Legislator Case Law & Legislation
B19960116005 DK

Bekendtgørelse om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer efter § 2 i lov om almene boliger m.v. Ved selvejende institutioner forstås i denne bekendtgørelse

1) Selvejende ungdomsboliginstitutioner indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivning.

2) Kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, men som er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

3) Selvejende ældreboliginstitutioner indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v. eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Selvejende institutioner indeholdende lette kollektivboliger opført med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 2. Beslutning om omdannelse træffes af institutionens bestyrelse. Ved beslutningen fastlægges, om institutionen skal omdannes til

1) en afdeling under en eksisterende almen boligorganisation,

2) en selvstændig almen boligorganisation med afdelinger, eller

3) en almen datterorganisation med afdelinger under en eksisterende almen forretningsførerorganisation.

Stk. 2. Det er en forudsætning for omdannelse efter stk. 1, nr. 1 og 3, at omdannelsen er godkendt af den almene boligorganisation.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 3. Institutionens bestyrelse anmoder Landsbyggefonden om at foretage en vurdering af driftsøkonomien i institutionen.

Stk. 2. Landsbyggefondens vurdering foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger og vil særligt omfatte en vurdering af balancen i institutionens budget og regnskab ved en opstilling efter reglerne for almene boligorganisationer.

Stk. 3. Landsbyggefondens vurdering er alene af vejledende karakter og vil ikke kunne danne grundlag for en eventuel senere ansøgning om driftsstøtte fra fonden.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 4. Kommunalbestyrelsen i den selvejende institutions beliggenhedskommune godkender omdannelsen af institutionen. Ansøgning om godkendelse af omdannelsen indsendes af institutionens bestyrelse til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved indsendelse af ansøgningen skal bestemmelserne i § 2, stk. 2, og § 3 være opfyldt. Ansøgningen skal være bilagt

1) en vurdering af institutionens økonomi fra Landsbyggefonden efter § 3, samt

2) fornøden godkendelse efter § 2, stk. 2.

Stk. 3. Omdannelsen skal godkendes, med mindre særlige hensyn taler imod. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele afslag alene med henvisning til institutionens økonomi. I godkendelsen fastlægges den dato, omdannelsen træder i kraft. Godkendelsen kan ikke meddeles med tilbagevirkende kraft.

Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens godkendelse meddeles samtidig på vegne af Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning), at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte, herunder offentlige lånegarantier, på uændrede vilkår overføres til den almene boligafdeling.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter godkendelse af omdannelsen til Bygge- og Boligstyrelsen, Hypotekbanken, Landsbyggefonden, realkreditinstitutterne og Byggeskadefonden. Indberetning til Byggeskadefonden skal dog kun foretages, hvis institutionen er opført med tilsagn efter den 30. juni 1986.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 5. Institutionen kan påbegynde den organisatoriske omdannelsesproces efter §§ 6 eller 7, når der foreligger en godkendelse fra kommunalbestyrelsen efter § 4. Processen kan dog også iværksættes under forudsætning af en efterfølgende godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Omdannelsesprocessen skal være tilendebragt senest 3 måneder efter, at omdannelsen træder i kraft, jf. § 4, stk. 3.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 6. Ved omdannelse til en afdeling under en eksisterende almen boligorganisation, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, tager den almene boligorganisations bestyrelse initiativ til afholdelse af afdelingsmøde. Dagsordenen for mødet skal omfatte valg af afdelingsbestyrelse samt - såfremt den øverste myndighed er et repræsentantskab - valg af det i boligorganisationens vedtægter fastlagte antal repræsentanter til boligorganisationens repræsentantskab.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 7. Ved omdannelse til en selvstændig almen boligorganisation med afdelinger, herunder en datterorganisation af en almen forretningsførerorganisation, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, godkender institutionens bestyrelse nye vedtægter for boligorganisationen.

Stk. 2. Institutionens bestyrelse tager initiativ til afholdelse af afdelingsmøde. Dagsordenen for mødet skal omfatte valg af boligorganisationens repræsentantskab, jf. dog stk. 3, vedrørende almene andelsboligorganisationer.

Stk. 3. Det efter stk. 2, valgte repræsentantskab vælger det i vedtægterne fastlagte antal bestyrelsesmedlemmer. Hvor øverste myndighed i en almen andelsboligorganisation er en generalforsamling, foretages valget af bestyrelsesmedlemmer dog af afdelingsmødet.

Stk. 4. Indtil valget af organisationsbestyrelse efter stk. 3, der skal foretages senest 3 måneder efter omdannelsens ikrafttrædelse, jf. § 5, stk. 2, varetages den daglige drift af institutionens bestyrelse.

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 16. december 1996

Rud Werborg

/ Vibeke Køie

Bekendtgørelse 1996 1160 Historic

Bekendtgørelse om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer

I medfør af §§ 32 og 184 i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., fastsættes efter bemyndigelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →