens afhængighed af tryk og temperatur 3.6.3 Horisontal og vertikal trykfordeling G Trykket ved havoverfladen (MSL) Isobarer, trykmønster/højtryk og ryg/lavtryk og trug Trykgradient Trykkets ændring med højden/isobarflader 3.6.4 Standardatmosfæren G Formål Trykket ved MSL/ændring med højden Temperaturen ved MSL/ændring med højden 3.6.5 Trykhøjdemåleren E Princip/anvendelse Referenceniveauer QFE/QNH og 1013,2 HPA 3.6.5.1 Terminologi/definitioner E Elevation (terrænhøjde) Height (hindringshøjde) Altitude (flyvehøjde) Pressure altitude (trykhøjde) Flight level (flyveniveau) Transition altitude/Transition level (gennemgangshøjde/gennemgangsniveau) Transition layer (gennemgangslag) 3.6.6 Vind G Retning (true/magnetic) Hastighed (knob/meter pr. sekund) 3.6.7 Forbindelse mellem tryk og vind Virkning af gradientkraft og corioliskraft G Friktionens virkning E Vindspring i lav højde (low level windshear) E Jordvindens daglige variation (land- og søbrise) G 3.6.8 Turbulens G Mekanisk Termisk Vindspring (wind shear) 3.6.9 Vindforhold i bjergterræn G 3.6.10 Vindmåling G Metoder og repræsentativitet Vindstød/vindbyger 3.7 Luftmasser og fronter 3.7.1 Generel cirkulation/gennemsnitlig trykfordeling G sommer/vinter 3.7.2 Fremherskende vinde/årstidsvariationer G Vestenvindsbæltet Polare østenvinde 3.7.3 Luftmasser, generelt G Definition af luftmasse Dannelse/benævnelse 3.7.4 Forandringer i en luftmasse under bevægelse fra G dannelsesområde Definition af dannelsesmåde og -område Stabilitetsforholdenes afhængighed af forskellen mellem underlagets og luftmassens temperatur Daglig variation over land og hav/ årstidsvariationer 3.7.5 Karakteristiske flyve- og landingsforhold i E forskellige luftmasser Vinden ved jorden Skyer og dertil knyttede vejrfænomener Terrænets indflydelse Sigtbarhed/temperatur/tryk Årstidsvariationer 3.7.6 Definition og generel beskrivelse af: G Polarfronten Varmfront Koldfront Okklusion Lavtrykstrug 3.7.7 Polarfrontlavtryk G Dannelse/udvikling Generel bevægelsesretning Cyklonfamilier Årstidsvariationer 3.7.8 Karakteristiske flyve- og landingsforhold før, under og efter passage af forskellige fronttyper E Vinden ved jorden Skyer og dertil knyttede vejrfænomener Terrænets indflydelse Sigtbarhed/temperatur/tryk 3.8 Meteorologi og flyveplanlægning 3.8.1 Relevante udsigter og meldinger/operationel E analyse/vurdering/konklusion 3.8.2 Skyhøjde/skymængde og sigtbarhed E sammenholdt med: VFR-minima for start og landing VFR-minima for valgt rute Minimumflyvehøjder Solens stilling i forhold til valgt rute Flyvning over rolige, ensartede vandoverflader 3.8.3 Vind/turbulens, nedbør og isning under: E Taxi Start/landing Flyvning 3.8.4 Bedømmelse af risikoen for uforudset E vejrudvikling 3.8.5 Fastlæggelse af forholdsregler over for E uforudset vejrudvikling 3.9 Kontrol af udviklingen 3.9.1 Informationer fra jorden E VOLMET, ATIS, TAF, METAR, SPECI og SIGMET Direkte kontakt med vejrtjenesten 3.9.2 Rapporter fra andre luftfartøjer 3.9.3 Informationer fra luftfartøjer til vejr-tjenesten E Rapportering af særlige vejrforhold (significant weather) AIREPS Debriefing 4. Navigation 4.1 Retning/distance og tid - terrestrisk - og radionavigation 4.1.1 Jordens form og gradnet G Jordaksen/polerne Storcirkel/lillecirkel Meridianer/breddeparalleller Meridiankonvergens/konvergensens ændring med bredde Positionsangivelse i bredde og længde 4.1.2 Jordrotationen og tidsbegreber Jordrotationen og dens indflydelse på begrebet Local Mean Time G Local Mean Time-forskel i Danmark G Greenwich Mean Time/Standardtid G Bestemmelser for VFR-flyvning i tusmørkeperioden E 4.1.3 Retning E Retningsangivelse efter 360 grader system Hoved- og mellemretninger (N/NE/E osv.) Retvisende nord (True North /TN) 4.1.4 Distance E Meter/Nautical Mile (NM)/fastsættelse i forhold til jordstørrelsen Fod (feet)/Statute Mile (St.M.) 4.1.5 Lambert kort G Gradnet Egenskaber 4.1.5.1 ICAO Aeronautical Chart »Denmark E 1:500.000« Udsætning og opmåling af positioner i bredde og længde Opmåling af distancer skala/breddeminut Måling af track (rute) Storcirklens begyndelses- og slutkurs Gennemsnitskursen 4.2 Dead Reckoning (D/R) navigation/bestiknavigation 4.2.1 Grafisk konstruktion af vindtrekant G 4.2.2 Beregning af vindtrekant på computer E Track (rute), TAS og W/V kendt Heading (kurs), TAS og W/V kendt 4.2.3 Andre computerberegninger E Hastighed/distance/tid/brændstofforbrug (fuel flow - FF) Omsætning mellem NM/KM/M/St.M/feet Omsætning mellem vægt og volumenenheder KG/LBS/Imp.gal/liter/US gallon 4.3 Instrumenter 4.3.1 Magnetiske G Jordmagnetisme/magnetpoler Variation/isogon Inklination Fartøjsmagnetisme Deviation/deviationskurve/deviationstabel Retvisende nord (TN), magnetisk nord (MN), kompas nord (CN), retvisende kurs (TH), magnetisk kurs (MH), kompas kurs (CH) 4.3.2 Nålekompas Princip G Inklinationens indflydelse G Accelerationsfejl/drejningsfejl G Anvendelse af kompas under flyvning E 4.3.3 Gyro, generelt Vacuumsystem G Vacuumdrivkraft/eldrivkraft/følger af svigtende drivkraft E Aksestivhed/præcession G 4.3.4 Kursgyroen Princip G Drift G Resetting/parkeringsområde/bane/i luften E Begrænsning/fejl E Afprøvning E 4.3.5 Drejningsviser G Princip Begrænsning/fejl Afprøvning Anvendelse 4.3.6 Gyrohorisont G Princip Begrænsning/fejl Afprøvning Anvendelse 4.3.7 Variometer G Virkemåde Anvendelse 4.4 Radionavigation G 4.4.1 Radar Rækkevidde/anvendelse Radarbenævnelser 4.4.2 Pejler (VDF) E Rækkevidde Anvendelse QDM/QDR/QTE 4.4.3 VOR/DME Princip G Rækkevidde/fejl/afprøvning E Retningsvælger (OBS) E To/from indikator/VOR-nål/warning E Tracking/stedliniebestemmelse E 4.4.4 Radiokompas Princip G Homing E 4.4.5 Transponder E Rækkevidde Anvendelse 4.5 Flyveplanlægning 4.5.1 Valg af rute, checkpunkter og flyvehøjde E (analyse/konklusion) Meteorologiske forhold Eventuelle restriktioner vedrørende luftrummets benyttelse Navigationsmuligheder Distancer over åbent vand 4.5.2 Driftsflyveplan E Bestemmelse af track/heading/deldistance/deltider/ETO/ETA Brændstofplan: bestemmelsessted/alternativ/reserve 4.5.3 ATS-flyveplan E 4.6 Kortarbejde 4.6.1 Symboler E Gennemgang og forklaring af symboler anvendt i kort Forklaring af forskellen mellem kortbillede og synsindtryk under flyvning 4.6.2 Visuelle pejlinger E Kontrol af track (rute) Vindkorrektionsvinkel (WCA) under tracking mod objekt Tværpejling/kontrol af position og Ground Speed (GS) 4.6.3 Positionsbestemmelse E Bestemmelse af D/R position ved hjælp af driftsflyveplan Mental tidsfornemmelses indflydelse i usikkerhedsperioder »Lost