Bekendtgørelse om dansk bareboatregistrering (midlertidigt flagskifte for danske skibe)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Et skib, der er optaget i Skibsregistret eller i Dansk Internationalt Skibsregister, der bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan alene skifte flag til et andet land, når følgende betingelser er opfyldt
1) Landet skal have ratificeret
a) SOLAS (Konventionen som sikkerhed for menneskeliv til søs), 1974,
b) MARPOL (Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe), 1973/78,
c) STCW (Konventionen om minimumsuddannelse og om vagthold på skibe), 1978,
d) Lastelinjekonventionen, 1966,
e) ILO-Konventionerne nr. 87 angående foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og nr. 147 om minimumsnormer i handelsskibe.
2) Landet skal være optaget på den i stk. 2 nævnte liste.
Stk. 2. Skibsregistret udarbejder efter samråd med Skibstilsynsrådet en liste over, hvilke landes flag der vil kunne accepteres ved bareboatregistrering. Listen offentliggøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.
§ 2. Bestemmelserne i § 1, finder ikke anvendelse, hvis skibet skal optages i et land, der er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996.
Søfartsstyrelsen, den 16. oktober 1996
Hans Christensen
/ Ole Brocks
Bekendtgørelse om dansk bareboatregistrering
(midlertidigt flagskifte for danske skibe)
I medfør af § 11 c, stk. 5, i lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 464 af 12. juni 1996, og § 30 c, stk. 5, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, som senest ændret ved lov nr. 464 af 12. juni 1996 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995, fastsættes
Ingen