Legislator Case Law & Legislation
B19960100905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 1009 Historic

§ 1

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 347 af 31. maj 1995 om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge som ændret ved bekendtgørelse nr. 953 af 8. december 1995 foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, affattes således

»§ 2. Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af betalingen efter § 1, stk. 1, beslutte

1) at kontingentet varierer med barnets/den unges alder eller klassetrin, og

2) at der ikke skal betales kontingent for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.«

2. § 4 affattes således

»§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betaling af kontingent, jf. § 1, stk. 1 , når forældrene godtgør, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb

Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Under 100.301 kr. 0 100.301 kr. - 101.408 kr. 5 101.409 kr. - 205.600 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver 1.108 kr.'s indtægts- stigning 205.601 kr. eller derover 100

Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Stk. 2. Medfører beregningen efter stk. 1, at der sker fuld fritagelse for betaling af kontingent, skal der ligeledes ske fuld fritagelse for betaling af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, jf. § 1, stk. 3. Delvis fritagelse for betaling af kontingent medfører, at der opkræves 50 pct. af betalingen for udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og forplejning, som fastsat af kommunalbestyrelsen efter § 1, stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling efter stk. 1 og 2, men hvor deltagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betalingen, jf. § 1, stk. 1 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i tilbuddet.«

Ændringsbekendtgørelse 1996 1009 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Socialministeriet, den 28. november 1996

Karen Jespersen

/ Anders Lynge Madsen

Ændringsbekendtgørelse 1996 1009 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →