Legislator Case Law & Legislation
B19960043205 DK

Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen for fællesfonden m.v.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 1. Fællesfondens kassebeholdning og reservefondens midler anbringes efter stiftsøvrighedens bestemmelse til bedst mulig forrentning under hensyn til en rimelig likviditet.

Stk. 2. Kirkeministeriet kan bestemme, at midler af fællesfondens kassebeholdning overføres fra et stift til et andet.

Reservefonden

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 2. Stiftsøvrighederne henlægger hvert år hver for sit stift et beløb af fællesfondens indtægter til en reservefond. Henlæggelsen skal svare til 1 pct. af præsteembedernes kapitaler.

Stk. 2. Tab, der vedrører stiftsøvrighedernes bestyrelse af kirkers og præsteembeders kapitaler, samt andre udgifter kan efter kirkeministerens bestemmelse afholdes over reservefonden.

Budgetforslag

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 3. Hvert år inden den 1. marts indsender stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende et budgetforslag for fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår til Kirkeministeriet.

Regnskabsaflæggelse m.v.

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 4. Regnskabsåret for fællesfonden er kalenderåret. Stiftsøvrighederne aflægger hver for sit stifts vedkommende årsregnskab og delregnskab for fællesfonden og stiftsøvrighedens administration af kapitaler tilhørende kirker og præsteembeder samt andre kapitaler, hvis administration efter Kirkeministeriets bestemmelse varetages af stiftsøvrigheden, til Rigsrevisionen og Kirkeministeriet.

Stk. 2. Årsregnskab aflægges inden den 1. marts i året efter regnskabsårets udløb. Delregnskab for perioden 1. januar til 30. juni aflægges senest 2 måneder efter periodens udløb.

Stk. 3. Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Stk. 4. Stiftsøvrigheden giver revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af stiftets regnskab. Revisor har adgang til at gennemgå stiftets regnskabsmateriale og til at få de oplysninger og den bistand, som revisor finder af betydning for hvervet.

Budget- og regnskabsmæssige forskrifter m.v.

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 5. Stiftsadministrationernes budget- og regnskabsmæssige registreringer vedrørende fællesfonden, fællesfondens reservefond og kirkernes og præsteembedernes kapitaler m.v., der administreres af stiftsøvrighederne, føres i »Stifternes Økonomisystem« og foretages i henhold til »Konteringsvejledning for Stifternes Økonomisystem med tilhørende Kontoplan«, samt andre forskrifter og brugervejledninger m.v., der er fastsat eller godkendt af Kirkeministeriet og udsendt til stiftsadministrationerne.

Regnskabsinstruks

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 6. Stiftsøvrigheden udarbejder en instruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i stiftsadministrationen. Instruksen skal godkendes af Kirkeministeriet og indsendes til Rigsrevisionen til underretning.

Stk. 2. Stiftsøvrigheden sørger for, at stiftets regnskabsinstruks er ajourført, og kontrollerer at denne overholdes.

Stk. 3. Instruksen skal være udarbejdet i overensstemmelse med de af Finansministeriet fastsatte almindelige retningslinier for udarbejdelse af sådanne instrukser for statens regnskabsvæsen.

Ikræfttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 1996.

Kirkeministeriet, den 24. maj 1996

Birte Weiss

/ Carsten Dalsgaard Jørgesen

Bekendtgørelse 1996 432 Historic

Bekendtgørelse om budget- og regnskabsvæsen for fællesfonden m.v.

I medfør af § 10, § 11, stk. 2, § 17, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 23,

stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 627

af 4. juli 1994 fastsættes

Fællesfonden

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →