Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgifter ved Veterinærdirektoratets kontrol med kødvirksomheder(* 1)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1172 af 21. december 1995 om afgifter ved Veterinærdirektoratets kontrol med kødvirksomheder foretages følgende ændringer
1. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således
»I medfør af § 24, stk. 1 og 3, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød, som ændret ved lov nr. 481 af 12. juni 1996 og § 20 l, stk. 4 og 6, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995, fastsættes:».
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.
»Stk. 4. For virksomheder med fastansat overdyrlæge eller afdelingsdyrlæge uden privat pensionsordning betales til dæknng af pensionsforpligtelser en afgift beregnet på grundlag af den pensionsgivende løn, der vedrører dette personale.«.
3. I § 3 indsættes efter »det forudgående år.«: »Dog anvendes for 1995-1998 gennemsnittet af de omregningskurser, der er således offentliggjort for de sidste tre års vedkommende.«.
4. I bilag 1 udgår nr. 2.
5. I bilag 2, nr. 1, litra a, ændres
»- Voksent kvæg: 4,75 ECU/dyr.«
til
»- Voksent kvæg: 4,5 ECU/dyr.«.
6. I bilag 2, nr. 1, litra c, ændres
»Svin: 1,30 ECU/dyr«
til
»Svindekød: slagtekroppe af en vægt på
- under 25 kg: 0,5 ECU/dyr
- 25 kg og derover: 1,30 ECU/dyr«.
7. I bilag 2, nr. 1, indsættes efter litra e
»f) kaninkød og kød af fjervildt og hårvildt
- for kaniner, fjervildt og småhårvildt
0,03 ECU/dyr.
- for vildsvin beløbene i litra c) forhøjet med udgifterne til trikinkontrol, hvis beløbene er utilstrækkelige til at dække denne undersøgelse.
- for drøvtyggere: beløbene i litra d).«.
8. I bilag 2, nr. 1, udgår hele afsnittet, der begynder med: »Den del, der«.
9. I bilag 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nr
4. Til dækning af kontrol for restkoncentrationer opkræves 1,35 ECU/ton slagtet kød.'.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997. Bestemmelserne i bilag 2, nr. 1, litra f), har dog først virkning for kontrol udført fra den 1. juli 1997.
Veterinærdirektoratet, den 13. december 1996
P.V.V.
Kristian Hermansen
/ Per A. Hansen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgifter ved Veterinærdirektoratets kontrol med kødvirksomheder(* 1)
(* 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv 85/73/EØF som ændret og kodificeret ved Rådets direktiv 94/43/EF, EF-Tidende 1996, L 162, s. 1.