Legislator Case Law & Legislation
B19960076005 DK

Bekendtgørelse om den skattemæssige behandling af supplerende stipendier til Ph.D.-studerende

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1996 760 Valid

§ 1

Et supplerende stipendium, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 53 a, stk. 1-2, der efter skattetræk er indbetalt til Told- og Skattestyrelsen, og knytter sig til rejseudgifter godskrevet en Ph.D.-studerende for perioden 1. januar 1995 - 1. september 1996, godskrives som frivillig indbetalt skat efter reglerne i §§ 2 og 3.

Bekendtgørelse 1996 760 Valid

§ 2

I det omfang et supplerende stipendium knytter sig til rejseudgifter, der er godskrevet en Ph.D.-studerende i perioden 1. januar - 31. december 1995, skal det til Told- og Skattestyrelsen indbetalte nettobeløb indgå som frivillig betalt skat for indkomståret 1995, uanset fristerne i kildeskattelovens § 59. Dette gælder dog kun, hvis de godskrevne rejseudgifter ikke tidligere har været selvangivet. Det er endvidere en betingelse såvel, at beløbet er indbetalt senest den 1. oktober 1996, samt at der senest i forbindelse med indbetalingen gives oplysning til Told- og Skattestyrelsen om størrelsen af det indbetalte nettobeløb, om grundlaget for det stipendium, der er givet, og om den studerendes personnummer. Stipendiegivers oplysning om de tilskud til rejseudgifter, der tidligere er givet, samt indbetalingerne, skal specificeres på indkomstårene 1995 og 1996 for hver enkelt stipendiemodtager, og skal afgives på maskinlæsbart medium. Er disse betingelser ikke opfyldt, gælder reglen i kildeskattelovens § 59.

Stk. 2. Hvis en indbetaling som nævnt i stk. 1 er sket senest den 1. oktober 1996, dateres betalingen som modtaget d. 15. februar 1996. I det omfang det indbetalte beløb kommer til udbetaling som overskydende skat for indkomståret 1995, beregnes der ikke godtgørelse i henhold til kildeskattelovens § 62.

Bekendtgørelse 1996 760 Valid

§ 3

I det omfang et supplerende stipendium knytter sig til rejseudgifter, der er godskrevet en Ph.D.-studerende i perioden 1. januar - 1. september 1996 skal det til Told- og Skattestyrelsen indbetalte nettobeløb indgå som frivillig betalt skat for indkomståret 1996 med respekt af de i kildeskattelovens § 59 gældende frister.

Bekendtgørelse 1996 760 Valid

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1996.

Skatteministeriet, den 20. august 1996

Carsten Koch

/ Kaj Lotz

Bekendtgørelse 1996 760 Valid

Bekendtgørelse om den skattemæssige behandling af supplerende stipendier til Ph.D.-studerende

I medfør af § 2, stk. 4 i lov nr. 322 af 29. april 1996 om ændring

af lov om statens uddannelsesstøtte, fastsættes efter drøftelse med

undervisningsministeren følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →