Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Senest 1. januar 1999 skal der på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3, være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Uanset bestemmelsen i ejerlejlighedslovens § 4, stk. 1, anses en ejendom, bestående af flere ejerlejligheder - i relation til bekendtgørelsen - for en ejendom.
Stk. 2. Pligten og retten til at iværksætte installation - eller pålægge iværksættelse - af vandmålere, jf. stk. 1, påhviler vandforsyningen. Installationen sker af grundejeren for grundejerens bekostning på et af vandforsyningen godkendt sted.
§ 2. Målerne stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom.
§ 3. Målerne skal være i overensstemmelse med bestemmelser om koldtvandsmålere, som fastsat af Erhvervsfremme Styrelsen.
§ 4. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes, jf. vandforsyningslovens kap. 10.
§ 5. Med bøde straffes
1) den almene vandforsyning, der undlader at foranledige installeret vandmålere tidsnok til at installationen kan være gennemført senest 1. januar 1999, jf. § 1.
2) den almene vandforsyning, der undlader at opkræve betaling i overensstemmelse med § 6.
3) den grundejer, der undlader at installere vandmåler på vandforsyningens foranledning, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.
§ 6. Senest fra 1. januar 1999 skal betaling for levering af vand ske efter det målte forbrug. I betalingen kan indgå et fast bidrag.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1996.
Miljø- og Energiministeriet, den 14. juni 1996
Svend Auken
/ Hans Henrik Christensen
Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau
I medfør af § 55, stk. 6 og § 84, stk. 2 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995, fastsættes
Ingen