Legislator Case Law & Legislation
B19960008805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1996 88 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 459 af 9. juni 1995 om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår foretages følgende ændringer

1. I § 1, fodnote 1, indsættes umiddelbart før fodnote 2)

»Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol med visse EF-støtteordninger.«

2. I § 2, stk. 1, ændres »Nyropsgade 26« til: »Kampmannsgade 3«.

3. I § 2, ændres stk. 2 til

»Stk. 2. Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, foretager kontrol hos producenterne med overholdelse af de i § 1 nævnte ordninger.«

4. I § 2, indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Veterinærdirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C, foretager kontrol med slagtestederne.«

5. § 3, affattes således

»§ 3. Handyr og ammekøer skal være entydigt identificeret ved mærkning (CKR-øremærke), medens moderfår og geder skal mærkes, før de forlader oprindelsesbesætningen, som anført i Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.2) Dyrene skal endvidere være indført i en besætningsliste på bedriften efter reglerne i samme bekendtgørelse, jf. nærmere herom i stk. 3.

Stk. 2. Ved tab af CKR-øremærke skal erstatningsøremærke med samme nummer som det tabte mærke straks bestilles og isættes umiddelbart efter modtagelsen. Såfremt det er praktisk umuligt eller anses for farligt at isætte erstatningsmærket, kan dette i stedet isættes ved dyrets afgang fra besætningen, hvis dyret forud for tabet af CKR-øremærket er mærket på anden entydig vis.

Stk. 3. Producenter, der deltager i præmieordningerne for handyr og ammekøer, skal til enhver tid kunne fremvise en ajourført besætningsliste, hvoraf samlet fremgår

a) den entydige identifikation af dyret, CKR-øremærkenummer,

b) dyrets fødselsdato,

c) dato for dyrets indsætning i besætningen,

d) leverandørens navn og adresse for dyr modtaget fra en anden bedrift,

e) oprindelsesland for dyr, der er indført direkte fra en anden medlemsstat eller et tredieland,

f) afgangsdato og modtager (slagtet, afsendt, udført eller navn og adresse på den, til hvem dyret er overdraget),

g) ved brug af anden entydig mærkning skal denne være beskrevet ud for det relevante CKR-øremærkenummer, og

h) dato for afgang ved død.

Stk. 4. Det i stk. 1, nævnte registreringskrav anses for opfyldt, hvis samtlige de i foregående stykke anførte oplysninger registreres i forbindelse med ydelseskontrol eller kødkvægregistrering, og »Statusliste handyr« i ydelseskontrolbesætninger udskrives efter hver ydelseskontrol (ca. 11 gange årligt), eller »Statusliste besætning« i kødkvægbesætninger udskrives mindst hver anden måned vedrørende de dyr, der er med under denne registrering. Staldregistreringsblokken supplerer statuslisterne i perioden efter seneste udskrift.

Stk. 5. De i stk. 3, nævnte oplysninger skal opbevares i mindst 5 år regnet fra ansøgningsårets udløb.

6. I § 4 ændres »6.150 kg« til: »6.550 kg«.

7. § 7 affattes således

» § 7. Producenter, der er tilmeldt præmieordningen i 1995, er automatisk tilmeldt ordningen i 1996 og fremover.

Stk. 2. Producenter, der ikke har deltaget i ordningen i 1995, men som ønsker at deltage fremover, skal til EU-direktoratet indsende en særlig formular, som kan rekvireres i direktoratet.

Stk. 3. Producenter, der ikke ønsker at være tilmeldt ordningen det kommende år, skal skriftligt framelde sig ordningen med virkning fra et årsskifte.«

8. I § 8, ændres stk. 2 til

»Stk. 2. Producenter, der ansøger om en eller to præmier til handyr over 23 måneder, skal medsende særskilt ansøgning herom, når dyret leveres til slagtning.«

Ændringsbekendtgørelse 1996 88 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1996.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 21. februar 1996

Henrik Dam Kristensen

/ Ove Mulvad

Ændringsbekendtgørelse 1996 88 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af præmier til tyre og stude, ammekøer og moderfår

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →