Tekniske Bestemmelser for VHF-pejlemodtagere og supplerende VHF-modtagere til anvendelse i den maritime radiotjeneste (* 1) TB 95 066, September 1995
Statutory Text (2 Articles)
Tekniske Bestemmelser for VHF-pejlemodtagere og supplerende VHF-modtagere til anvendelse i den maritime radiotjeneste (* 1) TB 95 066, September 1995
Gyldighedsområde
Disse tekniske bestemmelser specificerer de tekniske krav og tilhørende prøvningsforskrifter, som VHF-pejlemodtagere og supplerende VHF-modtagere skal overholde for at kunne typegodkendes til brug i den maritime radiotjeneste.
Hjemmelsgrundlaget for disse tekniske bestemmelser fremgår af § 7 i Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 941 af 21. november 1994 om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester.
Ikrafttræden
Disse tekniske bestemmelser træder i kraft 1. oktober 1995
Typegodkendelse
Fremgangsmåden for opnåelse af typegodkendelse fremgår af § 8 i ovennævnte bekendtgørelse.
Tekniske krav
De tekniske krav med tilhørende prøvningsforskrifter, som anlægget skal opfylde, fremgår af følgende ETSI standard
- ETS 300 162, October 1993.
Radio Equipment and Systems
Radiotelephone transmitters and receivers for the maritime mobile
service operating in the VHF bands.
Technical characteristics and methods of measurement
Hvori alene kravene i afsnit 7.9 og afsnit 9 kræves overholdt.
Endvidere fastsættes følgende
- Modtagerne må alene være indrettet til anvendelse i frekvensbåndet 155- 163 MHz samt for frekvenserne 121,500 MHz og 243,000 MHz.
- Modtagerne må være indrettet med mulighed for skanning af ovennævnte frekvenser.
Rekvirering af love, bekendtgørelser, standarder m.v.
Love, bekendtgørelser og tekniske bestemmelser som er nævnt i denne TB kan fås uden beregning, (hvis ikke andet er angivet ved TB'en i oversigten), ved henvendelse til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf: 35430333, fax: 35431434.
ETSI dokumenter ((I-)ETS'er og TBR'er samt NET-standarder) kan købes hos Telestyrelsen,
ITU rekommandationer m.v. kan købes direkte hos ITU, Place des Nations, CH-1211 Geneve 20, tlf.: +41 22 730 5111, fax: +41 22 730 5194 eller +41 22 733 7256 eller eventuelt gennem Telestyrelsen.
Radiorelaterede rekommandationer herunder, ERC Decisons, Radiocommunication Reports, Report Forms og Application Forms, Recommendations on Radiocommunications kan købes hos: ERO, European Radiocommunications Office, Midtermolen 1, 2100 København Ø, tlf: 35250300, fax: 35250330. For yderligere information henvises til ERO's hjemmeside på internettet (www.ero.dk).
ISO/CEN/CENELEC/IEC/DS standarder kan købes hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund, tlf: 39966101, fax: 39966102.
(* 1) I disse tekniske bestemmelser fastsættes af hensyn til den effektive udnyttelse af radiofrekvensspektret visse krav med relation til anlæggenes elektromagnetiske kompatibilitet.