Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 342 af 5. maj 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. foretages følgende ændring
1. I indledningen indsættes efter »§ 1, stk. 2, 3 og 7,»: »§ 3,».
2. Efter § 7 indføjes som nyt kapitel
»Kapitel 2 A
Anvendelsen af den opnåede økonomiske lettelse i afdelingen
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april 1996.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 18. april 1996
Rud Werborg
/ Vibeke Køie
§ 7 a. Den opnåede økonomiske lettelse i en afdeling skal anvendes i overensstemmelse med den fordeling på foranstaltninger, jf. § 2, stk. 3, som er fastlagt i den af Bygge- og Boligstyrelsen efter § 6, stk. 4, godkendte indstilling fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Efter forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen kan landsbyggefonden i helt ekstraordinære tilfælde godkende mindre ændringer i fordelingen.
§ 7 b. Midler, der opsamles i en afdeling som følge af tidsforskydning mellem støttetildeling og afholdelse af udgifter til fysiske opretningsarbejder, skal henlægges på en reguleringskonto i afdelingen. De henlagte beløb skal mindst forrentes med en rentesats svarende til den gennemsnitlige rentesats for henlagte midler i boligselskabets forvaltning. Renten tilskrives kontoen løbende.
Stk. 2. Anvendelsen af de opsamlede midler efter stk. 1, kan kun ske efter forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen, landsbyggefonden samt boligselskabet, og kun til dækning af følgende udgifter
1) Større underskud som følge af låneomlægninger i tilknytning til omprioriteringen (periodisering m.v.).
2) Udgifter til fysisk opretning, der overstiger de i indstillingen fra Boligselskabernes Landsbyggefond forudsatte.
3) Underskud ved lejetab som følge af fortsatte udlejningsvanskeligheder i en overgangsperiode eller som følge af ombygninger.
4) Uforudsete budgetproblemer efter gennemførelsen af omprioriteringsindsatsen.
Stk. 3. Ansøgning om anvendelse af de opsamlede midler efter stk. 1, indsendes af boligselskabet til landsbyggefonden gennem kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Midler opsamlet på reguleringskonto efter stk. 1, der ikke anvendes i afdelingen efter stk. 2, jf. § 7 c, stk. 3, nr. 6, overføres på landsbyggefondens anmodning til en særlig konto i landsbyggefonden. Midlerne forrentes med mindst samme rentesats, som kan opnås ved indskud i banker og sparekasser. Renten tilskrives kontoen løbende. Disse midler kan herefter af landsbyggefonden bevilges til øvrige afdelinger omfattet af omprioriteringsordningen til dækning af udgifter som angivet i stk. 2, nr. 1-4. Anvendelsen af midlerne forudsætter tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den støttemodtagende afdeling er beliggende.
Stk. 5. Midler overført til landsbyggefonden efter stk. 4, der ikke er anvendt efter formålet inden den 1. januar 2001, tilbageføres til henholdsvis staten og landsdispositionsfonden i henhold til den fordeling, som lå til grund ved den oprindelige støttebetaling, jf. også stk. 6 og § 7 c, stk. 3, nr. 6.
Stk. 6. Landsbyggefonden fremsender årligt i tilknytning til årsregnskabet en opgørelse til Bygge- og Boligstyrelsen over anvendelsen af midler efter stk. 4, med angivelse af den statslige andel af indestående midler. Opgørelsen attesteres af landsbyggefondens revisor.
Stk. 7. Landsbyggefonden påser, at de opsamlede midler til enhver tid anvendes som anført i stk. 2 og 4. Fonden skal på begæring fra Bygge- og Boligstyrelsen redegøre for midlernes anvendelse samt fremlægge den fornødne dokumentation.
§ 7 c. Til brug for en endelig opgørelse af de realiserede økonomiske lettelser, herunder de faktiske udgifter til fysiske opretningstiltag m.v., skal Boligselskabernes Landsbyggefond for hver enkelt afdeling foretage en indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen. Indberetningen skal attesteres af landsbyggefondens revisor.
Stk. 2. Indberetningen skal foretages, når låneomlægningen i afdelingen er tilendebragt og de faktiske udgifter til fysisk opretning m.v. er endeligt opgjorte, dog senest den 31. december 1998. Såfremt særlige hensyn har medført, at de faktiske udgifter til fysisk opretning ikke kan opgøres inden denne dato, fremsendes en foreløbig indberetning til styrelsen med angivelse af baggrunden herfor samt forventet tidshorisont for opgørelsen. Endelig indberetning skal i så fald ske, når de faktiske udgifter er opgjort.
Stk. 3. Indberetningen skal indeholde oplysning om
1) Den faktisk realiserede økonomiske lettelse i afdelingen som følge af låneomlægning, herunder en angivelse af eventuel afvigelse i forhold til den i henhold til § 6, stk. 4, godkendte lettelse.
2) Størrelsen af den endeligt fastsatte tildeling af huslejesikring samt den statslige andel heraf, jf. også § 7 d.
3) Det gennemsnitlige huslejeniveau i afdelingen opgjort i forhold til det i henhold til § 6, stk. 4, godkendte niveau med efterfølgende regulering.
4) De med fysisk opretning forbundne investeringer og løbende ydelser for afdelingen opgjort i forhold til det ved Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse efter § 6, stk. 4, forudsatte.
5) Saldo for reguleringskontoen efter § 7 b, stk. 1, samt redegørelse for foretaget samt forventet forbrug i afdelingen af de henlagte midler.
6) Opgørelse af det beløb, der på grundlag af opgørelsen efter nr. 5 overføres til landsbyggefonden efter § 7 b, stk. 4, med angivelse af den statslige andel heraf.
§ 7 d. Såfremt den faktisk realiserede lettelse i en afdeling overstiger det endeligt opgjorte behov, jf. landsbyggefondens indberetning efter § 7 c, skal landsbyggefonden foretage en tilsvarende reduktion i den fremtidige udbetaling af huslejesikring. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem staten og landsbyggefonden i henhold til den indbyrdes fordeling af udgifterne til den samlede huslejesikring til afdelingen. Såfremt en afdeling ikke modtager huslejesikring, eller såfremt den fastlagte reduktion overstiger tildelingen af huslejesikring, foretages reduktionen subsidiært i den fremtidige udbetaling af ydelsessikring efter Bygge- og Boligstyrelsens nærmere bestemmelse.«
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.
Ingen