Legislator Case Law & Legislation
B19961001205 DK

Teknisk forskrift om ændring af teknisk forskrift for oppustelige redningsflåder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 10012 Historic

§ 1

I teknisk forskrift af 7. juni 1991 for oppustelige redningsflåder, som ændret ved teknisk forskrift nr. 9 af 6. august 1993, foretages følgende ændringer

1. I bilagets indholdsfortegnelse, side 6, indsættes som nyt punkt sidst i fortegnelsen: "Tillæg 4. Specifikation for oppustelige redningsflåder til udlejningsfartøjer".

2. Sidst i bilaget til forskriften indsættes som nyt tillæg 4

"Tillæg 4

Oppustelige redningsflåder til udlejningsfartøjer

Hvor Søfartsstyrelsen foreskriver en redningsflåde til brug i udlejningsfartøjer, skal redningsflåden opfylde bestemmelserne i teknisk forskrift for oppustelige redningsflåder, dog kan flåden modificeres i henhold til følgende

1 Flåden behøver ikke være konstrueret til en placering højere end 8 meter.

2 Flåden behøver ikke være forsynet med termisk isolering af bund og tag.

3 Udløserlinen behøver ikke være længere end 10 m.

4 Hver redningsflådes udrustning skal som minimum bestå af

1 en kastering, der kan flyde på vandet, og som er fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet,

2 en sikkerhedskniv med et skaft, der kan flyde på vandet, fastgjort til flåden med en snor og opbevaret i en lomme på redningsflåden nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til flåden,

3 et øsekar, der kan flyde på vandet,

4 to svampe,

5 et drivanker med en elastisk line, der er fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at redningsflåden vil blive holdt op mod vinden, hvor den ligger mest stabilt,

6 to pagajer, der kan flyde på vandet,

7 en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver,

8 to røde faldskærmssignaler af godkendt type,

9 tre røde håndblus af godkendt type,

10 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder,

11 en medicinkiste type CR til brug i redningsbåde og -flåder,

12 seks doser antisøsygemedicin for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage,

13 vandtætte beholdere indeholdende ialt 100 ml ferskvand for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage,

14 et rustfrit, inddelt drikkebæger,

15 søsygeposer,

16 vejledning i hvordan man holder sig i live i redningsflåden,

17 instruktion i øjeblikkelige foranstaltninger,

18 en tavle med redningssignaler på vandmodstandsdygtigt materiale,

19 et reparationssæt til reparation af lækager, og

20 en luftpumpe eller en blæsebælg."

Ændringsbekendtgørelse 1996 10012 Historic

§ 2

Forskriften træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2. Forskriften gælder ikke for skibe hjemmehørende på Grønland.

Søfartsstyrelsen, den 5. august 1996

Niels J. Bagge

/Peter Lauridsen

Ændringsbekendtgørelse 1996 10012 Historic

Teknisk forskrift om ændring af teknisk forskrift for oppustelige redningsflåder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →