Legislator Case Law & Legislation
B19960097605 DK

Bekendtgørelse om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1996 976 Historic

§ 1. Afgiften for standsnings- og parkeringsforseelser efter færdselslovens § 121, stk. 1, er 440 kr.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Bekendtgørelse 1996 976 Historic

§ 2. Afgiften skal betales inden 10 dage fra den dag, den pålægges. Søges afgiften inddrevet hos ejeren (brugeren) i medfør af færdselslovens § 121, stk. 4, 2. pkt., gives der den pågældende en frist for afgiftens betaling på mindst 10 dage fra den dag, hvor afgiftskravet er meddelt denne.

Stk. 2. Er såvel føreren som det motordrevne køretøj hjemmehørende i udlandet, kan politiet opkræve afgiften på stedet.

Bekendtgørelse 1996 976 Historic

§ 3. Centralregisteret for parkeringsafgifter foretager opkrævning og regnskabsførelse for standsnings- og parkeringsafgifter.

Bekendtgørelse 1996 976 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det i § 1, stk. 2, nævnte beløb reguleres første gang med virkning fra den 1. januar 1998.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 144 af 11. marts 1991 om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 1. juni 1992, ophæves.

Trafikministeriet, den 20. november 1996

Jan Trøjborg

/ Vibeke Riber von Stemann

Bekendtgørelse 1996 976 Historic

Bekendtgørelse om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser

I medfør af § 121, stk. 5, § 124 q og § 124 r i færdselsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret ved

lov nr. 1123 af 20. december 1995, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →