Legislator Case Law & Legislation
B19960055505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 555 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 838 af 7. oktober 1992 om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 2 indsættes efter 1. pkt.

»Vindkraftanlægget skal være opstillet på et grundstykke, som er fysisk sammenhængende med det areal, som bebos af anlæggets ejer, eller hvorfra anlæggets ejer udøver sit hovederhverv. I forbindelse med landbrugsejendomme kan anlægget dog være opstillet på et grundstykke, der er adskilt fra den øvrige ejendom, hvis grundstykket indgår i den landbrugsmæssige drift af den pågældende ejendom.«.

2. I § 7, stk. 3 indsættes efter 1. pkt.

»Vindkraftanlægget skal være opstillet på et grundstykke, som er fysisk sammenhængende med det areal, hvorfra erhvervsvirksomheden udøves. Hvis erhvervsvirksomheden består i drift af en landbrugsejendom, kan anlægget dog være opstillet på et grundstykke, der er adskilt fra den øvrige ejendom, hvis grundstykket indgår i den landbrugsmæssige drift af den pågældende ejendom.«.

Ændringsbekendtgørelse 1996 555 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996.

Ændringsbekendtgørelse 1996 555 Historic

§ 3

Uanset § 1 kan et vindkraftanlæg tilsluttes til elnettet efter de hidtil gældende regler, hvis anlæggets ejer har indgået bindende, tinglyst aftale om køb af det grundstykke, hvor anlægget er opstillet. Købsaftalen må alene være betinget af, at der kan gennemføres en matrikulær sammenlægning af dette grundstykke med en ejendom, der tilhører anlæggets ejer, og et dokument om aftalen skal være antaget til tinglysning senest den 28. juni 1996.

Energistyrelsen, den 20. juni 1996

Ib Larsen

/ Kai Worsaae

Ændringsbekendtgørelse 1996 555 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilslutning af vindkraftanlæg til elnettet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →