Legislator Case Law & Legislation
B19960118605 DK

Bekendtgørelse om revision ved Den frie Lærerskole

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1996 1186 Historic

§ 1. Revisionen af Den frie Lærerskoles regnskaber og indberetninger af antal af årsstuderende til brug for udbetaling af statstilskud samt andre oplysninger, hvor revisorerklæring er særskilt foreskrevet, varetages af en registreret eller statsautoriseret revisor valgt af skolens ansvarlige ledelse i overensstemmelse med den godkendte fundats for Den frie Lærerskole, jf. § 29 i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., idet endnu en revisor kan medvirke i overensstemmelse med fundatsen.

Bekendtgørelse 1996 1186 Historic

§ 2. Ved revisionen finder §§ 2 - 8 i bekendtgørelse om institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og det tilknyttede bilag tilsvarende anvendelse. Bestemmelser vedrørende brug af fælles administrative systemer og indsendelse til Rigsrevisionen finder dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Bestyrelsens opgaver og funktioner efter den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 1, varetages for Den frie Lærerskole af den ansvarlige ledelse i overensstemmelse med den godkendte fundats for Den frie Lærerskole.

Bekendtgørelse 1996 1186 Historic

§ 3. Efter revisionen af hvert regnskabsår sender Den frie Lærerskole inden tre måneder efter regnskabsårets afslutning genpart af revisionsprotokollaterne og herunder revisors beretning til Undervisningsministeriet sammen med det af bestyrelsen godkendte og af revisor påtegnede årsregnskab.

Bekendtgørelse 1996 1186 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Undervisningsministeriet, den 16. december 1996

P. m. v.

Torben Kornbech Rasmussen

/ Erik A. Larsen

Bekendtgørelse 1996 1186 Historic

Bekendtgørelse om revision ved Den frie Lærerskole

I medfør af § 24, stk. 3, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og efter forhandling med rigsrevisor, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →