Legislator Case Law & Legislation
B19960070905 DK

Bekendtgørelse om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (* 1)

41 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (41)

Bilag 1 Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 1 § 1. Denne bekendtgørelse fastsætter Kapitel 2 Definitioner Kapitel 2 § 2. Ved tv-transmission forstås udsendelse til almenheden af tv-programmer ved hjælp af radioanlæg samt fordeling af tv-programmer i kabel-tv-anlæg. Kapitel 3 Transmissionsstandarder for kabel-, satellit-, Kapitel 3 § 3. Indehavere af tilladelse til transmission til almenheden af tv-programmer ved hjælp af radioanlæg samt ejere og operatører af kabel-tv-anlæg skal Kapitel 4 Transmission af tv-udsendelser via fuldt ud digitale net, der er Kapitel 4 § 4. Operatører af fuldt ud digitale net, der er åbne for offentligheden til fremføring af tv-udsendelser, skal sikre, at sådanne net er i stand til a Kapitel 5 Teknisk indretning af tv-apparater, digitale dekodere og Kapitel 5 § 5. Fabrikanter af tv-apparater og digitale dekodere og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller sådant udstyr til rådighed skal i forb Kapitel 6 Krav til operatører af betalings-tv-tjenester Kapitel 6 § 6. Operatører af betalings-tv-tjenester skal sikre, at deres adgangsstyringssystem er indrettet, så der uden urimelige omkostninger kan foretages ad Kapitel 7 Vilkår for overdragelse af brugsret til patent Kapitel 7 § 7. Såfremt indehaveren af et patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og -produkter hertil overdrager brugsretten til producenter a Kapitel 8 Viderefordeling af tv-udsendelser i kabel-tv-anlæg Kapitel 8 § 8. Ejere og operatører af kabel-tv-anlæg skal sikre, at viderefordeling af bredskærms-tv-transmissioner i kabel-tv-anlægget sker i bredskærmsformat. Kapitel 9 Tilsyn og kontrol Kapitel 9 § 9. Telestyrelsen foretager tilsyn og kontrol med overholdelsen af følgende bestemmelser Kapitel 10 Gebyrer i forbindelse med tilsyn og kontrol Kapitel 10 § 10. Forskningsministeriet fastsætter gebyrer til dækning af Telestyrelsens udgifter i forbindelse med kontrol m.v. Kapitel 11 Straffebestemmelser Kapitel 11 § 11. Med bøde straffes den, der Kapitel 12 Klage Kapitel 12 Kapitel 13 Ikrafttræden Kapitel 13 § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. august 1996. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (41 Articles)

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Bilag 1

Standarder for transmission af tv-signaler

1. Ikke fuldt ud digital tv-transmission i bredskærmsformat baseret på 625 billedlinier

1.1 D2-MAC standarden: ETS 300 250.

1.2 Alternativt til D2-MAC standarden kan anvendes en transmissionsstandard i bredskærmsformat, som er kompatibel med standarderne PAL eller SECAM.

2. Ikke fuldt ud digital tv-transmission baseret på 1250 billedlinier

HD-MAC standarden: ETS 300 352.

3. Digital tv-transmission

1) kabelbaseret tv-transmission: ETS 300 429

2) satellitbaseret tv-transmission: ETS 300 421

3) jordbaseret tv-transmission: (prETS 300 744)

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

1) Krav til indehavere af tilladelse til transmission til almenheden af tv-programmer ved hjælp af radioanlæg samt ejere og operatører af kabel-tv-anlæg om anvendelse af bestemte standarder ved tv-transmission, jf. § 3.

2) Krav til operatører af offentlige digitale net i forbindelse med fremføring af tv-programmer via sådanne net, jf. § 4.

3) Krav til den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere. Kravene er rettet mod fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller sådant udstyr til rådighed, jf. § 5.

4) Krav til operatører af betalings-tv-tjenester, jf. § 6.

5) Vilkår for overdragelse af brugsretten til patent eller varemærke vedrørende adgangs- styringssystemer og -produkter hertil. Vilkårene er rettet mod indehavere af patenter eller varemærke for sådanne systemer eller produkter, jf. § 7.

6) Krav til ejere og operatører af kabel-tv-anlæg i forbindelse med viderefordeling af bredskærms-tv-udsendelser i kabel-tv-anlæg, jf. § 8.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 2. Ved tv-transmission forstås udsendelse til almenheden af tv-programmer ved hjælp af radioanlæg samt fordeling af tv-programmer i kabel-tv-anlæg.

Stk. 2. Ved et transmissionssystem forstås et system, der omfatter følgende elementer: Behandling af programsignaler (kildekodning af videosignaler, multipleksering af signaler) og tilpasning til transmissionsmedier (kanalkodning, modulation og eventuelt energidispersion).

Stk. 3. Ved tv-sendestandarder forstås de tekniske specifikationer, der fastlægger udformningen af det elektriske signal, der bærer informationen om tv-billedet og -lyden.

Stk. 4. Ved en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation forstås en europæisk organisation, der blandt EU-medlemsstaterne har opnået bred anerkendelse som værende kompetent til at fastsætte standarder på det område, standarden vedrører. Udarbejdelse og administration af standarder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, varetages af ETSI (European Telecommunications Standardizations Institute) for så vidt angår transmissionssystemer og af CENELEC (Comite Europeen de Normalisation Electrotechnique) for så vidt angår tv-apparater.

Stk. 5. Ved kabel-tv-anlæg forstås

1) Overordnede bredbåndsnet, der fremfører tv-programmer til fællesantenneanlæg.

2) Fællesantenneanlæg med mere end 50.000 tilsluttede husstande.

Stk. 6. Ved overordnede bredbåndsnet forstås transmissionsanlæg baseret på bredbåndskabler (koaksialkabler, lyslederkabler o.l.) samt radioanlæg, der anvendes til fremføring af tv-programmer til fællesantenneanlæg.

Stk. 7. Ved fællesantenneanlæg forstås de anlæg til modtagning og fordeling af tv-signaler, som i bestemmelser fastsat i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed defineres som fællesantenneanlæg.

Stk. 8. Ved bredskærmsformat forstås et tv-billedformat, hvor forholdet mellem tv-billedets bredde og højde er 16:9.

Stk. 9. Ved bredskærms-tv-transmission forstås tv-transmission, der muliggør, at et tv-apparat indrettet til 16:9 billedformatet, der modtager en sådan transmission, kan vise et billede, som fylder hele skærmen, og som har fuld billedskarphed. Ved fuld billedskarphed forstås, at billedet gengives med fuld vertikal opløsning.

Stk. 10. Ved betalings-tv forstås en tv-tjeneste, hvor tv-programmerne sendes i krypteret form, og hvor betaling er en betingelse for, at disse tv-programmer ved modtagelsen kan dekrypteres og gengives af et tv-apparat.

Stk. 11. Ved kryptering af tv-signaler forstås den kodningsproces tv-signalet gennemgår, inden det udsendes, så signalet kun ved anvendelse af dekoder kan gengives af et tv-apparat.

Stk. 12. Ved dekoder forstås et apparat, der foretager dekrypteringen af et krypteret tv-signal, dvs. ændrer signalet, så det kan gengives af et tv-apparat.

Stk. 13. Ved adgangsstyring forstås et system, der benyttes til at åbne og lukke for dekoderen.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 3

Transmissionsstandarder for kabel-, satellit-,

eller jordbaseret tv-transmission

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 3. Indehavere af tilladelse til transmission til almenheden af tv-programmer ved hjælp af radioanlæg samt ejere og operatører af kabel-tv-anlæg skal

1) Ved ikke fuldt ud digital tv-transmission i bredskærmsformat baseret på 625 billedlinier anvende D2-MAC-standarden eller en transmissionsstandard i bredskærmsformat, som er kompatibel med standarderne PAL eller SECAM.

2) Ved ikke fuldt ud digital tv-transmission baseret på 1250 billedlinier anvende HD-MAC-standarden.

3) Ved digital tv-transmission anvendes et transmissionssystem, som er standardiseret af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. Denne bestemmelse gælder uanset billedformat.

Stk. 2. En oversigt over de transmissionsstandarder, der kan anvendes ved tv-transmission i bredskærmsformat eller ved digital transmission, findes i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Telestyrelsen bemyndiges til at ændre bilag 1, så dette er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 4

Transmission af tv-udsendelser via fuldt ud digitale net, der er

åbne for offentligheden

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 4. Operatører af fuldt ud digitale net, der er åbne for offentligheden til fremføring af tv-udsendelser, skal sikre, at sådanne net er i stand til at fremføre tv-udsendelser i bredskærmsformat.

Stk. 2. Et net anses for åbent for offentligheden, når det er muligt for enhver at leje eller på anden vis få stillet transmissionskapacitet til fremføring af tv-udsendelser til rådighed.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 5

Teknisk indretning af tv-apparater, digitale dekodere og

adgangsstyringssystemer

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 5. Fabrikanter af tv-apparater og digitale dekodere og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller sådant udstyr til rådighed skal i forbindelse hermed sikre følgende

1) Tv-apparater med en synlig skærmdiagonal over 42 cm skal være udstyret med mindst eet stik med en standardiseret grænseflade, der er fastlagt af en anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. Stikket skal være indrettet, så det er enkelt at tilslutte eksternt udstyr, navnlig supplerende dekoderudstyr og digitalt modtageudstyr.

2) Digitale dekodere skal kunne dekryptere tv-signaler, der er krypteret ved anvendelse af en fælles europæisk krypteringsalgoritme, som administreres af en anerkendt europæisk standardiseringsorgaisation.

3) Tv-apparater med indbygget digital dekoder til brug i forbindelse med digitale betalings-tv-tjenester skal mindst kunne udstyres med eet standardiseret stik, som gør det muligt at tilslutte udstyr til adgangsstyring og andre elementer i et digitalt tv-system til den digitale dekoder.

4) Digitale dekodere skal være indrettet, så digitale tv-signaler, der ikke krypteres, kan passere uhindret gennem dekoderen. Hvis der er tale om lejet udstyr, skal dette krav dog kun opfyldes, så længe lejeren overholder den gældende lejeaftale.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 6

Krav til operatører af betalings-tv-tjenester

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 6. Operatører af betalings-tv-tjenester skal sikre, at deres adgangsstyringssystem er indrettet, så der uden urimelige omkostninger kan foretages adgangsstyring ved et kabel-tv-anlægs hovedstation, således at kabel-tv-operatøren har mulighed for at overtage kontrollen med de betalings-tv-udsendelser, der fordeles i kabel-tv-anlægget.

Stk 2. Operatører af betalings-tv-tjenester skal på ensartede, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår tilbyde alle tv-stationer, der ønsker at udnytte muligheden for adgangsstyring, at stationernes udsendelser kan modtages af seere, der benytter dekodere, hvis funktion styres af operatøren.

Stk. 3. Operatører af betalings-tv-tjenester er ikke forpligtede til at tilbyde enhver tv-station adgang til at få stationens programmer udsendt samlet, eller som dele af bestemte programpakker, der er sammensat af udbyderen, eller som en del af en programpakke, der omfatter ikke-krypterede programmer.

Stk. 4. Virksomheder, der sideløbende med andre aktiviteter også optræder som udbyder af en adgangsstyringstjeneste over for tv-stationerne, skal føre separate regnskaber for deres aktiviteter på dette område.

Stk. 5. Operatører af betalings-tv-tjenester skal offentliggøre en prisliste til brug for seerne med angivelse af, om prisen for en betalings-tv-tjeneste også omfatter supplerende udstyr.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 7

Vilkår for overdragelse af brugsret til patent

eller varemærke vedrørende

adgangsstyringssystemer og -produkter hertil

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 7. Såfremt indehaveren af et patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og -produkter hertil overdrager brugsretten til producenter af forbrugerelektronik, skal dette ske på rimelige og ikke diskriminerende vilkår.

Stk. 2. Indehavere af eneret til patent eller varemærke må ikke i forbindelse med overdragelse af brugsretten til en producent af forbrugerelektronik, jf. stk. 1, opstille betingelser, der forbyder eller på anden måde forhindrer, at producentens produkt udstyres med en standardiseret grænseflade, der giver mulighed for tilslutning af andre adgangsstyringssystemer, eller at produktet udstyres med komponenter, der indgår i et andet adgangsstyringssystem, forudsat at producenten opfylder rimelige og relevante bestemmelser, der sikrer det enkelte adgangsstyringssystems integritet.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 8

Viderefordeling af tv-udsendelser i kabel-tv-anlæg

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 8. Ejere og operatører af kabel-tv-anlæg skal sikre, at viderefordeling af bredskærms-tv-transmissioner i kabel-tv-anlægget sker i bredskærmsformat. Det udelukker ikke, at transmissionen tillige fordeles i anlægget i andre billedformater.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 9. Telestyrelsen foretager tilsyn og kontrol med overholdelsen af følgende bestemmelser

1) § 3, stk. 1, nr. 1-3, om transmissionsstandarder,

2) § 4, stk. 1, om fremføring af tv-udsendelser i bredskærmsformat via fuldt ud digitale net,

3) § 5, vedrørende tv-apparater og digitale dekodere,

4) § 6, stk. 1-2 og stk. 4-5, vedrørende operatører af betalings-tv-tjenester,

5) § 7, om overdragelse af brugsret,

6) § 8, om viderefordeling af bredskærms-tv-transmissioner i kabel-tv-anlæg.

