Legislator Case Law & Legislation
B19960069505 DK

Bekendtgørelse om fondsmæglerselskabers fradrag for særlig sikre krav (* 1)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

1) fondsmæglerselskaber, som har opnået tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5 i lov om fondsmæglerselskaber,

2) filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, samt

3) koncerner, hvor moderselskabet er et fondsmæglerselskab eller et finansielt holdingselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

§ 2. Ved opgørelsen af et engagement i forhold til grænserne i § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber kan der ses bort fra

1) engagementer med eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A, som defineret i § 5 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber (kapitaldækningsbekendtgørelsen), eller af Den Europæiske Union,

2) engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone B, som defineret i § 5 i kapitaldækningsbekendtgørelsen, i disses nationale valuta, såfremt fondsmæglerselskabet har finansieret sig i samme valuta,

3) engagementer med eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre eller regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægtning i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (89/647/EØF),

4) engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller en centralbank i zone A eller EF-institutioner inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Tilsvarende gælder for værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre eller regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægtning i henhold til artikel 7 i Rådets direktiv af 18. december 1989 om solvensnøgletal for kreditinstitutter (89/647/EØF),

5) krav over for et realkreditinstitut bestående af instituttets egenbeholdning af realkreditobligationer inden for 90 pct. af den officielt noterede kursværdi. Tilsvarende gælder andre obligationer, som defineret i artikel 22, stk. 4, i Rådets direktiv af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (85/ 611/EØF) som ændret ved direktiv 88/ 220/EØF,

6) engagementer sikret ved pant i realkreditobligationer m.v., jf. nr. 5, og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi, ekskl. værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender,

7) engagementer sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, som defineret i § 6 i kapitaldækningsbekendtgørelsen inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi,

8) 80 pct. af engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, børser eller clearingcentraler i zone A, ekskl. efterstillede tilgodehavender og kapitalandele,

9) 50 pct. af engagementer, der består af garantier, stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med betalingsafvikling ved afviklingen af værdipapirtransaktioner, samt

10) engagementer sikret ved pant i indbetalt margin.

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

§ 3. Poster med modpartsrisiko, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens § 27, stk. 1, jf. bilag 5, XI, nr. 1 og 2, indgår i engagementet, medmindre posten er undtaget i henhold til reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 5, XI, nr. 3. I engagementet indgår den positive markedsværdi opgjort efter reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Hertil lægges den underliggende hovedstol opgjort efter reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Stk. 2. For renterelaterede poster foretages der følgende fradrag i det i henhold til stk. 1, sidste pkt., beregnede beløb

1) 99,75 % for spotforretninger i gældsinstrumenter,

2) 99,5 % for øvrige forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

3) 99 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

Stk. 3. For aktierelaterede poster foretages der følgende fradrag i det i henhold til stk. 1, sidste pkt., beregnede beløb

1) 99 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

2) 95 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

Stk. 4. For valutakursrelaterede poster foretages der følgende fradrag i det i henhold til stk. 1, sidste pkt., beregnede beløb

1) 99 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

2) 95 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

Stk. 5. For råvarerelaterede poster foretages der følgende fradrag i det i henhold til stk. 1, sidste pkt., beregnede beløb

1) Instrumenter baseret på guld

a) 99 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

b) 95 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

2) Instrumenter baseret på andre ædelmetaller

a) 93 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

b) 93 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

3) Instrumenter baseret på andre råvarer

a) 90 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

b) 88 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

Stk. 6. De i § 2 angivne fradrag finder tilsvarende anvendelse på det beløb, som er beregnet i henhold til stk. 1-5.

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

§ 4. Terminsforretninger, samt salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger i gældsinstrumenter indgår i engagementet med den positive markedsværdi opgjort efter reglerne i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for fondsmæglerselskaber kapitel 7. Ved engagementsopgørelsen lægges hertil den underliggende hovedstol opgjort som kursværdien af de pågældende værdipapirer på indgåelsestidspunktet. For købs- og tilbagesalgsforretninger, dog kontraktens hovedstol.

Stk. 2. For købs- og tilbagesalgsforretninger, som opfylder betingelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, foretages der følgende fradrag i det i henhold til stk. 1, sidste pkt., beregnede beløb

1) 99,5 % for forretninger med en restløbetid på 1 år og derunder og

2) 99 % for forretninger med en restløbetid på over 1 år.

Stk. 3. For fondsterminsforretninger foretages de i stk. 2 nævnte fradrag af det i henhold til stk. 1, 2. pkt., beregnede beløb.

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1996.

Finanstilsynet, den 22. juli 1996

Erik Johansen

/ Claus Jakobsen

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

Bekendtgørelse om fondsmæglerselskabers fradrag for særlig sikre krav (* 1)

I medfør af § 19, stk. 8, og § 20, stk. 8, nr. 1, i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, fastsættes

Bekendtgørelse 1996 695 Historic

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Rådets direktiv nr. 92/121/EØF af 21. december 1992 om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer, EF-Tidende, nr. L 29, s. 1, og Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-tidende, nr. L 141, s. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →