Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kartofler
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 965 af 13. december 1993 om kartofler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1015 af 15. december 1995, foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 3, ændres »15. januar« til: »15. marts«.
2. I § 2, stk. 2, ændres »15. januar« til: »15. marts«.
3. I § 2, stk. 3, ændres »15. marts« til: »15. april«.
4. I § 2, stk. 3, tilføjes efter sidste punktum
»For præ-basis avlere gælder, at ændringer vedrørende arealer, der er omfattet af autorisationen, skal meddeles direktoratet senest den 15. april året før, avlen etableres.«
5. I § 4 indsættes som nyt stk. 2.
»Stk. 2. Autorisation efter § 1 kan desuden meddeles til avl af meristemknolde og -planter (meristemknoldproducenter) efter betingelserne i bilag 8. Plantedirektoratet fører kontrol med, at betingelserne i bilag 8 er overholdt«.
6. I § 5, stk. 3, ændres »Autorisationen meddeles for perioden 1. juli - 30. juni og forlænges uden fornyet ansøgning, indtil den afmeldes skriftligt over for direktoratet.« til: »Autorisationen gælder, indtil den skriftligt afmeldes over for Plantedirektoratet.«
7. I § 11, stk. 1 og stk. 2, indføjes før »avlsnormerne i bilag 3«: »kravene i bilag 1 samt«.
8. I § 11 indsættes som nyt stk. 3.
»Stk. 3. Direktoratet kan afvise at godkende et anmeldt areal, hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem oplysningerne i anmeldelsen og de faktiske forhold.«
9. I § 12, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Den samlede avl fra adskilte arealer med samme sort af basis eller certificerede læggekartofler godkendes til salg i den laveste af de klasser, som avlen fra et af disse arealer godkendes i«.
10. § 13, stk. 1, affattes således
»§ 13. Endelig godkendelse af et parti kartofler som læggekartofler meddeles på grundlag af en undersøgelse af partiet for forekomst af de virussygdomme, der er nævnt i bilag 3, afsnit A, nr. 3.9 (vinterafprøvning). Direktoratet kan årligt fritage visse sorter fra vinterafprøvningen (dog ikke avlen fra præ-basis avlere). Plantedirektoratet fastsætter årligt antallet af stikprøver af præ-basis læggekartofler, der undersøges for forekomst af virus M, S og X. Undersøgelsen for virussygdomme foretages af De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug efter retningslinier fastsat af direktoratet.«
11. I bilag 1 tilføjes til nr. 1.9. efter sidste punktum
»Rengøring og desinfektion skal kunne dokumenteres over for Plantedirektoratet i form af en attest fra maskinejeren eller -føreren udvisende: avlernummer, marknummer, redskabstype, desinfektionsmiddel, dato og underskrift. Attester skal opbevares på bedriften i 2 år«.
12. Bilag 3, nr. 3.2.2, affattes således
»3.2.2. I 1996 må højst anvendes læggemateriale af to oprindelser og klasser for hver sort. Der må i en sort dog ikke anvendes læggemateriale af samme klasse fra to oprindelser«.
13. I bilag 3, nr. 3.2.3, tilføjes efter sidste punktum
»Der må kun indkøbes læggemateriale fra en enkelt præ-basis avler for hver sort«.
14. I bilag 3 indsættes som nyt nr. 3.2.5.
»3.2.5. Læggekartofler af forskellig oprindelse eller klasse skal holdes klart adskilt under avl, transport og opbevaring«.
15. Bilag 3, nr. 3.3.1, affattes således
»3.3.1. For avlen gælder nr. 3.2.1, 3.2.2, 3.2.4 og 3.2.5 tilsvarende«.
16. I bilag 3, nr. 3.3.2, tilføjes efter sidste punktum
»Der må kun indkøbes læggemateriale fra en enkelt præ-basis avler for hver sort«.
17. Bilag 3, nr. 3.4.1, affattes således
»3.4.1. For avl af certificerede læggekartofler gælder nr. 3.2.1 tilsvarende. Til avl af certificerede læggekartofler må der samme år kun anvendes læggemateriale af en enkelt oprindelse og klasse for hver sort«.
18. Bilag 3, nr. 3.5.5, affattes således
»3.5.5. På grund af risiko for sammenblanding skal der være mindst 1 meter mellem rækker med avl af forskellige klasser eller sorter. For enden af hver række skal der være mindst 6 meter til avl af anden klasse eller sort«.
19. Bilag 3, nr. 3.7, affattes således
»3.7. Mindstekrav til sortsrenhed og tilladte tolerancer for forekomst af andre planteskadegørere (pct. af planterne)
3.7.1.
--------------------------------------------------------------------- Tolerancer gældende Præ-basis Basis Certificerede ved det indledende lægge- lægge- lægge- marksyn kartofler kartofler kartofler --------------------------------------------------------------------- a. Fremmed sort 0,01 0,05 0,1 b. Bladrullesyge 0,1 0,5 1,0 c. Synlig mosaik og rynkesyge 0,1 0,5 1,0 d. Sortbensyge (Erwinia spp.) 0,5 1,0 2,0 e. Afvigende typer 0,02 0,1 0,5 --------------------------------------------------------------------- 3.7.2. --------------------------------------------------------------------- Tolerancer gældende Præ-basis Basis Certificerede ved det afsluttende lægge- lægge- lægge- marksyn kartofler kartofler kartofler --------------------------------------------------------------------- a. Fremmed sort 0,00 0,01 0,05 b. Bladrullesyge 0,1 0,2 0,5 c. Synlig mosaik og rynkesyge 0,1 0,2 0,5 d. Sortbensyge (Erwinia spp.) 0,3 0,5 1,0 e. Afvigende typer 0,00 0,01 0,05 0,25 --------------------------------------------------------------------»
20. I Bilag 3, afsnit B, nr. 3.12, litra b, ændres »0« til: »0,5«, og »0,5« ændres til: »1,0«.
21. Bilag 4, nr. 4.4.2, affattes således
»4.4.2. For kartofler over 35 mm udtrykkes mindste og største knoldstørrelse i mangefold af 5. Forskellen mellem mindste og største kartoffelstørrelse må ikke overstige 25 mm. Ved udførsel til stater uden for Det Europæiske Fællesskab kan disse bestemmelser fraviges ved aftale mellem køber og sælger«.
22. Efter bilag 7 indsættes som nyt bilag 8
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. februar 1996.
Plantedirektoratet, den 5. februar 1996
Mogens Nagel Larsen
/ Lars Aslo-Petersen
Bilag 8
8. Krav ved avl af meristemknolde og -planter.
(Til § 1 og §4, stk.2)
8.1. Faciliteterne til produktionen skal være godkendt af Plantedirektoratet.
8.2. Til avlen må kun indføres plantemateriale (f.eks. stiklinger) efter godkendelse fra Plantedirektoratet. Andre arter af Solanaceae (Natskyggefamilien) end Solanum tuberosum L. må ikke forefindes på produktionsstedet.
8.3. Formering af plantemateriale in-vitro må kun gennemføres, hvis Plantedirektoratet har godkendt såvel faciliteter som de interne arbejdsregler for laboratorierutiner etc. hertil.
8.4. Der skal foreligge en ajourført logbog over produktionen, udvisende detaljer om hver enkelt klon.
8.5. Der skal foreligge et sæt interne arbejdsregler, som er godkendt af Plantedirektoratet.
8.6. De anvendte vækstmedier skal være fri for skadegørere, der angriber kartofler.
8.7. Planter og faciliteter skal være fri for bladlus, og bladlusenes adgang skal forhindres bedst muligt.
8.8. Faciliteter, vækstmedier, plantemateriale og evt. arealer skal være fri for skadegørere nævnt i bilag 3, nr. 3.6.1.
Produktionen af meristemknolde samt -planter skal desuden være fri for
- kartoffelvirus A, M, S, X, Y og bladrullevirus
- andre væsentlige vira (Mop-top, Rattle virus etc.)
- Erwinia carotovora var. atroseptica
- Erwinia chrysanthemi
- Phoma exigua var. foveata
- afvigende typer
- fremmed sort
8.9. Plantedirektoratet udtager prøver af produktionen specielt af nye sorter til kontroldyrkning for sikring af frihed for afvigende typer og fremmed sort.
8.10. Sorter skal under avl m.m. holdes klart adskilt. Nye sorter skal holdes klonvis adskilt indtil Plantedirektoratet efter kontroldyrkning meddeler, om kloner, kan slås sammen.
8.11. Ved salg skal partier af meristemknolde i øvrigt overholde kvalitetsnormerne for læggekartofler. Hvis et parti af meristemknolde ikke overholder bestemmelserne om minimumsstørrelse, maksimalt størrelsesinterval eller %-del af over-/understørrelser, skal modtageren inden levering skriftligt orienteres herom.
8.12. Partier af meristemknolde skal sælges i godkendte nye pakninger, og disse skal forsynes med hvidt plantepas med violet diagonalstribe og ordene: »Præ-basis læggekartofler« og »Meristemknolde«. Meristemknolde kan også omsættes i lavere klasser på almindeligt gældende betingelser.
8.13. Partier af meristemplanter skal sælges i godkendte nye pakninger, og disse skal forsynes med hvidt plantepas med violet diagonalstribe og ordene: »Meristemplanter«.
8.14. Partier af meristemknolde og -planter skal leveres til den endelige modtager direkte og uden åbning eller opsplitning af pakninger.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kartofler
Ingen