Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Odense Kommune
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1180 af 22. december 1995 om aftale om regionalt kulturforsøg i Odense Kommune foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, nr. 3 affattes således
»3) Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996, for så vidt angår
a) § 16 a og § 16 b om reglerne for statens tilskud til små storbyteatre i Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner. Der udbetales ingen statslige tilskud til små storbyteatre i Odense Kommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til driften af små storbyteatre i Odense Kommune overføres i forsøgsperioden til Odense Kommunes kulturelle rammebevilling. Odense Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til små storbyteatre i Odense Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.
b) § 25 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Der udbetales ingen statsrefusioner til disse formål i Odense Kommune i forsøgsperioden. Statens refusioner af kommunernes og amtskommunens udgifter på dette område inden for Odense Kommune overføres i forsøgsperioden til Odense Kommunes kulturelle rammebevilling. Odense Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996 med virkning fra 15. marts 1996.
Kulturministeriet, den 13. juni 1996
Jytte Hilden
/ Tina Overgaard
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Odense Kommune
Ingen