Legislator Case Law & Legislation
B19960061105 DK

Bekendtgørelse om folkeskolens skolevejledningsordning

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 1. For hver selvstændig skole oprettes en skolevejledningsordning, der har til opgave at give eleverne rådgivning og vejledning til forberedelse af deres uddannelses- og erhvervsvalg.

Stk. 2. Skolevejledningsordningen omfatter

1) den vejledning, som gives af klasselæreren og skolevejlederen i samarbejde med skolens øvrige lærere og andre vejledningsordninger i kommunen og

2) den almindelige forældreorientering om skolernes undervisningstilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om de generelle rammer og retningslinjer for skolernes vejledningsordning, herunder om samarbejdet skolerne imellem og relationerne til kommunens øvrige forvaltning, andre vejledningsordninger mv.

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 2. Skolevejledningsordningen, der skal opfylde formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, omfatter en kollektiv vejledning, jf. stk. 2, og en individuel vejledning, jf. stk. 3.

Stk. 2. Den kollektive vejledning omfatter orientering om

1) skolens tilbudsfag og valgfag,

2) mulighederne for alternativ opfyldelse af undervisningspligten,

3) uddannelsessystemets opbygning, optagelseskrav og muligheder og

4) erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, herunder job- og informationssøgning.

Stk. 3. Den individuelle vejledning omfatter

1) vejledning af den enkelte elev i forbindelse med dennes valg af fag, uddannelse og erhverv,

2) vejledning i udarbejdelsen af den enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan,

3) en vejledningsplan i henhold til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse og

4) særligt tilrettelagt vejledning for elever med særlige behov.

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 3. Skolevejledningsordningen omfatter endvidere oparbejdelse og ajourføring af en materialesamling samt udlån af materialer.

Skolevejlederen

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 4. Ved hver skole, der omfatter 6. eller højere klassetrin, udpeger skolens leder 1-2 skolevejledere blandt skolens lærere.

Stk. 2. For skoler, der omfatter til og med 6. henholdsvis 7. klassetrin, kan dele af skolevejledningsordningen, herunder skolevejleder og materialesamlinger, jf. § 3, være fælles for flere skoler. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning herom.

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 5. Som skolevejleder udpeges lærere, som har gennemgået eller som har forpligtet sig til at gennemgå uddannelse i skolevejledning ved Danmarks Lærerhøjskole, eller som på anden måde har erhvervet sig tilsvarende kvalifikationer.

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 6. Skolevejlederens opgaver omfatter

1) de koordinerende vejledningsfunktioner på skolen,

2) de koordinerende funktioner i relation til kommunens øvrige vejledningsordninger, og kontakten til de kommunale konsulenter på området samt til den pædagogisk-psykologiske rådgivning efter aftale med skolens leder,

3) de koordinerende funktioner i relation til arbejdsmarkedets parter i lokalsamfundet, herunder besøg og praktikophold mv. i virksomheder, institutioner og andre skoleformer,

4) opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og valgfaget arbejdskendskab mv.,

5) den individuelle rådgivning og vejledning af eleverne samt vejledning i udarbejdelsen af den enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan i samarbejde med klasselæreren og skolens øvrige lærere,

6) formidling af erhvervsmæssig uddannelse og beskæftigelse som alternativ opfyldelse af undervisningspligten,

7) de koordinerende funktioner i tilknytning til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb, herunder udarbejdelsen af den enkelte elevs vejledningsplan i samarbejde med klasselæreren,

8) vejledning af unge, der søger brobygningsforløb i samarbejde med de skoler m.fl., der indgår i brobygningsforløb og

9) ajourføring af den nødvendige viden til at varetage de nævnte opgaver.

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 7. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i §§ 4-6.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997. Cirkulære af 8. april 1976 om skolevejledere i folkeskolen ophæves samtidig hermed.

Undervisningsministeriet, den 21. juni 1996

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Krogstrup

Bekendtgørelse 1996 611 Historic

Bekendtgørelse om folkeskolens skolevejledningsordning

I medfør af § 19 a, stk. 2, og § 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 1996, fastsættes

Skolevejledningsordningens formål og funktion

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →