Legislator Case Law & Legislation
B19960114705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 1147 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 459 af 9. juni 1995 om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1004 af 29. november 1996, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 2, 3. punktum, affattes således

»For arealer med andre afgrøder skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til efter tidspunktet for foderafgrødens høst.«

2. § 6 affattes således

»§ 6. Præmie for tyre ydes til de producenter, der senest har opfedet tyren i 2 måneder inden levering til slagtning på et autoriseret eller et godkendt slagteri eller inden forsendelse eller udførsel.

Stk. 2. Præmie for stude ydes til de producenter, der senest har opfedet studen i enten 2 måneder (en præmie) eller i 4 måneder fra dyrets 20. til og med 23. levemåned (to præmier) inden levering til slagtning på et autoriseret eller godkendt slagteri eller inden forsendelse eller udførsel.

Stk. 3. Der anvendes ikke et nationalt administrativt dokument i Danmark.«

3. § 7 affattes således

»§ 7. Producenter, der er tilmeldt præmieordningen i et kalenderår, er automatisk tilmeldt ordningen i det efterfølgende kalenderår.

Stk. 2. Producenter, der ønsker at tilmelde sig præmieordningen, skal i EU-direktoratet tilmelde sig ordningen på et særligt skema.

Stk. 3. Producenter, der ikke længere ønsker at være tilmeldt præmieordningen, skal skriftligt framelde sig ordningen i EU-direktoratet. Denne framelding har virkning fra det førstkommende årsskifte.«

4. § 8 affattes således

»§ 8. Ansøgning om præmie for tyre, der slagtes, inden dyret er 24 måneder, sker

1) for tyre, som er mærket med den præmieberettigede producents CHR-nummer, ved levering af dyret, og

2) for tyre, som er mærket med en anden producents CHR-nummer, ved levering af dyret ledsaget af en producenterklæring/ansøgning.

Stk. 2. Ansøgning om præmie for tyre, der slagtes, når dyret er 24 måneder eller ældre, sker ved levering af dyret ledsaget af en særlig ansøgning.«

5. § 8 a affattes således

»§ 8 a. Ansøgning om en præmie for stude, der slagtes, inden dyret er 23 måneder, sker

1) for stude, som er mærket med den præmieberettigede producents CHR-nummer, ved levering af dyret, og

2) for stude, som er mærket med en anden producents CHR-nummer, ved levering af dyret ledsaget af en producenterklæring/ansøgning.

Stk. 2. Ansøgning om en eller to præmier for stude, der slagtes, når dyret er 23 måneder eller ældre sker ved levering af dyret ledsaget af en særlig ansøgning.«

6. § 11 affattes således

»§ 11. Skemaer til brug for den i § 7, stk. 2, nævnte tilmelding samt de i §§ 8, 8 a og 9 nævnte ansøgninger kan fås ved henvendelse til EU-direktoratet eller slagteriet for så vidt angår §§ 8 og 8 a.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i §§ 8 og 8 a kan ansøgningen, hvis det ikke er muligt at fremlægge den på leveringstidspunktet, indsendes til slagteriet efterfølgende, således at ansøgningen er slagteriet i hænde senest om fredagen i ugen efter slagteugen.«

7. § 12 affattes således

»§ 12. Slagteriet skal dagligt registrere slagtningerne af tyre og stude, der har en slagtet vægt på mindst 200 kg. Registreringerne skal omfatte slagtenummer, dyrets CKR-nummer, producentens CHR-nummer, slagtet vægt og køn.

Stk. 2. Slagteriet skal hver uge indberette de foretagne registreringer til EU-direktoratet. Indberetningerne må kun indeholde oplysninger vedrørende et kalenderår. Såfremt en uges slagtninger er omfattet af to kalenderår, skal slagteriet foretage to særskilte indberetninger.

Stk. 3. Det påhviler slagteriet at opbevare samtlige originale fortegnelser over de i stk. 1 nævnte registreringer og de i § 8, stk. 1 og § 8 a, stk. 1 nævnte producenterklæringer og ansøgninger i 5 år fra slagtningen af dyrene. Ligeledes skal slagteriet opbevare kopier af de i § 8, stk. 2 og § 8 a, stk. 2 nævnte ansøgninger i 5 år fra slagtningen af dyrene.

Stk. 4. Kontrol med, at dyrene opfylder krav om køn og vægt for modtagelse af præmie, foretages af Klassificeringsudvalget for Kvæg og Får på slagterier tilmeldt klassificeringsordningen og på øvrige slagterier af veterinærkontrollen.«

8. § 15, stk. 3 ophæves.

9. § 17 ophæves.

Ændringsbekendtgørelse 1996 1147 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 13. december 1996

Henrik Dam Kristensen

/ Ove Mulvad

Ændringsbekendtgørelse 1996 1147 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →