Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om chaufføruddannelsen
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 737 af 10. september 1993 om chaufføruddannelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 909 af 30. november 1995 og bekendtgørelse nr. 812 af 10. september 1996, foretages følgende ændringer
1. § 4, stk. 1, affattes således
» § 4. Uddannelsen varer 3 år. Uddannelsen begyndes med 2. skoleperiode på 20 uger eller med en praktikperiode på maksimalt 6 måneder.«.
2. § 9, stk. 1, affattes således
» § 9. Undervisningen omfatter følgende grundfag
1) Dansk, niveau F.
2) Fremmedsprog, niveau F.
3) Naturfag, niveau F.
4) Samfundsfag, niveau E.
5) Førstehjælp og brandbekæmpelse.
6) Informationsteknologi, niveau F - 2 uger.
7) Miljø.
8) Økonomi.
9) Sundhed.«.
3. I § 9, indsættes som stk. 3
»Stk. 3. På 2. skoleperiode undervises i følgende grundfag
Dele af Samfundsfag.
Førstehjælp og brandbekæmpelse.
Dele af Informationsteknologi.
Dansk.
Naturfag.
Miljø.«.
4. § 10, nr. 11, affattes således
»11) Farligt gods
- eleven kan medvirke ved emballering, korrekt oplagring og forsendelse af farlige stoffer, samt afmærkning, håndtering, stuvning og sikring af farligt gods.
Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge.«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997 og har virkning for uddannelsesaftaler, hvis aftalte uddannelsesperiode påbegyndes efter denne dato.
Stk. 2. Elever, der inden den 15. august 1996 er begyndt på 2. skoleperiode i umiddelbar forlængelse af 1. skoleperiode, kan efter eget valg få medregnet 1. skoleperiode i uddannelsestiden.
Stk. 3. Andre elever end de af stk. 1 omfattede kan, såfremt eleven og praktikvirksomheden inden den 1. april 1997 tilkendegiver dette over for den skole, på hvilken eleven er optaget, afslutte uddannelsen efter reglerne som ændret ved denne bekendtgørelse. Skolen fastsætter i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsregler herfor.
Undervisningsministeriet, den 13. december 1996
Ole Vig Jensen
/ Finn Møller Larsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om chaufføruddannelsen