procedurer« Terrænanalyse/kortlæsning Krydspejlinger VOR/VDF/visuelle pejlinger 5. Aerodynamik og flyvelære 5.1 Aerodynamik 5.1.1 Statiske og dynamiske trykforhold G Stille luft Strømmende luft Lufttæthedens indflydelse 5.1.2 Fartmåleren (ASI) E Princip/pålidelighed Pitot statistik system Operationel betydning IAS CAS TAS 5.1.3 Opdrift (lift) G Luftstrømning omkring et planprofil Trykfordeling Opdriftcenter Plankorde Opdriftens afhængighed af hastighed/indfaldsvinkel/profilform/areal Kritisk indfaldsvinkel 5.1.4 Modstand (drag) G Turbulent og laminar luftstrømning Trykfordeling Formmodstand Friktionsmodstand Interferensmodstand Induceret modstand Modstandens afhængighed af hastighed/indfaldsvinkel/areal 5.1.5 Flaps E Indflydelse på profilform/planareal/strømning Flapsettingens indflydelse på 30 opdrift 30 modstand 30 kritisk indfaldsvinkel 30 stallfart Ændring af flyvestilling under manøvrering af flaps Grafisk fremstilling af opdrift ved forskellige indfaldsvinkler sammenholdt med opdriften uden anvendelse flaps 5.1.6 Slots/slats E Indflydelse på luftstrømningen omkring vingen og den hermed forbundne ændring af kritisk indfaldsvinkel Grafisk fremstilling af opdriften ved forskellige indfaldsvinkler sammenholdt med opdriften uden slots 5.1.7 Stall E Stallfart som funktion af 30 kritisk indfaldsvinkel 30 vægt 30 konfiguration 30 krængning 30 vingebelastning Propelslipstrømmens indflydelse på den kritiske indfaldsvinkel ved planroden og den hermed forbundne 30 lavere stallfart 30 øgede risiko for fuldt stallede plantipper og krængeror Opretning fra stall 5.1.8 Spin E Vingetab som følge af fejlmanøvrering af sideror og/eller krængeror under flyvning nær kritisk indfaldsvinkel og stallfart Vingetab under stall af andre årsager (vingeforskel/vægtforskel/gust/slipstrøm) Brydning af spin/opretning 5.1.9 Karakteristiske minimumshastigheder i relation til G stallfart Gennemgang ved hjælp af flyvehåndbøger for almindelige skolefly 5.1.10 Minimum tilrådelig hastighed (IAS) under E hensyntagen til: Krængning Flapsetting Motorydelse Vægt 5.1.11 Minimum IAS og stallmargen E Start Indflyvning til landing 5.1.12 Tillæg for vind/vindstød/vindspring/turbulens E 5.2 Kræfter, der virker på et luftfartøj 5.2.1 Vægt, opdrift, modstand og trækkraft G Angrebspunkter/angrebsretninger Balance under vandret flyvning/stigning/glidning 5.2.2 Kræfternes virkning under drej E Kuglelibellens anvendelse til kontrol af koordineret flyvning Korrigering af ukoordineret flyvning G-påvirkning - motorkraftforøgelse Sideglidning - rorsekvens ved indgang og opretning Fartmålerfejlvisning ved sideglidning 5.2.3 Kræfternes virkning ved høje hastigheder E G-påvirkning ved opretning fra dyk Highspeed stall Vridningsmomenter ved manøvrering af flaps og ror 5.3 Karakteristiske maksimalhastigheder Gennemgang ved hjælp af flyvehåndbøger for G almindelige skolefly 5.3.1 Maksimal tilladt IAS i forskellige konfigurationer, E herunder Maksimal tilladt hastighed Maksimal manøvrehastighed Maksimal hastighed i turbulens Maksimal hastighed ved udsætning af flaps og understel Farvemarkering på ASI 5.4 Stabilitet 5.4.1 Stabilitetsbegreber G Definition Flyets hovedakser Tværstabilitet Kursstabilitet Længdestabilitet 5.4.2 Operationelle faktorer af betydning for stabilitet G Tyngdepunktets beliggenhed, herunder flyvning med tyngdepunkt nær forreste og agterste grænse Opdriftcentervandring og ændring i flyvestilling under manøvrering af flaps 5.5 Propel Virkemåde/bladvinkel/indfaldsvinkel/stigning G Anvendelse af propel med variabel stigning G Propelslipstrømmens indflydelse på luftfartøjets styring E 5.6 Flyvning under særlige forhold 5.6.1 Sne/is/rimfrost E Indflydelse på opdrift/modstand og vægt Startperformance med is på over- og/eller underside af vinger 5.6.2 Manøvrering i sidevind E Teknik under taxiing/start/landing Propelslipstrømmens betydning for siderorets virkningsgrad Forholdsregler mod ground-loop og opretning fra begyndende ground-loop Maksimalt tilladt sidevindskomponent 5.6.3 Start/landing efter større luftfartøjer E Randhvirvler: styrke/bevægelse/udbredelse/varighed Planlægning af startposition/glidevinkel/touch-down 5.7 Præstationer (performance) Gennemgang ved hjælp af flyvehåndbog for almindelige skolefly samt gældende performancebestemmelser 5.7.1 Startperformance 5.7.1.1 Generelt E Startløb (ground run) Startdistance til 50 FT (take-off distance) Letningshastighed (lift-off speed) Stigehastighed (climb-out speed) 5.7.1.2 Faktorer af betydning for startperformance E Overfladens beskaffenhed Virkning af slud/sne/regn/græs Banehældning Pladsens trykhøjde Temperaturdeviation Vindretning/styrke Startvægt Flapsetting Forhindring i udflyvningssektor Jordeffekt 5.7.1.3 Karakteristiske hastigheder E IAS for hurtigste stigning IAS for stejleste stigning med/uden flaps IAS og motorydelse for maksimal flyvetid IAS og motorydelse for maksimal rækkevidde IAS for største glidetal IAS for længste glidedistance i mod- og medvind 5.7.2 Landingsperformance 5.7.2.1 Generelt E Landingsdistance fra 50 FT højde til fuldt stop Landingsløb IAS på finale IAS over baneende 5.7.2.2 Faktorer af betydning for landingsperformance E Overfladens beskaffenhed Virkning af slud/sne/regn/græs Banehældning Pladsens trykhøjde Temperaturdeviation Vindretning/styrke Landingsvægt Flapsetting Aerodynamisk/mekanisk bremsning med/uden flaps Jordeffekt 5.7.2.3 Driftsbegrænsninger E Maksimal start- og landingsvægt Belastningsbegrænsninger Grundspecifikation Referenceplan/momenter/tyngdepunkt Beregning og kontrol af tyngdepunkt 6. Aeroplan- og motorlære 6.1 Aeroplanlære 6.1.1 Belastningsformer og styrkekrav G Simpel påvirkning: træk/tryk/forskydning Betydning af materialevalg og strukturbegrænsning Begrebet sikkerhedsfaktor/generel størrelse for mindre fly 6.1.2 Krop og bæreplaner Gitter- og skalkonstruktion: beskrivelse/sammenligning G Montering af bæreplaner: hovedbjælke/mellembjælke/planstræbere G Indikation af overbelastning: buler/revner/løse E nagler/stræberbeslag Check og nødåbning af døre E 6.1.3 Stabiliseringsflader og ror G Halefinne/sideror/siderorstrim Haleplan fast/indstilleligt, højderor/højderorstrim Krængeror/krængerorstrim Flaps Slots/slats 6.1.4 Understel Hovedstel/næsestel/halehjul: fastgørelse og afstivning G Støddæmpere: mekaniske/oleo G Hjul og bremser: mekaniske/hydrauliske G Næsehjulsstyring G Differentialbremser G Inspektion: støddæmpere/hjul/bremser E 6.2 Motorlære 6.2.1 Stempelmotorens opbygning og virkemåde G Effektbegreb (BHP) Effektens afhængighed af omdrejningstal Effektens afhængighed af lufttæthed Effektens omsætning til trækkraft via forskellige propeltyper 6.2.2 Olie: typer/egenskab E 6.2.3 Oliesystemets formål og hovedkomponenter G ponenter Nedsættelse af friktion Køling Olietank/pumpe/filter/oliekøler/tryk- og temperaturmåler 6.2.4 Olietryk og -temperatur E Betydning af for højt/lavt olietryk Betydning af for høj/lav olietemperatur Sammenhæng mellem olietryk og -temperatur 6.2.5 Kontrol af oliemængde: opfyldning og forbrug E Faren ved anvendelse af forkert olietype Vigtigheden af korrekt oliemængde Olieforbrug som indikator af motorens tilstand 6.2.6 Brændstof: typer/egenskaber E 6.2.7 Brændstofsystemets opbygning og virkemåde G Fødeprincip: faldtanksystem/sugesystem Hovedkomponenter: hovedtank/reservetank/boosterpumpe/ tankvælger/motorpumpe/filtre/karburator 6.2.8 Betjening af brændstofsystemet E Tankning og tankningsbestemmelser Kontrol af brændstofmængde: pejling/måleinstrument Udluftning og dræning af tanke og filtre Skadelig virkning af forkert type brændstof 6.2.9 Indsugningssystemets opbygning og virkemåde Luftindtag G Karburator: benzin/luftblandingens betydning for E temperatur/effekt/banketendens Indsprøjtningssystem G 6.2.10 Betjening af blandingsregulator E Under start og landing Under flyvning i forskellig højde Idle cut-off 6.2.11 Betjening af forvarme E Meteorologiske og operationelle isdannelsesbetingelser Indikatorer Forebyggelse og fjernelse af karburatoris * under start/flyvning/landing * nødvendige motoromdrejninger Karburatorisens og forvarmningens forringelse af motoreffekt Banketendens i forbindelse med forvarmning 6.2.12 Tændingssystemets opbygning og virkemåde G Magnet/strømfordeler/afbryder Dobbelt tændrørssystem 6.2.13 Inspektion og afprøvning af tændingssystem E 6.2.14 Fejl i tændingssystemet E Indikationer Forringelse af motoreffekt Forholdsregler 6.2.15 Startmetoder E Håndstart Startmotor Batterivogn 6.2.16 Strømforsyning/principbeskrivelse Akkumulator G Generator G Hovedafbryder G Voltmeter G Amperemeter G Advarselslys G Smelte- og automatsikringer E Systemfejl E Generatorfejl E Inspektion og afprøvning E 6.2.17 Varme- og ventilationssystem Varmekilde og friskluftindtag G Varmlufttilførsel til kabine og frontruder E 6.2.18 Fejl i varme- og ventilationssystemet E Kulilte/kultveilte Brændstofdampe/røg Indikationer Forholdsregler 6.2.19 Brand/slukning G Typer af brande benævnt efter det brandbare materiale Slukningsmidler til forskellige typer af brand Brandslukningsteknik Kontrol/betjening af slukningsmidler 6.2.20 Eftersyn og journalføring Dagligt eftersyn (sikkerhedsattest/pilotattest) E Eftersyn før flyvning (checkliste) E Periodiske eftersyn (gangtider) G Hovedeftersyn (gangtider) G Luftdygtighedsbevis (vedligeholdelse/gyldighed) G Speciel inspektion efter hård landing/turbulens m.v. E 6.2.21 Journalgennemgang før/efter flyvning E Luftfartøjsjournal Motorjournal Propeljournal 7. Menneskelig ydeevne og begrænsning 7.1 Åndedræt og blodcirkulation 7.1.1 Generelt E Stofskifte Vævenes iltbehov Atmosfærens sammensætning 7.1.2 Åndedrætssystemet og blodcirkulation E Det indbyrdes forhold mellem åndedræt og blodcirkulation Blodets funktion og sammensætning Blodtryk Kontrol af blodtryk For lavt og for højt blodtryk Accelerationens dynamiske effekt på blodet Åndedrætssystemets anatomi Kontrol af vejrtrækning Iltmangel(hypoxia) Definition af og årsag til iltmangel Iltmangel og behandling heraf Anvendelig bevidsthed ved iltmangel Hyperventilation Definition af og årsager til hyperventilation Symptomer på og behandling af hyperventilation Uhensigtsmæssig ophobning af luft i kroppen Flyvning og dykning Dekompressionssyge 7.2 Det menneskelige informationssystem 7.2.1 Generelt E Det centrale og perifere nervesystem 7.2.2 Synet E Øjets opbygning Synssansens virkemåde Langsynethed/nærsynethed Synsstyrke Synsproblemer forårsaget af lysets afbøjning Gammelsynethed Synsfeltet Binokulære faktorer Øjets tryk og grøn stær Iltmangel og synet Nattesyn Farvesans Sneblindhed (white out) 7.2.3 Hørelsen E Ørets anatomi Hørelsens fysiologi Fysiologiske årsager til nedsat hørelse Nedsat hørelse på grund af støj Nedsat hørelse på grund af trykforskelle 7.2.4 Integrering af sanseindtryk E Generel viden og definitioner Rumlig desorientering Sanseforstyrrelser og årsager hertil Visuelle illusioner og årsager hertil Forebyggelse og afhjælpning af rumlig desorientering Luftsyge (bevægelsessyge) 7.2.5 Hukommelse G Beskrivelse af hukommelse Lagring af informationer og genkaldelse af disse pr. hukommelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Arbejdshukommelse Indvirkning af stress og tidspunkt på døgnet 7.3 Menneskelig væremåde 7.3.1 Generelt Menneskelige beslutningsfejl og deres årsager G Den menneskelige fejlmodel G Typer af beslutningsfejl G Forebyggelse og afhjælpning G Identificering af farlige holdninger E 7.3.2 Vurdering og beslutningstagen E Vurderingsevne og dømmekraft Risikovurdering Forebyggelse mod stress i cockpittet Metoder til forbedring af beslutningsevnen Praktisk tilegnelse Forvaltning af ressourcer Sikkerhedstænkning 7.4 Flyvning og helbred 7.4.1 Fysisk og mental uegnethed Uarbejdsdygtighed E Årsager og symptomer E Lidelser i mave- og tarmsystem G Hjertekarsygdomme G Bivirkninger ved brug af narkotika og medicin E Migræne G Epilepsi G Andre hjerneforstyrrelser G Erkendelse af snigende og pludselig uarbejdsdygtighed E Forebyggelse af uarbejdsdygtighed E 7.4.2 Forgiftning E Tobak Alkohol Narkotika Selvindtagelse af medicin Materialer, som kan forgifte 7.4.3 Forstyrrelser af kropsrytmen G Det biologiske ur Søvn 7.4.4 Træthed G Definition Årsager til træthed Typer af og symptomer på træthed Forebyggelse og afhjælpning af træthed 7.4.5 Stress og bekymringer Definition på stress E Stressfaktorer E Årsager til stress E Afhjælpning af stress E Identifikation og afhjælpning af stress E Håndtering af stress E Påvirkning af ydeevne under stress E Angst og bekymring G Forsvarsmekanismer G Virkningen af angst, bekymring og forsvarsmekanismer G 7.4.6 Generelle helbredsaspekter G

Almindeligt forekommende infektionssygdomme

Sukkersyge

Blodsukkerniveau

For højt/lavt blodtryk

Personlig hygiejne

Overvægt, mangel på motion

8. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

9. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

10. Ikrafttræden

10.1 Denne BL træder i kraft den 1. november 1996.

10.2 Samtidig ophæves BL 6-80, 1. udgave af 1. oktober 1978.

Statens Luftfartsvæsen, den 25. oktober 1996

V.K.H. Eggers

/M. Dambæk

Ingen