Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statstilskud til hjemmeservice
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 305 af 27. april 1994 om statstilskud til hjemmeservice foretages følgende ændringer
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 9 som nyt nr. 10
»10) arbejde, der udføres af en hjemmeservicevirksomhed som led i kommunalt visiteret hjemmehjælp«.
2. I § 3, indsættes som nyt stk. 4
»Stk. 4. Forsøg med privat medproduktion på hjemmehjælpsområdet, der er godkendt inden den 24. august 1996 i Socialministeriet, og som er igangsat inden dette tidspunkt, er undtaget bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 10, frem til 1. januar 1997. Disse forsøgsordninger må dog ikke udvides med brug af statstilskud til hjemmeservice. Der skal udarbejdes en konkret plan for afvikling af brug af statstilskud til hjemmeservice i forsøgene. Planen skal indebære, at der straks kan igangsættes en gradvis afvikling, så brug af statstilskud til hjemmeservice i forsøgene er fuldt afviklet senest den 1. januar 1997.«.
3. § 4, stk. 2 affattes således
»Stk. 2. En virksomhed kan optages under hjemmeserviceordningen, hvis virksomhedens ejer ikke modtager etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om kommunal aktivering. En virksomhed, hvor virksomhedens ejer modtager etableringsydelse eller igangsætningsydelse, kan dog optages under hjemmeserviceordningen, hvis ansøgningen om etableringsydelse eller igangsætningsydelse er indgivet før den 2. maj 1996.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. august 1996.
Erhvervsfremme Styrelsen, den 28. juni 1996
Elisabeth Gruner
/ Henrik Hochreuter
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statstilskud til hjemmeservice
Ingen