Bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinærdirektoratet (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. For autorisation, registrering, godkendelse, attestering, kontrol eller tilsyn skal der til dækning af Veterinærdirektoratets udgifter derved betales efter de i bilaget anførte satser.
Stk. 2. Virksomheder, der forarbejder animalsk affald, skal betale Veterinærdirektoratets udgifter, jf. stk. 1, efter de i bilaget anførte satser.
Stk. 3. Ved udførsel af brugte landbrugsmaskiner og -udstyr skal rekvirenten betale Veterinærdirektoratets udgifter, jf. stk. 1, efter de i bilaget anførte satser.
Stk. 4. For embedsdyrlægens kontrol og attestering i forbindelse med udstedelse af veterinærattester til brug ved privates medbringelse af hunde og katte til andre lande skal rekvirenten betale Veterinærdirektoratets udgifter, jf. stk. 1, efter de i bilaget anførte satser.
Stk. 5. For erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidig betaling opkræves et gebyr på 200 kr.
Stk. 6. Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato.
Stk. 7. Der er udpantningsret for de i stk. 5 - 6 samt de i bilaget nævnte beløb.
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1) Bekendtgørelse nr. 706 af 6. september 1993 om betaling for markedstilsyn.
2. Bekendtgørelse nr. 186 af 22. marts 1995 om gebyr for kontrol og attestering af veterinærattester i forbindelse med privates medbringelse af hunde og katte til andre lande.
3) Bekendtgørelse nr. 455 af 7. juni 1995 om betaling for tilsyn med virksomheder, der forarbejder animalsk affald.
4) Bekendtgørelse nr. 873 af 2. november 1995 om betaling for veterinærkontrol ved udførsel af brugte landbrugsmaskiner og -udstyr.
§ 3. Bekendtgørelsen gælder for Grønland kun for så vidt angår betaling for tilsyn med virksomheder, der fremstiller fiskemel og fiskeolie.
Veterinærdirektoratet, den 13. december 1996
Erik Stougaard
/ Arne Sunesen
Bilag
1. For embedsdyrlægens attestering, tilsyn eller kontrol skal der betales følgende pr. påbegyndt kvarter
1) 140 kr. på hverdage mellem kl. 6 og 17.
2) 170 kr. på hverdage mellem kl. 17 og 22.
3) 210 kr. på hverdage mellem kl. 22 og 6, på lørdage efter kl. 14 samt på søn- og helligdage.
For kontrol, der ikke kan gennemføres på grund af rekvirentens forhold, betales for 4 kvarterer.
2. Ved privates medbringelse af hund og kat til andre lande betales et gebyr på 60 kr. for Veterinærdirektoratets bekræftelse af, at dyrlægen har dansk autorisation.
3. For registrering af et anlæg, en indhegning eller en bedrift
a) Til opdræt af strudsefugle
b) Til rævehold
c) Med fjervildt
d) Med hjortedyr
betales 320 kr.
4. For tilsyn med et anlæg, en indhegning eller en bedrift
a) Til rævehold
b) Med fjervildt
c) Med hjortedyr
betales 595 kr. pr. år.
d) Til opdræt af strudsefugle
betales 1.190 kr. pr. år.
5. For ekstraordinære tilsyn med et anlæg, en indhegning eller en bedrift
a) Til opdræt af strudsefugle
b) Til rævehold
c) Med fjervildt
d) Med hjortedyr
betales 350 kr. for første påbegyndte time. For hver efterfølgende halve time betales 175 kr.
6. For autorisation, godkendelse og registrering i henhold til
a) Bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold
b) Bekendtgørelse om fremstilling af fiskemel og fiskeolie
betales 750 kr. pr. 1. påbegyndte time. For hver efterfølgende time betales pr. påbegyndt time 250 kr.
Bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinærdirektoratet (* 1)
I medfør af § 23 og § 28, stk. 3 - 5, § 28 a, § 28 b, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, § 18, stk. 4, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 28 juni 1990 som ændret ved lov nr. 117 af 16. marts 1994, § 9 i lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser, § 8 i lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve, § 19 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven), § 14 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, § 24, stk. 1, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), § 20 l, stk. 4, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 samt i medfør af tekstanmærkning nr. 59 ad § 24 på Finansloven for finansåret 1997 og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren, fastsættes
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 85/73/EØF om finansieringen af veterinærundersøgelse og -kontrol af produkter af animalsk oprindelse, EF-Tidende L 32 s. 14 1985, som senest ændret ved Rådets direktiv 96/43 om ændring og kodifikation af direktiv 85/73 med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol af levende dyr og visse animalske produkter, EF-Tidende L 162 s. 1 1996.