Legislator Case Law & Legislation
B19960043105 DK

Bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 1. Kirkernes kapitaler, der bestyres af stiftsøvrigheden, er

1) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirketiende.

2) Gravstedskapitaler (engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse) og andre kapitaler vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift, som ikke bestyres af menighedsrådene.

3) Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers faste ejendomme.

4) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirkers grundbyrderettigheder.

5) Andre kapitaler, som tilhører kirkerne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.

II. Præsteembedernes kapitaler

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 2. Præsteembedernes kapitaler, der bestyres af stiftsøvrigheden, er

1) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præstetiende.

2) Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afhændelse af rettigheder over præsteembeders faste ejendom.

3) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder.

4) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders grundbyrderettigheder.

5) Andre kapitaler, som tilhører præsteembederne, og som ikke bestyres af menigheds-rådene.

III. Ind- og udbetaling af kapitaler

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 3. Til kirkens kapitaler indbetales

1) Provenu fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens faste ejendom.

2) Engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse. Størrelsen af vederlaget for vedligeholdelse af gravsteder i en fredningsperiode, hvor vedligeholdelsespligten træder i kraft straks, fastsættes i kirkegårdens vedtægt. I andre tilfælde godkendes engangsvederlaget af stiftsøvrigheden.

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 4. Til præsteembedernes kapitaler indbetales provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afhændelse af rettigheder over præsteembeders faste ejendom.

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 5. Stiftsøvrigheden kan tillade, at salgs- og erstatningssummer vedrørende rettigheder over kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme udbetales til vedkommende kirkekasse i forbindelse med henholdsvis vedkommende kirkes eller præsteembedes erhvervelse eller istandsættelse af anden fast ejendom. Stiftsøvrigheden kan endvidere tillade udbetaling af kapital til vedkommende kirkekasse til dækning af andre udgifter, som har relation til indbetalingen af salgs- eller erstatningssummen.

Stk. 2. Kirkeministeriet kan tillade udbetaling af kapitalbeløb til andre formål.

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 6. Til nedsættelse af den kirkelige ligning udbetales de i § 1, nr. 2, omtalte gravstedskapitaler til vedkommende kirke, når vedligeholdelsesperioden er udløbet.

IV. Anbringelse og forrentning

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 7. Der føres konto for hver enkelt kirkes og præsteembedes kapitalformue, jf. herved bekendtgørelsens § 1 og § 2, der forvaltes sammen med fællesfondens midler af stiftsøvrigheden i overensstemmelse med regler fastsat af Kirkeministeriet.

Stk. 2. Kirkers kapitaler forrentes med 4% p.a. til fordel for vedkommende kirke. I øvrigt indgår renteprovenuet af de forvaltede kapitaler som driftsindtægt for fællesfonden, der afholder alle udgifter vedrørende kapitalforvaltningen.

Stk. 3. Kirkers og præsteembeders kapitalformuer, der ikke er udlånt, jf. herved bekendtgørelsens § 8, placeres med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning i kreditforeningsobligationer, statsobligationer, statsgældsbeviser eller lignende værdipapirer under fornøden hensyntagen til en rimelig likviditet.

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 8. Kirkers og præsteembeders kapitalformuer kan udlånes til

1) Kirker og præsteembeder på lånevilkår fastsat af stiftsøvrigheden. Udlån skal dog forrentes med 4% p.a.

2) Andre formål på vilkår, som til enhver tid er fastsat af Kirkeministeriet.

V. Kapitaler bestyret af menighedsråd

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 9. Kapitaler, der bestyres af menighedsrådet, skal være forsynet med påtegning om, at frigivelse af kapitaler kan ske efter beslutning af stiftsøvrigheden eller efter dennes bemyndigelse af provstiudvalget.

Stk. 2. Stiftsøvrigheden eller efter dennes bemyndigelse provstiudvalget kan ligeledes bestemme, at kirken optager lån af sådanne kapitaler. De nærmere vilkår for forrentning og tilbagebetaling af lån fastsættes af stiftsøvrigheden.

VI. Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 701 af 23. oktober 1991 om stiftsmidlernes bestyrelse.

Kirkeministeriet, den 24. maj 1996

Birte Weiss

/ Carsten Dalsgaard Jørgensen

Bekendtgørelse 1996 431 Historic

Bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler

I medfør af § 21, stk. 3, og § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens

økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 4. juli 1994, fastsættes

I. Kirkernes kapitaler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →