Legislator Case Law & Legislation
B19961001005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber m.v. (* 1)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 1

I bekendtgørelse af 20. december 1995 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber foretages følgende ændringer

1. Efter § 53e indsættes følgende

» Kapitel 6b

Særlige bestemmelser for syge- og ulykkesforsikringer

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 2

I bekendtgørelse af 16. december 1994 om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskaber foretages følgende ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Indgår der i konsolideringen et eller flere livsforsikringsselskaber, der driver syge- og ulykkesforsikring (skadesforsikringsklasserne 1 og 2), skal syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden behandles som skadesforsikringsvirksomhed i resultatopgørelsen, jf. bilag 1. Indgår der ikke skadesforsikringsselskaber blandt de konsoliderede virksomheder og er syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden af uvæsentlig omfang, kan det forsikringstekniske resultat af syge- og ulykkesforsikringen dog opføres på en enkelt linje i resultatopgørelsen på samme måde som i de enkelte livsforsikringsselskabers årsregnskaber.«

2. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

» Stk. 6 . Forsikringsmæssige hensættelser for syge- og ulykkesforsikring i livsforsikringsselskaber skal ikke indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 2. Til det forsikringstekniske resultat af syge- og ulykkesforsikring drevet i livsforsikringsselskaber skal der i det konsoliderede regnskab overføres samme beløb i forsikringsteknisk rente, som der er overført til forsikringsteknisk rente for syge- og ulykkesforsikring i de enkelte livsforsikringsselskabers årsregnskaber.«

3. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3 . Ved fordelingen efter stk. 1 henregnes aktiver, der vedrører syge- og ulykkesforsikring drevet i livsforsikringsselskaber, til aktiver, der tilhører koncernens livsforsikringsselskaber.«

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 3

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 1996 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 1996 eller senere.

Finanstilsynet, den 12. december 1996

Peter Sylvest Larsen

/Flemming Petersen

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 53f. Selskaber, der har syge- og ulykkesforsikringer (skadesforsikringsklasserne 1 og 2) i deres forsikringsbestand, skal opføre det forsikringstekniske resultat for denne del af forsikringsvirksomheden i en særskilt hovedpost i resultatopgørelsen efter post I. Forsikringsteknisk resultat , jf. bilag 1. Posten benævnes Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring . Når denne post anvendes, benævnes post I. Forsikringsteknisk resultat : Forsikringsteknisk resultat af livsforsikring .

Stk. 2 . Posten Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring specificeres i en note på de poster og underposter, som indgår i den forsikringstekniske del af resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikringsselskaber (posterne 1-7), jf. bilag 1 til bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber. For hver post angives sammenligningstal fra året før.

Stk. 3 . Det samlede resultat af selskabets investeringsvirksomhed fordeles på de respektive poster i resultatopgørelsesskemaet i bilag 1. Under post 12. Overført investeringsafkast(-) fratrækkes årets samlede resultat af investeringsvirksomhed, jf. § 20, 2. pkt., multipliceret med forholdet mellem på den ene side summen af den gennemsnitlige størrelse af egenkapitalen i året og størrelsen af de gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., der vedrører syge- og ulykkesforsikring, og på den anden side summen af den gennemsnitlige størrelse af egenkapitalen og den gennemsnitlige størrelse af de samlede forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Dette beløb fordeles på en del, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, jf. stk. 4, og en del, der opføres under post 13. Overført investeringsafkast(+) , jf. stk. 5.

Stk. 4 . I noten efter stk. 2 benævnes den post, der svarer til post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. i resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikringsselskaber: Overført investeringsafkast . Under denne post opføres den andel af årets resultat af investeringsvirksomhed, der svarer til den andel, de gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. vedrørende syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed udgør af summen af selskabets samlede gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. og selskabets gennemsnitlige egenkapital. I tilfælde af at hensættelserne er diskonteret, foretages fradrag efter reglen i § 10, stk. 2, i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber.

Stk. 5. Under resultatopgørelsens post 13. Overført investeringsafkast(+) opføres den andel af årets resultat af investeringsvirksomhed, der svarer til den andel, som årets gennemsnitlige egenkapital udgør af summen af de samlede gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. og den gennemsnitlige egenkapital.

Stk. 6. Selskaber, der har særskilt forvaltning af de aktiver, der vedrører syge- og ulykkesforsikring, kan, uanset stk. 3 og 4, lade det faktiske afkast fra denne del af aktiverne overføre til Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring. Af den øvrige del af investeringsafkastet overføres en forholdsmæssig del til post 13. Overført investeringsafkast(+) , jf. stk. 5.

Stk. 7 . I resultatopgørelsens post 7. Forsikringsmæssige driftsomkostninger og underposterne hertil opføres den del af disse omkostninger, der vedrører livsforsikringsvirksomheden. Den del af forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden indgår i posten Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring , og opføres i noten efter stk. 2 på de respektive poster hertil i henhold til den forsikringstekniske del af resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikringsselskaber.

Stk. 8 . De relevante bestemmelser i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber finder i øvrigt anvendelse i fornødent omfang ved opgørelsen af det forsikringstekniske resultat af syge- og ulykkesforsikring og de enkelte poster i noten efter stk. 2.

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 53g. Forsikringsmæssige hensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring afgrænses og opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber. De forsikringsmæssige hensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring indgår i passivpost III. Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. , jf. bilag 2, s. 2.

Stk. 2. Præmiehensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring opføres i passivskemaet umiddelbart forud for post 5.1. Bruttolivsforsikringshensættelser , specificeret på følgende poster: Bruttopræmiehensættelser, Genforsikringsandel og Præmiehensættelser f.e.r.

Stk. 3. Erstatningshensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring indgår i passivskemaets poster hertil sammen med erstatningshensættelser vedrørende livsforsikring.

Stk. 4. Hensættelser til bonus og præmierabatter vedrørende syge- og ulykkesforsikring opføres i passivskemaet på en særskilt post umiddelbart efter post 7. Bonusudjævningshensættelser .

Stk. 5 . Udjævningshensættelser vedrørende syge- og ulykkesforsikring opføres i passivskemaet på en særskilt post umiddelbart efter posten til hensættelser for bonus og præmierabatter nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. vedrørende syge- og ulykkesforsikring opføres i passivskemaet umiddelbart efter posten til udjævningshensættelser, jf. stk. 5. Posten specificeres i en note efter reglerne i § 29, stk. 2, i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber.

Stk. 7 . Der må ikke opføres beløb vedrørende syge- og ulykkesforsikring under passivposterne 5.1. Bruttolivsforsikringshensættelser og 7. Bonusudjævningshensættelser .

Stk. 8. De samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser skal for hver enkelt post og for den hertil hørende genforsikringsandel i en note fordeles på den del, der vedrører livsforsikring og den del, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

§ 53h. Det forsikringstekniske resultat af syge- og ulykkesforsikring skal indgå blandt hovedtallene i selskabets femårsoversigt, jf. § 34, stk. 2.

Stk. 2. Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende

1) erstatningsprocent for syge- og ulykkesforsikring og

2) omkostningsprocent for syge- og ulykkesforsikring,

jf. § 35, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber.

Stk. 3. § 71, stk. 1, i bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber vedrørende afløbsresultatet finder tilsvarende anvendelse på syge- og ulykkesforsikring.

Ændringsbekendtgørelse 1996 10010 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber m.v. (* 1)

(Regnskabsmæssig behandling af syge- og ulykkesforsikring i livsforsikringsselskaber)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →