Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

§ 1. Den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Arbejdsfortjenesten nedsættes med den procentsats, der er fastsat for arbejdsmarkedsbidrag på beregningstidspunktet, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

§ 2. Denne bekendtgørelse finder også anvendelse for et medlem, der efter mere end midlertidigt ophør med det personlige arbejde i virksomheden har arbejdet som lønmodtager i en periode, som ikke kan danne grundlag for en beregning efter reglerne for lønmodtagere.

§ 3. Er ledigheden indtrådt mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde eller ophør med drift af selvstændig virksomhed, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, skal denne beregning bruges, jf. lovens § 51, stk. 1, 4. punktum.

Stk. 2. For et medlem, der har modtaget dagpenge efter § 5, skal der beregnes en ny dagpengesats, når medlemmet har haft lønarbejde, der berettiger til en beregning efter reglerne om beregning for lønmodtagere.

Virksomhedsudøvelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår

§ 4. For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. dog stk. 2, uden at have modtaget iværksætterydelse/igangsætningsydelse/etableringsydelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. En virksomheds 1. hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om der foreligger mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1, sidestilles regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge, delefterløn, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør, med hovedbeskæftigelse.

Stk. 3. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i 3 sammenhængende, hele regnskabsår, uden at der foreligger 2 regnskabsår, der kan anvendes som beregningsgrundlag, bruges årsindtægten fra virksomhedens ene regnskabsår.

Mindstesatsen

§ 5. Et medlem, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, og som har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende i de 3 seneste, hele regnskabsår, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47, jf. § 51, stk. 5. Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden dokumenterer, at dagpenge, beregnet efter § 4, stk. 1, udgør et højere beløb, har medlemmet ret til dette højere beløb.

Stk. 2. Et medlem, der vælger at få udbetalt dagpenge efter stk. 1, skal dokumentere, at der i de 3 seneste, hele regnskabsår har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dokumentationen kan fremlægges i form af toldoplysninger, der viser momsbevægelserne i de 3 regnskabsår, eller - for ikke momspligtige virksomheder - kasserapporter o.l., der viser virksomhedens omsætningstal.

Stk. 3. Fravær på grund af sygdom eller barsel, der sammenlagt ikke overstiger 6 måneder inden for de 3 seneste, hele regnskabsår, er ikke til hinder for udbetaling af dagpenge efter stk. 1.

Virksomhedsudøvelse i mindre end 3 år

§ 6. Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. dog stk. 2. Beregningsgrundlag fra tidligere lønarbejde kan kun bruges, hvis betingelserne for at foretage en beregning efter reglerne for lønmodtagere er opfyldt.

Stk. 2. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Stk. 3. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i 2 sammenhængende, hele regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår.

Stk. 4. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i 1 helt regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges alene årsindtægten fra det afsluttede regnskabsår.

Stk. 5. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.

Beregningsgrundlag og attestationskrav

§ 7. Der kan som beregningsgrundlag kun bruges regnskabsår, hvor virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1 og stk. 2, og hvor regnskabsåret er afsluttet i en medlemsperiode.

Stk. 2. Regnskabsårene, jf. § 4, stk. 2, kan bruges som beregningsgrundlag, forudsat medlemmet har været beskæftiget i virksomheden en del af året.

Stk. 3. Et regnskabsår kan kun danne grundlag for en beregning, hvis det ligger efter seneste dagpengeperiode.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til dagpenge eller efterløn fra en periode med delefterløn eller delpension, kan vælge at få satsen beregnet på det senest forudgående beregningsgrundlag, hvis det opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en beregning. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

§ 8. Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattepligtige indkomst, som den fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Indkomsten tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende, jf. dog § 9. Delefterløn og sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Har virksomheden været drevet i selskabsform (aktie- eller anpartsselskab), foretages opgørelsen med udgangspunkt i selskabets skattepligtige indkomst. Medlemmets og medlemmets eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede resultat tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Stk. 3. Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.

Stk. 4. Opgørelsen efter stk. 1 og stk. 2 foretages af medlemmet på et opgørelsesskema, der er godkendt af direktoratet.

Stk. 5. Opgørelsesskemaet, jf. stk. 4, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre kassen konkret finder, at denne betingelse kan fraviges. Er betingelsen fraveget, er kassen ansvarlig for fejludbetalinger, der skyldes, at opgørelsesskemaet ikke er i overensstemmelse med indkomstopgørelsen, som den fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen.

§ 9. Har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed, kan medlemmet i stedet for beregning efter § 8, stk. 1, vælge at anvende virksomhedens skattepligtige overskud/underskud, således som dette fremgår af medlemmets seneste årsopgørelser for beregningsårene, medmindre beløbet er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne. Sygedagpenge og delefterløn, der er modtaget i beregningsåret, kan tillægges, forudsat medlemmet fremlægger dokumentation herfor.

Stk. 2. Ved opgørelse efter stk. 1 skal medlemmet erklære at være indforstået med, at virksomhedens overskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at overskuddet alene hidrører fra medlemmets hovedbeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 3. Opgørelse efter stk. 1 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af direktoratet, og indsendes til kassen sammen med årsopgørelserne for de valgte år.

Ægtefæller

§ 10. For ægtefæller, der sammen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, udgør beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne 50 pct. af den samlede årsindtægt, jf. § 8, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 2. Har medlemmets ægtefælle kun deltaget i driften i en del af det valgte regnskabsår, udgør beregningsgrundlaget for medlemmet en forholdsmæssig andel af den samlede årsindtægt, jf. stk. 1.

Stk. 3. Et regnskabsår kan kun bruges, når medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse i hele regnskabsåret.

Stk. 4. Har medlemmets ægtefælle deltaget i virksomheden, uden at denne beskæftigelse har været pågældendes hovedbeskæftigelse, skal der ske fradrag i medlemmets beregningsgrundlag for den del af indkomsten, som må anses for indtjent ved ægtefællens arbejdsindsats.

Oplysningspligt

§ 11. Medlemmet har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen om enhver senere ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for dagpengeberegningen.

Efterbetaling/tilbagebetaling

§ 12. Ved ændring af den skattepligtige indkomst for de anvendte år skal kassen foretage ny beregning af dagpengene. Kassen skal samtidig afgøre, om ændringen medfører efterbetaling eller tilbagebetaling af foretagne udbetalinger.

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på medlemmer, der er ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden fra og med denne dato, jf. lovens § 57, stk. 3.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 756 af 16. september 1993 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende,

2) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 155 af 20. september 1993 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende,

3) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1161 af 23. december 1993 om ændring af bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende, og

4) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1147 af 20. december 1995 om ændring af bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

§ 14. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. maj 1996

Troels Nørgaard

/ Karen Hellen Andersson

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

I medfør af § 51, stk. 1 og stk. 5, og § 75 d, stk. 1 og § 75 e,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 29 af 23. januar 1996, fastsættes følgende

Ingen