Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certifikater for betjening af radioanlæg i den maritime radiotjeneste
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 542 af 22. juni 1992 om certifikater for betjening af radioanlæg i den maritime radiotjeneste foretages følgende ændringer
1. § 6 affattes således
»§ 6. Ansøgning om aflæggelse af prøve skal indgives til Telestyrelsen. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve anvendes en af Telestyrelsen udarbejdet blanket. Ansøgningen skal vedlægges et pasfoto.
Stk. 2. Sted og tidspunkt for prøvens afholdelse bestemmes af Telestyrelsen.
Stk. 3. I forbindelse med prøven skal ansøgeren afgive tavshedsløfte og forevise gyldig legitimation.«.
2. § 7 affattes således
»§ 7. Prøven er delt op i en mundtlig del og en praktisk del.
Stk. 2. Uanset stk. 1 afholdes prøven for erhvervelse af begrænset certifikat som radiotelefonist (VHF-radiotelefonanlæg) som en skriftlig prøve.
Stk. 3. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde afholde prøven for erhvervelse af begrænset certifikat som radiotelefonist (VHF-radiotelefonanlæg) som en mundtlig prøve med en praktisk del.
Stk. 4. Uanset stk. 1 afholdes prøven for erhvervelse af generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS som en mundtlig prøve med en praktisk del samt en skriftlig prøve.
Stk. 5. Ved de prøver, som indeholder en praktisk del, påhviler det ansøgeren at sikre, at der forefindes tidssvarende og driftsklare radioanlæg af de kategorier, som prøven omfatter.
Stk. 6. Mundtlige og praktiske prøver er offentlige.«.
3. I § 8 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved skriftlige prøver for erhvervelse af begrænset certifikat som radiotelefonist (VHF-radiotelefonanlæg), jf. § 5, stk. 1, foretages bedømmelsen af Telestyrelsens censor.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1996.
Forskningsministeriet, den 22. januar 1996
Frank Jensen
/ Jane Eis Larsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om certifikater for betjening af radioanlæg i den maritime radiotjeneste
Ingen