Teknisk forskrift A om åndemiddelluft om bord i skibe (* 1) (* 2) (Meddelelser A)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1. Forskriftens bestemmelser finder anvendelse for åndemiddelluft der bruges ved arbejde om bord i skibe. Undtaget er dog åndemiddelluft anvendt til dykning.
Stk. 2 Det påhviler redere, arbejdsgivere, skibsførere, arbejdsledere og øvrige personer der arbejder om bord at sikre, at bestemmelserne i denne forskrift følges.
Definition
§ 2. I denne forskrift forstås ved åndemiddelluft, den luft en perso
n indånder ved anvendelse af et luftforsynet åndedrætsværn.
Åndemiddellufts renhed
§ 3. Sammensætningen af åndemiddelluft anvendt ved atmosfæretryk må ikke overstige nedennævnte værdier
- 500 ppm carbondioxid (CO2) eller maksimalt den carbondioxid, der forekommer i den omgivne friske luft,
- 10 ppm carbonmonooxid (CO),
- 0,5 ppm nitrøse gasser (NO+NO2),
- 0,3 mg/m3 oliepartikler
- 500 mg/m3 vand (H20)
Stk. 2 Forurening fra plast og nedbrydningprodukter af plastmaterialer, støv og andre faste partikler og mikroorganismer samt nedbrydnings- og affaldsprodukter fra disse skal undgås.
Kvaliteten af åndemiddelluft
§ 4. Temperaturen på åndemiddelluft ved det luftforsynede åndedrætsværn bør ligge mellem 15 og 25 grader C eller så vidt muligt svarende til den temperatur, som omgivelserne har.
§ 5. Luftindtag til kompressorer der anvendes til fremstilling af åndemiddelluft skal være således placeret, at det er fri for forurening af fx røg, udstødsningsgasser eller skadelige dampe/aerosoler.
§ 6. Tilførsel af åndemiddelluft skal ske uden variationer i kvaliteten med hensyn til indhold og temperatur. Der skal være sikkerhed for forsyning og at åndemidlet er egnet til indånding fra fordelingssystemet ved selve udtaget.
§ 7. Hvis anvendelsen af luftforsynet åndedrætsværn medfører fysiske eller psykiske belastninger som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal beskæftigelsen med det pågældende arbejde begrænses, fx. ved særlige hvilepauser i det daglige arbejde og indtagelse af nødvendig væske. Arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte person ikke overstige 6 timer pr. dag, for unge under 18 år dog 4 timer.
§ 8. Der skal mindst en gang årligt udføres en luftanalyse ved det fjerneste udtagssted for åndemiddelluft. Kopi af analyseresultaterne skal opbevares om bord og være tilgængelig for de ombordværende personer. Analysen skal mindst omfatte stofferne nævnt i § 3, stk. 1.
§ 9. Et eksemplar af denne forskrift skal findes om bord.
Straffebestemmelser
§ 10. Overtrædelse af §§ 3 - 9 straffes med bøde, hæfte eller fængse
l i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttræden m.v.
§ 11. Forskriften træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Forskriften gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland.
Søfartsstyrelsen, den 26. august 1996
E. Vestergaard
/ Niels Nielsen
Bemærkninger til teknisk forskrift A nr. 6 af 26. august 1996 om åndemiddelluft om bord i skibe
1. Anvendelsesområde
Den tekniske forskrift omfatter brugen af åndemiddelluft ved arbejde der udføres om bord i skibe. Åndemiddelluft er den luft en person indånder ved anvendelse af et luftforsynet åndedrætsværn.
2. Baggrund
I den nu ophævede tekniske forskrift om skibsmalearbejde var der i afsnittet om personlige værnemidler stillet krav om, at åndemiddelluft til åndedrætsværn kun må leveres fra kompressorer godkendt af Søfartsstyrelsen. Det er imidlertid konstateret, at flere skibe har systemer der leverer luft til luftforsynet åndedrætsværn fra ikke godkendte kompressorer, såsom arbejdsluftkompressorer, startluftkompressorer m.v.
Disse systemer tillades nu anvendt, hvis bestemmelserne i den nye tekniske forskrift følges. Efterfølgende er nævnt en række forhold ved anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn.
3. Sundhedsmæssig baggrund
Ved anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn trækker personen vejret i den luft der tilføres. Luften skal derfor være af en sådan kvalitet, at brugeren ikke bliver udsat for unødige påvirkninger ved anvendelse af åndedrætsværnet.
Det er vigtigt at personer, der anvender luftforsynet åndedrætsværn får tilført ren luft
- uden variationer i kvaliteten med hensyn til indhold og temperatur,
- med sikkerhed for forsyning,
- samt egnet til indånding fra fordelingssystemet ved selve udtaget for åndemiddelluft.
Forurenet åndemiddelluft kan bl.a. give hoste, hovedpine, eksem, allergi, infektion og gener i luftvejssystemet samt anden utilpashed. En for lav fugtighed i luften kan udtørre slimhinderne.
Forurening af åndemiddelluften kan fx være
- carbondioxid (CO2) og carbonmonooxid (CO) kan stamme fra overophede kompressorcylindre ved forbrænding af smøreolie,
- nitrøse gasser fremkommer ved spaltning af luftens nitrogen ved høje temperaturer,
- olieaerosoler kan stamme fra smøreolie,
- støv og andre faste partikler kan komme fra filtermaterialer og fra rust i rørledninger,
- kondensvand kan aflejres i tanke og beholdere sammen med diverse oliepartikler fra kompressorene. Dette kan medføre vækst af sundhedsskadelige mikroorganismer.
Endvidere skal det sikres, at der er den fornødne forsyningsikkerhed med hensyn til åndemiddeluft under hensyn til arbejdets omfang, art, arbejdsstedet samt det anvendte åndedrætsværn.
4. Åndemiddellufts renhed
Sammensætningen af åndemiddelluft anvendt ved atmosfæretryk må ikke overstige de i forskiftens angivne værdier
Endvidere skal der tages hensyn til indholdet af
- støvpartikler
- plast og nedbrydningsprodukter af plastmaterialer
- mikroorganismer samt nedbrydnings- og affaldsprodukter fra disse.
5. Kvaliteten af åndemiddelluft
Luftfugtighed skal være tilstede i et vist omfang for ikke at udtørre slimhinderne, men må ikke overskride den angivne værdi.
Hvis anvendelsen af luftforsynet åndedrætsværn medfører fysiske eller psykiske belastninger som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal beskæftigelsen ved det pågældende arbejde begrænses, fx ved særlige hvilepauser i det daglige arbejde og indtage nødvendig væske. Arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte person ikke overstige 6 timer pr. dag, for unge under 18 år dog 4 timer.
Temperaturen på åndemiddelluften ved masken bør ligge mellem 15 og 25 grader C eller så vidt muligt svarende til den temperatur, som omgivelserne har.
Der skal altid være en passende mængde luft til rådighed pr. bruger. Luftmængden skal tilpasses brugerens fysiske belastning og størrelse. Normalt vil 150-200 l pr. minut være passende.
Luftindtaget til kompressorer der frembringer åndemiddelluft skal være således placeret, at det er fri for forurening, af fx røg, udstødningsgasser eller skadelige dampe/aerosoler.
Ved opstart af kompressorer og inden maskerne anlægges skal rør, slanger og maske gennemblæses for at fjerne mikroorganismer i systemet.
Mindst en gang årligt skal der foretages en luftanalyse, for at kontrollere om åndemiddelluften overholder de angivne værdier ved udtagsstedet til det luftforsynede åndedrætsværn. Kopi af analyseresultaterne skal opbevares om bord og være tilgængelig for besætningen.
Ved anvendelse af filter, lufttørrer m.v. skal fabrikantens anvisning med hensyn til eftersyn og udskiftning af filtrene overholdes. Der skal forefindes dokumentation om bord for, at disse anvisninger er overholdt.
Teknisk forskrift A om åndemiddelluft om bord i skibe (* 1) (* 2)
(Meddelelser A)
I medfør af § 2, stk. 5, § 4, § 5, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 fastsættes
Anvendelsesområde