Stk. 2. Hvis det konstateres, at der sælges, udlejes eller på anden måde stilles apparater, herunder dekodere og tilbehør til dekodere, til rådighed, der ikke overholder bestemmelserne, kan Telestyrelsen;

1) nedlægge forbud mod salg, udlejning eller anden form for tilrådighedstillelse, og

2) stille krav om at udbydere tilbagetager apparater m.v., der er omfattet af et forbud, jf. nr. 1, samt at udbydere tilbagekalder sådanne apparater.

Stk. 3. Virksomheder, som fremstiller, sælger, udlejer eller på anden måde stiller apparater m.v. til rådighed, skal til enhver tid give Telestyrelsen adgang til at foretage undersøgelser af de omhandlede apparater m.v. og til at udtage eksemplarer af disse til kontrol af, at bestemmelserne overholdes.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 10

Gebyrer i forbindelse med tilsyn og kontrol

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 10. Forskningsministeriet fastsætter gebyrer til dækning af Telestyrelsens udgifter i forbindelse med kontrol m.v.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 11. Med bøde straffes den, der

1) anvender en transmissionsstandard i strid med bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3,

2) ikke opfylder kravet om fremføring af tv-udsendelser i bredskærmsformat, jf. § 4, stk. 1,

3) markedsfører tv-apparater, der ikke er udstyret med mindst eet stik efter bestemmelsen i § 5, stk.1, nr. 1,

4) markedsfører digitale dekodere i strid med bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 2,

5) markedsfører tv-apparater med indbyggede digitale dekodere, der ikke er eller kan udstyres med mindst eet stik i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3,

6) markedsfører digitale dekodere, der ikke opfylder kravet om, at ikke krypterede tv-signaler skal kunne passere transparent gennem dekoderen, jf. § 5, stk. 1, nr. 4,

7) hindrer, at der kan foretages adgangsstyring ved et kabel-tv-anlægs hovedstation, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 1,

8) handler i strid med bestemmelsen om vilkår for tv-stationer i § 6, stk. 2,

9) undlader at føre separate regnskaber efter bestemmelsen i § 6, stk. 4,

10) undlader at offentliggøre en prisliste efter bestemmelsen i § 6, stk. 5,

11) handler i strid med bestemmelsen i § 7, stk. 1 om overdragelse af brugsretten til et patent eller varemærke,

12) opstiller betingelser i forbindelse med overdragelse af brugsretten til et patent eller varemærke i strid med bestemmelsen i § 7, stk. 2,

13) undlader at viderefordele bredskærms-tv-transmission efter bestemmelsen i § 8,

14) undlader at efterkomme forbud om salg, udlejning eller anden form for tilrådighedsstillelse i henhold til § 9, stk. 2, nr. 1,

15) nægter at tilbagetage eller tilbagekalde apparater m.v. i henhold til § 9, stk. 2, nr. 2,

16) nægter at give Telestyrelsen adgang til at foretage undersøgelse og kontrol af apparater, jf. § 9, stk. 3.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Kapitel 12

Klage

12. Afgørelser truffet af Telestyrelsen kan påklages til Teleklagenævnet, jf. § 3 i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Stk. 2. Teleklagenævnet opkræver gebyrer fastsat af forskningsministeren for sager, der behandles ved nævnet.

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. august 1996.

Forskningsministeriet, den 25. juli 1996

Frank Jensen

/ Jane Eis Larsen

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

Bekendtgørelse om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (* 1)

I medfør af § 1, § 2, § 4 og § 5 i lov nr. 471 af 12. juni 1996 om standarder for transmission af tv-signaler m.v., fastsættes

Bekendtgørelse 1996 709 Historic

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 95/47/EF, De Europæiske Fællesskabers Tidende 23. november 1995, nr. L 281/51.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →